Didaktisk resource

Opnå løbende indblik i elevernes læring under forløbet Jorden 2.0

Læreren kan evaluere ved løbende at rette fokus på forskellige elementer af elevernes læring undervejs i forløbet ‘Jorden 2.0’.

Når eleverne arbejder fællesfagligt, får de lejlighed til at udvikle sig inden for alle de naturfaglige kompetenceområder på tværs af naturfagene. Det gør de både gennem arbejde med naturfagenes fælles færdigheds- og vidensområder og inden for de færdigheds- og vidensområder, der hver især er særlige for biologi, fysik/kemi og geografi. Tillige har de anledning til at udvikle sig inden for fællesfaglig arbejdsmetode, da de skal belyse en naturfaglig problemstilling ved hjælp af arbejdsspørgsmål, hvis svar bl.a. findes ved hjælp af arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller. Derfor kan der kigges efter tegn på, at eleverne udvikler sig inden for alle dele af de mål, der er sat op for forløbet.

Formål og mål for forløbet

Formålet med forløbet er, at eleverne gør sig overvejelser om at starte liv på en ny planet med bakterier, som er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Eleverne undersøger metoder til at konstatere eksistensen af exoplaneter og undersøger, i hvilken grad bakterier kan overleve forskellige ydre påvirkninger som temperatur og stråling.

Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at Jordens atmosfære, magnetfelt og afstand til Solen er afgørende for liv (jf. Naturvidenskabens ABC, erkendelse 10), at lys, farver og bølgelængder hænger sammen, og at tyngdekraften kan forklare bevægelser som Jordens kredsløb omkring solen, månens kredsløb om Jorden og satellitters kredsløb om Jorden (erkendelse 8). Jordens overflade ændrer sig hele tiden under påvirkning af lokal og global temperatur, vand- og vindsystemer. Det er fx sket under de sidste istider i Danmark (erkendelse 2), samt at levende organismer kan opdeles i bl.a. planter, dyr, svampe og bakterier, og der findes mange forskellige arter inden for hvert rige (erkendelse 4).

Eleverne skal kunne:

  1. undersøge livsbetingelser for bakterier,
  2. undersøge modeller og kort for at forklare geologiske forhold, der har betydning for, hvor der kan ledes efter vand på exoplaneter,
  3. forklare, hvordan lyset fra stjerner i Mælkevejen kan anvendes til at kortlægge eksistensen af exoplaneter,
  4. formulere arbejdsspørgsmål og finde svar ved hjælp af undersøgende og modellerende arbejde, der er med til at besvare en problemstilling,
  5. designe og gennemføre undersøgelser, 
  6. opnå viden ved både at formidle egne erfaringer og lære af andres. 

Det er derfor disse mål, der bruges som kriterier for den vurdering, som evalueringen rummer. 

Kriterier og tegn for vurderingen

Her er et forslag til, hvad der konkret kan kigges efter undervejs i forløbets forskellige aktiviteter. Læreren kan vælge at have fokus på dem alle eller et udvalg:

I fællesdelen af forløbet

Undervejs i elevernes arbejde med bakterier kan der kigges efter, hvordan eleverne er i stand til at planlægge og gennemføre naturfaglige undersøgelser (jf. mål A og D ovenfor). Konkrete tegn kan bl.a. være:

  • Eleven udtrykker sig om karakteristika ved naturfaglige undersøgelser – bruger fx ord som ‘hypotese’, ‘variabel’, ‘holde konstant’, ‘variere’ mm.
  • Eleven viser systematisk fremgangsmåde i sin dataopsamling – noterer fx måleenheder, decimaler og observationer.
  • Eleven bruger fagord som præparat, kontrol, vækstmedier, sterilisere, mm.
  • Eleven giver udtryk for kobling mellem temperatur og vækst af bakterier.
  • Eleven giver udtryk for at forstå de faglige pointer, som knytter sig til sammenhæng mellem lux og exoplaneters størrelse.

