Aktiviteter > Find forskernes data fra Østersøen
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Fra forløbet:
Eleverne sammenligner deres egne data fra undersøgelserne af eget farvand med forskernes data fra bl.a. Østersøen.
Varighed: Ca. 30 min.
Organisering: Eleverne arbejder i grupper på fx fire.
| Tidsrum | Hvad gør eleven? | Hvad gør læreren? |
| Ca. 5 min. | Lytter til instruktionen | Forklarer datasættenes og kortets opbygning samt tydeliggør opgaven |
| Ca. 25 min. | Undersøger et eller flere datasæt og sammenligner med data fra eget farvand | Understøtter med produktive spørgsmål, der leder eleverne på vej |
Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan med fordel forløbe således:
Aktiviteten består af op til fem mulige delaktiviteter, hvor én eller flere kan vælges ud afhængig af den konkrete elevgruppe og afsatte tid. Hvis alle delaktiviteter vælges, skal der formentlig afsættes et helt modul à fx 90 minutter. Alternativt kan klassen deles op, så forskellige grupper arbejder med forskellige delaktiviteter.
Delaktiviteterne beskrives enkeltvis, idet der gås mest i dybden med den primære delaktivitet, nemlig A:
Vis eleverne rundt i ‘Datasæt A’, som er fra forskningsskibet Danas togt i marts 2021. Der gives konkret inspiration i lærerressourcen ‘Rundtur i ‘Datasæt A’, der er en video på små tre minutter. Afhængig af den konkrete elevgruppe og den afsatte tid kan der enten gives meget information – fx, at der i ark 1 sker noget nyt ved overgangen fra række 132 til 133, nemlig, at en ny måling et andet sted går i gang – eller lidt information, hvorved man kan lade det være op til eleverne at undres over, hvad der mon sker og nøjes med at stille produktive spørgsmål, der leder dem på vej i deres undren (se længere nede).
Præcisér, hvad eleverne skal undersøge, fx:
Blandt de faglige pointer er:
Læs eventuelt mere i lærerressourcen ‘Fakta, medieklip og litteratur om Østersøen’ samt i ‘Hvad kan ellers være rart at vide’ i fanen ‘Didaktiske valg’.
Brug produktive spørgsmål til at få eleverne til at reflektere over forskelle og ligheder mellem egne og andres data, som beskrevet i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’.
Det kunne være sammenligningsspørgsmål som fx:
|
Introducér eventuelt ‘Datasæt B’, der har samme opbygning, men er fra Danas togt i Nordsøen i februar 2021.
Præcisér, hvad eleverne skal undersøge, fx:
Blandt de faglige pointer er:
Læs eventuelt mere i lærerressourcen ‘Fakta, medieklip og litteratur om Østersøen’ samt i ‘Hvad kan ellers være rart at vide’ i fanen ‘Didaktiske valg’.
Lad eleverne arbejde videre med det ene eller begge datasæt fra DTU Aqua, idet de ledes ind på Google Maps og eller Google Earth. Der gives konkret vejledning i lærerressourcen ‘Guide til at sætte koordinater i Google Maps og Google Earth’, der er en video.
Præcisér, hvad eleverne skal undersøge, fx:
Pointen med delaktiviteten er, at eleverne får lejlighed til at se, hvordan koordinaterne, som bare er tal i datasættet, repræsenterer et virkeligt sted i verden. Der er tale om to forskellige repræsentationer af data: Som et sæt koordinater af bredde- og længdegrad i et regneark, som forskere har lavet – og som et sted på et kort, som eleverne formentlig kender fra deres hverdag. Således forsøges der bygget bro mellem naturvidenskab og elevernes hverdagsliv via undervisningen i naturfag.
Led eleverne ind på ‘Kort med datapunkter’ fra Havet i Skolen.
Præcisér, hvad eleverne skal undersøge, fx:
Pointen med delaktiviteten er, at eleverne får lejlighed til at sammenligne deres egne data fra eget farvand med andres målinger i nogenlunde nærheden. De fleste datapunkter på kortet har iltmålinger, som eleverne kan sammenligne med egne. Datasættene fra DTU AQUA giver ingen data om næringsstoffer, så hvis eleverne selv har gennemført sådanne målinger, vil der for nogle af datapunkterne på kortet være næringsstofindhold at sammenligne med. Læs eventuelt mere i ‘Hvad kan ellers være rart at vide’ i fanen ‘Didaktiske valg’.
