Menu
Aktiviteter > Exoplaneter - hvordan finder vi dem?
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Fra forløbet:
Eleverne undersøger de tre metoder, vi i dag anvender til at finde og sige noget om exoplaneter og deres atmosfære.
Opgaveark
Det er kun dele af arkene, der skal bruges, så man kan evt. printe og tilrette, inden der kopieres til eleverne.
Varighed: Del 1: 45 min, del 2: 30 min og del 3: 90min.
Organisering: Eleverne arbejder i grupper på fx fire personer.
Lærerens instruktion og vejledning undervejs kan fx være:
Man kan undersøge, hvordan lyset fra stjernerne ændrer sig med tre metoder.
|
Sæt fokus på transitmetoden
(Svar: Hvis lysstyrken falder 1%, så er planetens tværsnitsareal 1% af stjernens. Hvis vi kender stjernens størrelse, så kan vi regne ud, hvor stor planeten er).
(Svar: Fordi vi forsøger at finde en jordlignende planet, da vi ikke tror, der er liv på gasgiganter).
Sæt fokus på Dopplereffekten
Sæt fokus på spektralmetoden
Forslag til udvidelse
Der er mulighed for at supplere aktiviteterne med en demonstration af transitmetoden fra Big Bang til naturfag, hvis der ønskes at inddrage en højere grad af teknologi.
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Eleverne undersøger de tre metoder, vi i dag anvender til at finde og sige noget om exoplaneter og deres atmosfære.
Målene med, at eleverne gennemfører aktiviteten ’Exoplaneter – hvordan finder vi dem?’, kunne således lyde:
Aktiviteten er delt i tre dele, der hver for sig sætter fokus på de tre metoder. De kan afvikles samlet eller hver for sig.
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
I transitmetoden benytter man det faktum, at lysstyrken fra stjernerne ændrer sig en lille smule, når exoplaneter roterer ind foran stjernen og skygger lidt. Det er forklaret og vist vældigt godt i animationen ‘Exoplaneter – hvordan opdager man dem?’ fra Exoplaneter – Jagten på liv (1.33 min) fra DR/skole. Hvis faldet i lysstyrke er lille, er det en lille exoplanet, der skygger, og hvis faldet er stort, er det en stor exoplanet, der skygger. Hvis der forekommer sådan et fald i lysstyrken med jævne mellemrum, så kan man også sige, at exoplaneten roterer om sin stjerne i den tid, der går mellem to lysstyrkefald.
Kombinerer man transit og Dopplereffekten, kan man sige noget om tætheden af exoplaneten og dermed komme med et bud på, om det er en klippeplanet eller en gasplanet.
I Dopplermetoden anvender man ændringer i farveskalaen fra lyset fra stjernerne til at sige noget om exoplaneter. Lyset fra en stjerne kan forskyde sig mod et mere blåt eller et mere rødt spektrum (se illustrationen i Radialhastighedsmetoden – arbejdsark). Det hænger sammen med, at exoplaneten og stjernen trækker i hinanden med tyngdekraften. Exoplaneten får altså stjernen til skiftevis at bevæge sig imod os og væk fra os. Bevægelsen er ganske langsom, men den kan måles vha. Doppler-metoden (hvis planeten ikke er for lille….).
Målet med aktiviteten er, at eleverne kan formulere en problemstilling med tilhørende undersøgelsesspørgsmål, der kan besvares med undersøgelser og/eller modelarbejde, som start på deres selvstændige arbejde med klassens fokusområde.
Eleverne undersøger hvordan bakterier lever under forskellige forhold, ved at dyrke dem og udsætte dem for forskellige påvirkninger.
Eleverne undersøger, hvordan vand er et vigtigt element i landskabsdannelser, og hvordan viden om landskabsdannelse kan bruges til at identificere steder, hvor vand er eller har været knyttet til landskabet.