Undervejs i elevernes arbejde med ‘Landskab formet af vand – tegn en model’ kan der kigges efter, hvordan eleverne er i stand til at designe naturfaglige modeller og sammenligne egne modeller med kortmateriale og billeder og på baggrund heraf forbedre egne modeller (jf. mål B og D ovenfor). Konkrete tegn kan bl.a. være:

  • Eleven bruger fagord som erosion, aflejring, floddelta og flodleje.
  • Eleven giver udtryk for at forstå de faglige pointer, som knytter sig til landskabsdannelse. Eleven bruger fx vendinger som “forhindringer skaber flodarme” og “aflejringerne danner floddelta”.
  • Udtrykker forståelse for, at modellen er en forenklet udgave af et floddelta, og at modellen egner sig til at vise bestemte elementer, somfx forgreninger, men ikke egner sig til at vise alle elementer, som fx floddybder.
  • Kan anvende egen model af floddelta til at undersøge andre planeters overflade for spor af landskabsdannelse ved vand.
  • Vurderer og forbedrer egne modeller af floddelta. 
  • Vigtige elementer på modellen som flodarme og delta er fremhævet på modellen.
  • Modellen indeholder nødvendige tegnforklaringer.  

I gruppedelen af forløbet

Undervejs i elevernes arbejde med gruppernes egne problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål kan der kigges efter, hvordan de bruger deres arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller til at finde svar på arbejdsspørgsmålene (jf. mål E ovenfor). Helt lavpraktisk kan lærerne læse med i elevernes ‘Hjælpeark til naturfaglige undersøgelser’ og ‘Hjælpeark til naturfaglige modeller, hvor eleverne udtrykker sig skriftligt om deres overvejelser. Konkrete tegn kan bl.a. være:

  • Eleven stiller arbejdsspørgsmål af en beskaffenhed, så de kan give anledning til en naturfaglig undersøgelse fx af typen illustrationsforsøg, eksperiment eller observation.
  • Eleven kobler den konkrete undersøgelse og arbejdsspørgsmålet bag siger/skriver fx “så kan vi se, om…”, “det kan vise, om…” eller “vi kan finde ud af, om…”
  • Eleven stiller arbejdsspørgsmål af en beskaffenhed, så de kan give anledning til at inddrage naturfaglig(e) model(ler) fx konkret model, illustrationsmodel, symbolmodel, animationsmodel eller interaktiv model.
  • Eleven kobler den konkrete model og arbejdsspørgsmålet bag siger/skriver fx “den kan illustrere, at…” eller “den kan vise, hvordan…
  • Eleven udviser evne til refleksion over fordele og ulemper ved modeller siger/skriver fx “den er god til at vise…” eller “den siger ikke noget om…”
  • Eleven sammenligner model(ler/len) med det fænomen eller den sammenhæng, som modellen drejer sig om.

 

I den del af forløbet, hvor viden deles og gemmes

Undervejs i elevernes arbejde med at forberede sig til og siden gennemføre deling af viden i karrusel kan der kigges efter, hvordan eleverne delagtiggør andre i deres egen viden og søger at få andel i andres (jf. mål F ovenfor). Helt lavpraktisk kan lærerne læse med over skulderen og stille spørgsmål til grupperne undervejs i arbejdet med tjeklisten i hjælpearket ‘Tjek jeres naturfagsposter’. Hvad gør de sig af overvejelser? Yderligere giver karrusellen med dialog mellem eleverne læreren lejlighed til at iagttage eleverne – både som “fremlæggere” og “publikum”, ligesom elevernes naturfagsposter kan læses igennem af lærerne for indblik i elevernes tænkemåder. Konkrete tegn kan bl.a. være:

