Aktiviteter > Få torsken på bordet!
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Fra forløbet:
Eleverne engageres i casen om torskebestanden i Østersøen ved at gennemføre dissektion af torsk ud fra et undersøgelsesspørgsmål, der sætter fokus på torskenes lever.
Per gruppe er der brug for:
Varighed: Ca. 50 min.
Organisering: Eleverne arbejder i grupper på fx fire.
Tidsrum | Hvad gør eleven? | Hvad gør læreren? |
Ca. 5 min. | Lytter til instruktion til dissektionsudstyr og undersøgelsesspørgsmål | Introducerer dissektionsudstyret og præsenterer undersøgelsesspørgsmålet |
Ca. 30 min. | Undersøger torskens ydre og indre generelt og i særdeleshed dens lever, der sammenlignes med billeder | Hjælper elevernes undersøgelser på vej ved at stille produktive spørgsmål.
Sørger for, at leverne lokaliseres, og at der sammenlignes med billederne |
Ca. 15 min. | Rydder op og gør rent efter dissektionen | Leder oprydningen |
Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan med fordel forløbe således:
Det kunne være opmærksomhedsfokuserende spørgsmål som fx:
Det kunne også være sammenligningsspørgsmål som fx:
|
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Eleverne engageres i casen om torskebestanden i Østersøen ved at gennemføre dissektion af torsk ud fra et undersøgelsesspørgsmål, der sætter fokus på torskenes lever.
Målene med, at eleverne gennemfører aktiviteten ’Få torsken på bordet’, kunne således lyde:
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Umiddelbart kan man ikke købe urensede torsk i en fiskehandel, eftersom fisk skal være rensede, når de landes.
Ikke desto mindre kan man skaffe torsk med indmad på følgende måde:
Om discard-fisk
Fiskerilovgivningen fastlægger mindstemål for de fisk, der må fanges. For torsk gælder det, at individer med en længde under 30 cm betragtes som ‘undermålere’. De skal registreres i fiskerfartøjets logbog, tages med i land og derefter destrueres eller sælges til fx fiskemel eller -olie. Der er nemlig et såkaldt discardforbud, der sigter mod at reducere mængden af fisk, der fanges og hældes ud igen. For torsk er det sådan, at overlevelsesraten for fisk, der er fanget og smidt ud igen (kaldet discard), er ganske lav. Når erhvervsfiskere registrerer undermålerne, bidrager det til fiskerimyndighedernes overblik over bestandene af torsk i de enkelte farvande. Det er disse forhold, der gør det muligt at indgå aftale med erhvervsfiskere om discard-torsk til undervisningsbrug.
Om fiskeriforeninger
Der er ca. 40 styks, og man kan finde sin lokale via Danmarks Fiskeriforening. Under ‘Om os’ findes kontaktdata for kredse og lokalforeninger. Er ens skole på Sjælland, kan man tillige gå via Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri.
Kilde: Henrik S. Lund, biolog i Danmarks Fiskeriforening.
Til den lærer, der ikke har erfaring med at lade elever dissekere, kan følgende instruks bruges til inspiration:
Vejledningen ‘Når klokken ringer’ til grundskoler om sikkerhed nævner ikke dissektion, så forslaget til instruksen er baseret på erfaring og almindelig sund fornuft.
Eleverne undersøger ved brug af kort og modeller de geografiske forhold i Østersøen, der gør Østersøen til brakvandsområde.
Eleverne eksperimenterer med, hvilken betydning vandets temperatur og indhold af salt har for, hvordan det vil fordele sig i vandmassen.
Eleverne sammenligner deres egne data fra undersøgelserne af eget farvand med forskernes data fra bl.a. Østersøen.
Eleverne bearbejder data og indsamlet fysisk materiale, idet de kortlægger fysiske og kemiske forhold i deres eget farvand og sammenligner med forskeres data fra Østersøen.
Eleverne skal opnå førstehåndserfaring med en række undersøgelsesteknikker, idet de kortlægger fysiske og kemiske forhold i deres eget farvand.
Eleverne engageres i casen om torskebestanden i Østersøen ved at gennemføre dissektion af torsk ud fra et undersøgelsesspørgsmål, der sætter fokus på torskenes lever.