Hvad kan ellers være rart at vide?

Om forskernes måleudstyr: CTD’en

I filmen ‘Rie fortæller om CTD’en ombord på Dana’ vises selve det store måleapparat, som sænkes ned gennem vandsøjlen. Rie fortæller, at forskerne samtidig kan sidde inde i laboratoriet og monitere. Dette skal formentlig forklares for eleverne: Monitere = monitorere = overvåge/holde øje med. Forskerne får data om både iltholdighed, saltholdighed og temperatur på én gang ved de forskellige dybder i vandet.

CTD’en er altså en professionel vandprøvehenter, som lærere (og evt. elever) kan læse mere om via ‘Vandhenter – CTD’ fra Hovedet i Havet og ‘Vandhenteren’ fra Virtuel Galathea 3.

CTD står for: 

Om det praktiske ved de fem delaktiviteter

Følgende fremgår også af aktivitetsvejledningen ‘Undersøg jeres farvand: Indsaml’:

Det særlige udstyr, som skal bruges til de fem målinger/indsamlinger kommer i reglen med detaljerede instruktioner, der vil være lærerhenvendt, og som er specifikke for det pågældende udstyr, hvorfor vi ikke kommer nærmere ind på det her. Her kommer derimod en række praktiske tips og forslag til hjemmelavede løsninger til den lærer, der enten ikke har erfaring med denne slags undersøgelser, eller ikke har udstyret og/eller mangler mulighed for at købe eller låne det:

Måling af temperatur foretages lettest ved hjælp af en særlig vandprøvehenter, hvis denne har indbygget termometer. Ellers kan en hjemmelavet version være en snor (tyndt reb) med et vandbestandigt og robust termometer samt et lod af en art (fx sten med hul i, lille anker eller et gammeldags metallod). Det kan være en fordel at slå knude for hver meter på snoren/rebet, så man kan aflæse ca. hvor langt nede temperaturen måles. 

Måling af saltindhold kan gøres ved hjælp af mindst fem forskellige metoder, der har det til fælles, at der skal hentes vand op fra havet. Dette gøres som nævnt ovenfor lettest ved hjælp af en særlig vandprøvehenter. Har man ikke en sådan til rådighed, kan en hjemmelavet version være en spand med snor (tyndt reb) i, fx 5 liters spand som kan købes med tætsluttende låg eller 1 liters spande fra fx yoghurt, hvor det også er hensigtsmæssigt at gemme låget. Kun én af metoderne er hensigtsmæssig ude på selve ekskursionen: Måling med refraktometer. De andre fire metoder, som er inddampning, fældning, undersøgelse af ledningsevne og massefylde foregår tilbage på skolen. Derfor er det nødvendigt at tage havvand med hjem fra ekskursionen.

Måling af næringsstoffer foretages også med udgangspunkt i en vandprøve, der enten tages ved hjælp af vandprøvehenteren eller en spand med snor i – se ovenfor. Medmindre det er meget dårligt vejr på ekskursionsdagen kan analysen af vandprøven fint foregå på stedet. Der kan enten bruges et vandanalysesæt, hvor der er forskellige reagenser til ammonium, nitrat og nitrit samt fosfor. Sættet indeholder som regel også pH-indikator. Det er lidt en smagssag, hvad der skal undersøges for. Fosfor, nitrat og nitrit er (sammen med iltindhold) det, der kan sammenlignes med i det kort med datapunkter fra Havet i Skolen, som eleverne bl.a. skal sammenligne deres egne data med, når de er tilbage på skolen. Derfor kan disse næringsioner være oplagte at måle. Ønsker man, at eleverne opnår erfaring med at måle pH også, kan det medtages. Et alternativ til vandanalysesættet med reagenser er teststave også kaldet stix, hvor man blot dypper et engangsplaststykke og aflæser værdien med det samme.

Måling af iltindhold foregår ved hjælp af en datalogger med iltsensor. Nogle modeller kan måle både temperatur og iltindhold på én gang, hvorfor to af de stationer, som eleverne cirkulerer imellem, kan slås sammen. 

Indsamling af bundsediment kan foregå ved hjælp af en speciel bundprøvehenter. Alternativt kan en hjemmelavet løsning være en lang stang (evt. teleskopstang, fx én man bruger til malerruller), hvorpå man fastgør en overskåret plastflaske – gerne én af de faste, der har været sodavand i. Man kan bruge bundenden, der monteres med hullet opad ved hjælp af plastikstrips og gaffatape (hvoraf det sidste naturligvis ikke holder evigt i kontakten med vand). På den måde får man lavet en meget lang “suppeøse”, der kan bruges til at hente bundsedimentet op med.

Det særlige udstyr kan købes hos de forhandlere, som mange skoler i forvejen køber naturfagsudstyr hos. Noget af udstyret er ganske bekosteligt, og der kan med fordel lånes udstyr via lokale naturvejledere – se nedenfor. Visse forhandlere af elektronisk udstyr til hjemmet udbyder også flere-i-én digitale vandmålere (til bl.a. saltholdighed og temperatur) til billige penge. Disse har Astra ikke afprøvet.

Om typen af undersøgelse

Følgende fremgår også af aktivitetsvejledningen ‘Undersøg jeres farvand: Indsaml’:

‘Undersøg jeres farvand’ er her iscenesat som en undersøgelse af typen observation, som beskrevet nærmere i ‘Typologi indenfor undersøgelser’ på testoteket.dk. 

Kendetegnende for observation er, at “elever udfører praktisk arbejde for at lede efter bl.a. mønstre, ligheder, forskelle og detaljer ved at lave omhyggelige, systematiske registreringer af det, man kan sanse. Ofte anvendes udstyr til at forstørre, måle, tælle m.m.”

I de to dele af ‘Undersøg jeres farvand’ (‘Undersøg jeres farvand: Indsaml’ og ‘Undersøg jeres farvand: Behandl data’) foretager eleverne en række målinger af forskellige forhold i havvandet. De benytter således forskellige undersøgelsesteknikker: Bundprøvetagning, vandprøvetagning, iltmåling, temperaturmåling, kemisk vandanalyse med fokus på P og N og salinitetsbestemmelse. I forbindelse med disse undersøgelsesteknikker bringes en mængde måleudstyr i anvendelse.

Overordnet set gennemfører eleverne dette praktiske arbejde for at sammenligne deres farvand med data fra Østersøen, som forskere finder frem til. Dvs., at de kommer til at lede efter forskelle og ligheder mellem deres farvand og Østersøen, og mellem deres data og forskernes.

‘Lav et liglagen’ med den forudgående bundprøvetagning er en undersøgelse af typen illustrationsforsøg, som beskrevet nærmere i ‘Typologi indenfor undersøgelser’  på testoteket.dk.