  • Eleven giver udtryk for overvejelser om aktiv lytning og spørgsmål, der hjælper klassekammerater på vej frem for fx at bringe dem på glatis.
  • Eleven nikker, udtrykker forståelse/lytning, fx “ja”, “mmm” og “aha”), stiller spørgsmål eller kommenterer konstruktivt undervejs i vidensdelingskarrusellen.
  • Eleven tager noter eller billeder som del af at modtage pointer fra klassekammerater.
  • Eleven præsenterer sin viden ud fra konkrete gennemførte undersøgelser og modeller.
  • Eleven præsenterer på en engageret måde – fx kigger sine tilhørere i øjnene, peger på relevante steder på naturfagsposteren ud for data og modeller og bruger passende gestik og mimik.
  • Eleven formulerer tydelige pointer, som kammeraterne kan tage med sig.

Hvordan vurderingen kan foregå

Tegnene kan eventuelt noteres i et skema, som det nedenfor, på stedet og i al hast. Der kan fx sættes krydser, pile som ↑ → ↓, eller noteres noget, den enkelte elev siger. Hent eventuelt ‘Evalueringsskema ‘Jorden 2.0’.

 

Kriterier Undersøger abiotiske faktorer, der har betydning for bakteriernes overlevelse (…)

samt 

designer og gennemfører undersøgelser og sammenligner egne data med andres data.

Undersøger og designer modeller og forklarer geologiske forhold, der har betydning for, hvor man kan finde vand på exoplaneter

samt 

forklarer interessemodsæt-
ninger omkring landsætning af liv på exoplaneter.

Formulerer arbejds- spørgsmål og finder svar ved hjælp af undersøgende og modellerende arbejde, der er med til at besvare en problemstilling. Opnår viden ved både at formidle egne erfaringer og lære af andres. Eventuel efterfølgende vurdering eller opmærksom- hedspunkt
Tegn – udtrykker sig om karakteristika ved naturfaglige undersøgelser .

– viser systematisk fremgangsmåde i dataopsamling.

– bruger fagord.

– udtrykker kobling mellem egne undersøgelser og klassens undersøgelser. 

– udtrykker at forstå faglige pointer knyttet til bakterier og exoplaneter.

– udtrykker forståelse for, at modellen er en forenklet udgave af flodlejer.

– kan anvende egen model af flodlejer til at lede efter flodlejer på Mars.

– vurderer og forbedrer egne modeller af flodlejer på baggrund af dialog i klassen. 

– vigtige elementer på modellen som forgrening og delta er fremhævet på modellen.

— odellen indeholder nødvendige tegnforklaringer.

– stiller arbejdsspørgsmål af en beskaffenhed, så det kan give anledning til en naturfaglig undersøgelse jf. model.

– kobler konkret undersøgelse jf. model og arbejdsspørgsmålet bag.

– udviser refleksion over fordele og ulemper ved modeller.

– sammenligner model(ler/len) med det fænomen eller den sammenhæng, som modellen drejer sig om.

– udtrykker overvejelser om aktiv lytning og stiller spørgsmål, der hjælper klassekammerater på vej.

– nikker, udtrykker forståelse/lytning, stiller spørgsmål eller kommenterer konstruktivt. 

– tager noter eller billeder som del af at modtage pointer fra klassekammerater.

– præsenterer sin viden ud fra konkrete undersøgelser og modeller på bordet.

– præsenterer på en engageret måde.

– formulerer tydelige pointer, som kammeraterne kan tage med sig.

Aisha
Bo
Christoffer

 

Pilene kan bruges, hvis der ønskes en vurdering på stedet, som naturligvis er det hurtigste, men samtidig mest komplekse. Krydser eller nedfældede ord/sætninger fra eleverne lægger op til en efterfølgende vurdering: Hvordan er det, jeg så hos Aisha (tegnene), i forhold til det, der var målet, at hun skulle kunne (her udtrykt i kriterierne)? Kolonnen til højre i skemaet kan tages i brug til denne eventuelle eksplicitte vurdering eller bruges som note til lærerens brug fremadrettet for at støtte elevens læreproces, fx til feedback.