Forside > Grundskole > Jorden 2.0
UNDERVISNINGSFORLØB
Forløbsplan
Aktiviteter og organsering
Eleverne arbejder ud fra en case om, at starte liv på en ny planet med bakterier. Bakterier er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i udskolingen kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4.
Målet med aktiviteten er, at eleverne kan formulere en problemstilling med tilhørende undersøgelsesspørgsmål, der kan besvares med undersøgelser og/eller modelarbejde, som start på deres selvstændige arbejde med klassens fokusområde.
Eleverne undersøger de tre metoder, vi i dag anvender til at finde og sige noget om exoplaneter og deres atmosfære.
Eleverne undersøger hvordan bakterier lever under forskellige forhold, ved at dyrke dem og udsætte dem for forskellige påvirkninger.
Eleverne undersøger, hvordan vand er et vigtigt element i landskabsdannelser, og hvordan viden om landskabsdannelse kan bruges til at identificere steder, hvor vand er eller har været knyttet til landskabet.
Målet med aktiviteten er, at eleverne kan formulere en problemstilling med tilhørende undersøgelsesspørgsmål, der kan besvares med undersøgelser og/eller modelarbejde, som start på deres selvstændige arbejde med klassens fokusområde.
Eleverne undersøger de tre metoder, vi i dag anvender til at finde og sige noget om exoplaneter og deres atmosfære.
Eleverne undersøger hvordan bakterier lever under forskellige forhold, ved at dyrke dem og udsætte dem for forskellige påvirkninger.
Eleverne undersøger, hvordan vand er et vigtigt element i landskabsdannelser, og hvordan viden om landskabsdannelse kan bruges til at identificere steder, hvor vand er eller har været knyttet til landskabet.
Forløbet strækker sig over 6 ugers naturfagsundervisning. I den første del er der aktiviteter, som er fælles for klassen, i 2 uger. I den mellemste del er der afsat 14 lektioner (3 uger) til elevernes gruppearbejde med egne problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål. I sidste del er der fælles aktiviteter i 3 moduler – gerne organiseret som en fælles naturfagsdag. I den første fælles del kan lektionerne gennemføres uafhængigt af hinanden, dog undtaget de tre lektioner med bakterieforsøg, der kræver tid mellem hver gang.
| Uge 1 | ||
| Modul 1
. |
Ca. 15 min
Engager eleverne og gør dem det klart, at et fællesfagligt forløb går i gang, og hvad det indebærer, fx med udgangspunkt i slide 1-10 i lærerressourcen ‘Præsentation Jorden 2.0’. Engagér eleverne med Den gode historie om bakterier, der er omdrejningspunktet for forløbet. Vis evt. filmklippet fra ‘Exoplaneter – er der liv derude?’ fra Exoplaneter- Jagten på liv (1.01 min). Introducer det overordnede spørgsmål ‘Hvad nu hvis vi kunne give liv fra Jorden en ny chance for at udvikle sig på en exoplanet i Mælkevejen, fx “Jorden 2.0 ’’ for forløbet. Introducer forløbets fælles problemstilling, som lyder:
Se filmen Powers of ten og italesæt efterfølgende for eleverne, at man for at forstå det største/det længst væk, så må man kigge på det allermindste/det tæt på og skabe sammenhæng mellem bakterier og universet. Gør eleverne bekendte med arbejdsspørgsmålet ‘Hvordan kan vi genkende tegn på liv?’, som lektionens undersøgelser handler om. Snak med eleverne om, hvad de tror, der kendetegner liv, som vi kender det på Jorden. Tag fx udgangspunkt i elevernes forforståelse, fx med spørgsmålene på slide 6 i Præsentation Jorden 2.0 Ca. 30 min Lad eleverne undersøge “overfladeprøver fra en anden planet” for liv, fx med udgangspunkt i Er der liv på planeten? fra Testoteket. Lad eleverne selv udarbejde skema til dataopsamling. Saml op i fællesskab, fx ‘Hvad er det egentlig for en luftart, der udvikles under forsøget?’ Undersøgelsen kan udvides ved fx at lade eleverne eksperimentere med, om temperaturen kan påvirke undersøgelsen (temperatur som variabel) og på den måde lade undersøgelsen lægge op til undersøgelserne med bakterier. |
|
| Ca. 45 min
Gør eleverne bekendte med arbejdsspørgsmålet ‘Hvordan lever bakterier, og under hvilke forhold kan de vokse?’, som lektionens undersøgelser handler om. Brug evt. slide 7 i lærerressourcen ‘Præsentation Jorden 2.0’. Lad eleverne undersøge temperaturens betydning for bakteriers vækstbetingelser, fx med udgangspunkt i aktivitetsvejledningen Hvordan lever bakterier og elevarket Dyrk Bakterier. Læs mere om bakterier i lærerressourcen Om bakterier – til læreren. Lad bakterierne stå minimum 1 dag og maksimalt tre dage ved stuetemperatur. Lad eleverne blive klogere på bakterier ved at søge information, fx med udgangspunkt i Bakterier, hvad er det? punkt 1-3. |
