Hvordan kan aktiviteten gennemføres?

Varighed: 60 min.

Organisering: Eleverne arbejder i grupper på fx fire.

Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan med fordel forløbe således:

• Præsentér arbejdsspørgsmålet “Hvordan kan de fysiske og kemiske forhold i vandet i Østersøen være med til at true torsken?”
• Engagér eleverne fx ved at spørge ”Har I lagt mærke til, at når I bader i fx en sø eller grusgrav, at vandet  føles varmere i overfladen og koldere nede ved bunden?”
• Italesæt over for eleverne, at havet kan være opdelt i adskilte vandmasser, der ikke lige blandes. Disse kaldes kliner. Kom fx ind på, at det skyldes, at vandmasserne ikke har samme massefylde, dvs., at vandet ikke er lige tungt i forhold til, hvor meget det fylder, og at vandets massefylde afhænger af temperaturen og saltindholdet.
  
• Engagér eleverne ved fx at spørge “Kan I finde en måde at vise noget mere generelt om, hvordan vand med forskellig temperatur eller saltindhold fordeler sig?”
• Lad fx eleverne med udgangspunkt i Lav eksperiment med salt- og temperaturkliner del 1 opstille og udføre undersøgelser, der kan vise, hvordan vand med forskellig temperatur og saltindhold fordeler sig i forhold til hinanden.

Brug produktive spørgsmål til at få eleverne til at reflektere, som beskrevet i det didaktiske værktøj ‘Stil produktive spørgsmål’. 

• Saml op på del 1 ved fx at fremhæve faglige pointer som: 
  • Havet opdeles i adskilte vandmasser, der kaldes ‘kliner’, der ikke lige blandes, fordi vandmasserne ikke har samme massefylde. 
  • Vandets massefylde afhænger af temperaturen og saltindholdet. 

Brug ‘Præsentation liv og død i Østersøen’ slide 23 og find yderligere information i Hav- og fiskeribiolog kapitel 2 s. 9, ‘Vandets massefylde’ samt i lærerressourcen ‘Fakta, medieklip og litteratur om Østersøen’.

• Præsentér eleverne for de særlige forhold, der gør sig gældende i Østersøen. Kom fx ind på, at der i Østersøen tilføres koldt vand med en lav saltkoncentration fra den Botniske bugt og varmt vand med en høj saltkoncentration fra Kattegat. Brug ‘Præsentation liv og død i Østersøen’ slide 20-25.
• Lad eleverne med udgangspunkt i elevarket ‘Lav eksperiment med salt- og temperaturkliner’ del 2 planlægge et eksperiment, der kan vise, hvordan de to vandmasser vil fordele sig. Altså hvordan det kolde og ferske vand vil fordele sig i forhold til det varme og salte vand. Om det er salt eller temperatur, der er “stærkest”. 

Eksperimentet kan fx udføres således:

	På billedet ses: Rød ballon:        Varmt fersk vand Orange ballon:  Varmt salt vand Blå ballon:          Koldt fersk vand
Det varme salte vand (orange) ligger en lille smule lavere/er tungere end det kolde ferske vand (blå), der ligger højere/er lettere.  Det viser, at saltkliner er stærkere end temperaturkliner.

• Saml op fælles og præcisér med udgangspunkt i elevernes eksperimenter, hvordan det kolde ferske vand, der lægger sig ovenpå det varme salte vand, er en faktor, der er med til at gøre forholdene for torsken i Østersøen ekstra svære:
  • Når der (på grund af næringsstoftilførsel fra landområderne omkring Østersøen) er iltsvind, forstærkes iltsvindet af de hydrografiske forhold. Vandet på bunden bliver ikke tilført ilt, fordi vandmasserne ikke opblandes. Brug Præsentation ‘liv og død i Østersøen’ slides 20-25 og find yderligere information i Hav- og fiskeribiologi, kap. 5 s. 36-38 ‘Østersøen’ samt i lærerressourcen ‘Fakta, medieklip og litteratur om Østersøen’