Aktiviteter > Tal om energikilder
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Fra forløbet:
Eleverne kategoriserer energikilder fra deres hverdag og fremhæver energikildernes fordele og ulemper fx i forhold til Jordens ressourcer og deres kredsløb.
Samtalebillede Vedvarende energikilder
Post-its
Varighed: 15 min.
Organisering: Fælles på klassen.
|
Tidsrum |
Hvad gør eleven? |
Hvad gør læreren? |
|
Ca. 15 min. |
Reflekterer, diskuterer og lytter |
Stilladserer og formidler viden om energikilder |
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Vi har alle brug for energi. Vi bruger af Jordens ressourcer, når vi forbruger, når vi tænder for stikkontakten, opvarmer vores huse, når vi kører i tog, bus, bil eller flyver. Det er vigtigt, at den energi vi bruger ikke går ud over naturen fx i form af vedvarende energikilder.
Ikke-vedvarende energikilder eller fossile brændstoffer udleder CO2, der skaber klimaforandringer, temperaturstigninger og er årsagen til global opvarmning. Brænde, halm og andre biobrændsler betegnes som vedvarende, da de inden for kort tid kan fornyes. Kernekraft eller atomkraft er også en energikilde, men er ikke med her, da den ikke benyttes i Danmark. Hvis eleverne nævner den, så er det en selvstændig form, der kategoriseres som kernekraft eller fusionsenergi.
Energi findes i mange former fx varmeenergi (termisk), lys (strålevarme), elektrisk energi, kemisk energi, kerneenergi (atomkraft) og mekanisk (potentiel/beliggenhedsenergi + kinetisk/bevægelse). Hvis man ønsker at udfolde dette, kan det knytte an til erkendelse 9: ‘Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden’.
Kullet bliver forbrugt, men stofferne i kullet forsvinder jo ikke – carbon indgår i kredsløb. Det skal ses som en funktionel måde at skelne mellem vedvarende og ikke-vedvarende energikilder, at der fokuseres på “forsvinder ikke” – “bliver forbrugt”.
Dette kan nuanceres og udbygges med kredsløb alt afhængig af elevgruppen.
Eleverne kategoriserer energikilder fra deres hverdag og fremhæver energikildernes fordele og ulemper fx i forhold til Jordens ressourcer og deres kredsløb.
Målene med, at eleverne gennemfører aktiviteten ’Tal om energikilder’, kan således lyde:
at eleverne kan skelne mellem vedvarende energikilder og ikke-vedvarende energikilder
at eleverne kan skelne mellem vedvarende energikilder, der producerer elektricitet eller varme – herunder at solfangere kan varme vand
at eleverne kan vurdere energikilder og koble det til Jordens ressourcer, der indgår i kredsløb.
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan med fordel forløbe således:
Tal med eleverne om energikilder, og hvilke energikilder de kender, fx ‘‘Hvad bruger vi energi til i klassen, på skolen og derhjemme?’, “Hvor tror I, energien kommer fra?”, “Hvilke energikilder kender I?”
Notér de forskellige energikilder på post-its, og lad eleverne forklare, hvad de ved om de forskellige energikilder. De kan fx komme ind på olie, gas, sol, vind, bølgeenergi, vandkraft, benzin, diesel og jordvarme.
Gruppér sammen med eleverne energikilderne i to bunker: ‘Vedvarende energikilder’ og ‘Ikke-vedvarende energikilder’ (fossile brændstoffer). Find sammen med eleverne frem til, hvad der forstås ved de to grupperinger fx:
‘Vedvarende energikilder’ har det til fælles, at de aldrig slipper op.
‘Ikke-vedvarende energikilder’ har det til fælles, at det er ressourcer, der blev dannet for millioner af år siden, og når de er brugt, er de væk (ihvertfald de næste mange millioner år).
Vis eleverne billedet ‘Vedvarende energikilder’. Lad dem beskrive de forskellige former for vedvarende energikilder, de kender. ‘Hvad kan I kende på billedet?’, ‘Hvad tror I, det er for en form for energi, der kommer ud af den?’ Det kunne fx være elektricitet og varme.
Gruppér og gennemgå de forskellige vedvarende energikilder på billedet. Der ses vindenergi, solfanger, solceller, biobrændsel, jordvarme/geotermisk energi, bølgekraft/tidevandsenergi og vandkraft.
Kom ind på, hvad forskellige energikilder anvendes til. Brug fx dette skema:
|
Laver varmt vand |
Laver elektricitet |
Varmer luften op |
|
solfanger jordvarme |
solceller vindmølle bølgebryder |
brændeovn |
Italesæt over for eleverne, at jo bedre vi bliver til at udnytte de vedvarende energikilder, des bedre bliver vi til at passe på Jorden, fx fordi vi ikke forbruger ressourcer, eller at vi ikke forurener.
Italesæt over for eleverne, at solfanger er en energikilde, der benyttes til at varme vand, og at det kan de udnytte i deres løsningsforslag. Jordvarme vil fx kræve, at der graves langt ned, og det er sandsynligvis ikke muligt i et naturområde.
Eleverne udfører forskellige illustrationsforsøg, der illustrerer adskillige sammenhænge med betydning for opvarmning af vand ved hjælp af solenergi samt måder at isolere på.
Eleverne udforsker mulighederne på en shelterplads – enten på en lokal shelterplads eller via kort. Med udgangspunkt i shelterpladsen forklarer de vandets kredsløb.