Vis eleverne ind i Overfladevandsdatabasen ODA fra Aarhus Universitet, Nationalt center for miljø og energi (DCE) og Miljø- og Fødevareministeriet. Find inspiration i lærerressourcen ‘Vejledning til ODA af Mads Lundgren Bendixen’.
Præcisér, hvad eleverne skal undersøge, som er det samme som i delaktivitet A, fx:
De faglige pointer er de samme som i delaktivitet A. Dog giver delaktivitet E eleverne mulighed for selv at trække datasættet fra den offentligt tilgængelige database. Læs eventuelt mere i ‘Hvad kan ellers være rart at vide’ i fanen ‘Didaktiske valg’.
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Eleverne sammenligner deres egne data fra undersøgelserne af eget farvand med forskernes data fra bl.a. Østersøen, og målene er:
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Der er mange måder, delopgaverne kan orkestreres på med varierende friheds- og sværhedsgrader:
Delaktivitet A
Helt stramt stilladseret kan grupperne sættes til at undersøge en måling hver fx den 3.2.21 kl. 16.16, dvs. række 2-132 i ‘Datasæt A’, mens en anden gruppe får 7.3.21 kl. 14.04, dvs. række 133-264 i samme datasæt – og så fremdeles.
Mere åbent kan hele datasættet gives til alle grupper, og de går selv undersøgende til værks.
Delaktivitet B
Ønskes en anden sammenligning, kan nogle grupper sættes til at sammenligne data fra eget farvand med ‘Datasæt B’, som er målinger fra Nordsøen.
Eller grupper kan guides til både at sammenligne data fra eget farvand med én Østersømåling (fra ‘Datasæt A’) og én Nordsømåling (fra ‘Datasæt B’).
Delaktivitet C
Undersøgelsen af, hvor forskningsskibet befandt sig, da målingerne blev foretaget, kan let kobles således, at delaktivitet A + C kombineres eller A + B + C vælges.
Delaktivitet D
I forbindelse med ‘Kort med datapunkter’ fra Havet i Skolen kan klassen faktisk indsende deres data fra egne målinger i eget farvand til databasen. Det kræver, at der arbejdes med metadata som koordinater, vejrobservationer på undersøgelsesdagen m.m., hvilket fremgår af ‘Guide til metadata’ på Havet i Skolen.
Dette arbejde har den ulempe, at der på ekskursionen formentlig skal afsættes yderligere tid til arbejdet. Til gengæld har det den fordel, at eleverne vil kunne se, at deres egne undersøgelser bidrager til kortlægning af fysiske og kemiske forhold af kystvandene i Danmark – deres resultater kommer simpelthen på kortet som et datapunkt.
Delaktivitet E
Delaktivitet E centreret omkring Overfladevandsdatabasen ODA fra Aarhus Universitet, Nationalt center for miljø og energi (DCE) og Miljø- og Fødevareministeriet er en meget åben version af delaktivitet A: Eleverne skal i virkeligheden finde ud af det samme, men hvor delaktivitet A giver eleverne et datasæt at undersøge, skal de selv trække deres data ud af den offentligt tilgængelige database, ODA, i delaktivitet E. Således er der flere frihedsgrader, fx til at vælge lokationen i Østersøen og vælge, hvilke parametre, fx næringsstoffer, datasættet skal omfatte. Dette kræver langt større selvstændighed og evne til at overskue en stor kompleksitet.
Udvidelse af aktiviteten – i samarbejde med matematik
Afhængigt af elevgruppens alder og niveau kan det være oplagt at udvide aktiviteten med datasættene, så eleverne arbejder videre med dem i Excel i forbindelse med matematikundervisningen. Eksempelvis kan længde- og breddegrader plottes på et kort, der viser forskningsskibets rute, eller data fra målingerne af ilt, salinitet osv. kan trækkes til grafer, der viser udviklingen ned gennem vandsøjlen.
