Didaktisk resource

Stil fire slags spørgsmål i naturfag

Hvad skal eleverne have ud af at arbejde sådan?

Eleverne sorterer deres spørgsmål med det formål, at de bliver bevidste om, hvad slags spørgsmål, de søger svar på. Målene er, 

  • at eleverne opnår bevidsthed om forskellige kategorier af spørgsmål i naturfag
  • at eleverne skærper deres spørgsmål
  • at eleverne skelner mellem spørgsmål, hvor arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller er med til at finde svar, og spørgsmål, der kan findes svar på ved hjælp af fx research.

Hvad skal der bruges?

Hvordan kan det gennemføres?

Organisering: Eleverne arbejder i grupper à fx fire.

Tidsrum Hvad laver eleverne? Hvad laver læreren?
Ca. 5-10 min. Lytter til lærerens introduktion  Instruerer i selve arket med de fire slags spørgsmål
Ca. 20-25 min. Sorterer og diskuterer deres spørgsmål Vejleder eleverne i, hvilken kategori spørgsmålene hører til i, og støtter kvalificering af spørgsmålene ved at spørge ind til, hvad eleverne undrer sig over
Ca. 10-15 min. Deltager i den fælles mundtlige sortering Samler fælles op på, hvilke slags spørgsmål, der var. 

Leder anden fælles sortering i, hvilke spørgsmål, der giver anledning til konkret arbejde med undersøgelser og modeller

Introduktionen til de fire slags spørgsmål kan italesættes således, at der er en art hierarki i spørgsmålene:

Faktaspørgsmål kan man ofte finde svar på ved at slå det op. Hjælpespørgsmål kan fx være: 

  • Hvad er…? 
  • Hvem er…? 
  • Hvor er…? 
  • Hvilke…?


Forklarings- og forståelsesspørgsmål
kræver, at man går et spadestik dybere ned i sagen.  Hjælpespørgsmål kan fx være:

  • Hvorfor…?
  • Hvordan kan det være, at…?


Holdnings- og vurderingsspørgsmål
derimod kræver en belysning fra flere sider og ofte en stillingtagen. Hjælpespørgsmål kan fx være: 

  • Hvorfor er det godt/dårligt, at…?
  • Hvorfor er det rimeligt, at…?


Handlingsspørgsmål
drejer sig om at pege mulige handlinger ud, og de kræver oftest selvstændig tænkning. Hjælpespørgsmål kan fx være: 

  • Hvad kan/skal/bør der gøres af hvem?
  • Hvilke handlinger skal der til, og hvem kan gøre hvad?
  • Hvordan sikres gode løsninger?
  • Hvad betyder den tidligere situation for det, der kan gøres nu og i fremtiden?

Første sortering: Hvilke slags spørgsmål var der?

Ved afslutningen af elevernes sortering af spørgsmålene kan der samles op på, hvilke slags spørgsmål grupperne hver især har hvilke kasser spørgsmålene er fyldt i. Det er sandsynligt, at der er en overvægt af fakta- og forklarings-/forståelsesspørgsmål. Læreren kan tale med eleverne om, hvordan både holdnings-, vurderings- og handlingsspørgsmål i forbindelse med det faglige felt, der arbejdes med, kan lyde. 

Anden sortering: Hvilke spørgsmål lægger op til hvad?

Herefter kan en yderligere sortering gå i gang: Hvilke spørgsmål giver anledning til arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller? Man kan fx markere med ‘U’ for undersøgelse og ‘M’ for model på de relevante spørgsmål og måske ‘R’ for research.

I fællesfagligt arbejde har det stor relevans, at arbejdsspørgsmålene giver anledning til arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller, som det uddybes i vejledningen ‘Fra fokusområde til konkret arbejde med undersøgelser og modeller’.