Regnearkene ‘Datasæt A’ og ‘Datasæt B’ er autentiske datasæt fra togter fra forskningsskibet Dana fra DTU Aqua. I et forsøg på at balancere pædagogiske hensyn (fx at bidrage til overblik) og det autentiske islæt (at lade det originale stå frem, så det ikke bliver for “skolebogsagtigt”) er filerne alene ændret ganske lidt, som det også kort introduceres i videoen ‘Rundtur i ‘Datasæt A’, og som det ses på billedet nedenfor:
Der er tre ark i begge datasæt: Ark 1 med data fra togter i første kvartal (Q1) i 2021 og ark 2 med data fra 2020-togter – fra tredje kvartal (Q3) i Nordsø-sættet og fra fjerde kvartal (Q4) i Østersø-sættet. Ark 3 er ens i begge datasæt og er signaturforklaringerne, der fortæller, hvad datasættenes overskrifter betyder.
Der er tydeligere forskelle at se i visse værdier i Q3 i Nordsøen, fordi det er sensommermålinger, hvilket betyder, at overfladevandet er varmere end bundvandet efter en lang sommer. Dette understøtter “teorien” (der kan læses mere om i lærerressourcen ‘Fakta, medieklip og litteratur om Østersøen’), at varmere vand normalt lægger sig oven på koldere vand. Det er i øvrigt lettest at se denne forskel i de målinger, der er foretaget de steder, hvor der er længst til bunden, som fx 89,5 meter i række 110-284 i ark 2.
På samme måde er temperaturen i Østersø-målingerne fra Q4 også højere ved overfladen, og forskellen til bundvandstemperaturen er derfor knap så stor. Derfor er Q1-data fra Østersøen de tydeligste data til at understøtte “teorien” om, at det salte vand, der strømmer ind i Østersøen fra Nordsøen, lægger sig nederst, endskønt det er varmere og derfor “burde” lægge sig øverst – at forskelle i saltholdighed “vinder over” forskelle i temperatur.
For både Østersøen og Nordsøen gælder det, at der henover vinteren typisk omrøres mere i vandmassen end i løbet af sommeren – det skyldes vinterstormene. Derfor er Q1-data præget af dette i sammenligning med Q3 og Q4-data. Men på trods af vinterstormes påvirkning ses det stadig, at den stærke haloklin (saltklinen, altså springlaget på grund af forskelle i salinitet/saltholdighed) opretholder forskelle mellem overflade- og bundvandet i Østersøen. Dette ses ikke i Nordsøen og er blandt de helt centrale faglige pointer i forløbet: Saltforholdene gør, at liv (og død) i Østersøen har helt særlige vilkår.
Data i begge datasæts ark 1 er jo de nyeste data, hvilket i sig selv kan være en god grund til at lade eleverne bruge disse. De kan fint bruges til at understrege den faglige pointe, at vi ser lagdeling i Østersøen pga. saltforholdene, mens vi ser mere ensartethed igennem vandsøjlen i Nordsøen, der ikke har disse særlige saltforhold. Ønsker man derimod en yderligere understregning af, at varmt vand lægger sig oven på koldt i havene, kan data fra ark 2 i Nordsøen med fordel konsulteres.
Eleverne undersøger ved brug af kort og modeller de geografiske forhold i Østersøen, der gør Østersøen til brakvandsområde.
Eleverne eksperimenterer med, hvilken betydning vandets temperatur og indhold af salt har for, hvordan det vil fordele sig i vandmassen.
Eleverne sammenligner deres egne data fra undersøgelserne af eget farvand med forskernes data fra bl.a. Østersøen.
Eleverne bearbejder data og indsamlet fysisk materiale, idet de kortlægger fysiske og kemiske forhold i deres eget farvand og sammenligner med forskeres data fra Østersøen.
Eleverne skal opnå førstehåndserfaring med en række undersøgelsesteknikker, idet de kortlægger fysiske og kemiske forhold i deres eget farvand.
Eleverne engageres i casen om torskebestanden i Østersøen ved at gennemføre dissektion af torsk ud fra et undersøgelsesspørgsmål, der sætter fokus på torskenes lever.