||
| Modul 2 | Ca. 20 min
Gør eleverne bekendte med arbejdsspørgsmålet ‘Hvordan kan bakterier forme et landskab eller en planet med udgangspunkt i, hvad vi kender fra Jorden’. Brug evt. slide 12-14 i lærerressourcen ‘Præsentation Jorden 2.0’. Præsentér eleverne for, hvordan mikroliv har været med til at forme Jorden, fx med udgangspunkt i præsentationen Mikrolivet i mudderet, side 1-15 fra Juniorgeologerne. I præsentationen vises, hvordan mikroliv over meget lange geologiske tidsperioder har været med til at forme planeten Jorden. På en noget kortere tidsskala kan vi få bakterier til at farve mudderlag i en dyrkningssøjle, hvis vi giver forskellige bakterier særlig mulighed for at udvikle sig i de enkelte lag i en muddersøjle. Ca. 40 min Lad eleverne undersøge, hvordan bakterier kan farve en søjle af mudder, hvis bakterierne får forskellige muligheder for at indgå i forskellige kredsløb. Brug Mikrolivet i mudderet-øvelse fra Juniorgeologerne. Ca. 10 min Saml op fælles, spørg fx: “Med udgangspunkt i slide 9 i præsentationen Mikrolivet i mudderet hvilke former for respiration vil I så forvente finder sted i, og i hvilke lag i muddersøjlen?’ eller ‘Hvilke farver vil I forvente udvikler sig i muddersøjlen?” Eksperimentet tager 6-8 uger om at udvikle sig, derfor er det vigtigt at sætte det i gang tidligt . Det kan være en anbefaling at lade den mest vellykkede søjle stå til afgangsprøven, hvor lagene kan være blevet endnu tydeligere. Ca. 20 min Lad eleverne høre de første 20 min af Hjernekassen på P1 – Geologi, hvor geologen Minik Rosing taler om sammenhængen mellem liv og jordens udformning. Saml op fælles, fx ved at spørge: ‘Hvorfor mener I, der kun kan findes spor af det tidligste liv på jorden få steder?’ |
|
| Modul 3 | Ca. 20 min
Genopfrisk arbejdsspørgsmålet ‘Hvordan lever bakterier, og under hvilke forhold kan de vokse?’, som lektionens undersøgelser drejer sig om. Brug evt. slide 11 i lærerressourcen ‘Præsentation Jorden 2.0’. Saml op på elevernes undersøgelse af temperaturens betydning for bakteriers vækstbetingelser, der blev sat over i lektion 2, fx med udgangspunkt i aktivitetsvejledningen Undersøg, hvordan bakterier lever på jorden og elevarket Dyrk Bakterier, ark 4 ‘Kig på bakterier’. Ca. 30 min Lad eleverne blive klogere på ekstremofile bakterier ved at søge information, fx med udgangspunkt i Bakterier, hvad er det?, punkt 7. De kan fx læse her: Ekstremofile bakterier – ekstremt liv Ca. 30 min Gør eleverne bekendte med arbejdsspørgsmålet ‘Der findes mange former for skadelige stråler i rummet. Kan bakterier overleve ultraviolette stråler?’ Brug evt. slide 15-16 i lærerressourcen ‘Præsentation Jorden 2.0’. Italesæt overfor eleverne, at man på exoplaneter kan forvente ekstreme miljøer. Ganske ligesom Jordens miljø har ændret sig mange gange og ofte været ekstremt. Fx kan man undersøge, hvordan bakteriers levevilkår påvirkes af kosmisk stråling eller ved en bestemt pH-værdi. Lad eleverne undersøge bakteriers vækstbetingelser i ekstreme miljøer, udsat for stråling og/eller pH, fx med udgangspunkt i aktivitetsvejledningen Hvordan lever bakterier og elevarket Dyrk Bakterier Ca. 10 min Lad eleverne finde forslag til andre ekstreme miljøer (for bakterierne), der kan være oplagte at undersøge i forhold til exoplaneter (til brug for deres selvstændige arbejde). |
|
| Uge 2 | ||
| Modul 4 | Ca. 15 min
Afrund bakterieforsøg. Gentag arbejdsspørgsmålet ‘Hvordan lever bakterier, og under hvilke forhold kan de vokse?’, som lektionens undersøgelser drejer sig om. Følg op på elevernes undersøgelse af bakteriers vækstbetingelser i ekstreme miljøer, fx med udgangspunkt i aktivitetsvejledningen Hvordan lever bakterier og elevarket Dyrk Bakterier – side 4 ‘Kig til bakterier’. Ca. 15 min Gør eleverne bekendte med arbejdsspørgsmålet ‘Hvordan kan man vide, at der er en planet, når man ikke kan se den – selv med fabelagtige observationer?’, som lektionens undersøgelser drejer sig om. Brug evt. slide 17-22 i lærerressourcen‘ Præsentation Jorden 2.0’. Vis eleverne de første 7.27 min af Planeter omkring andre stjerner, hvor professor ved Institut for Fysik og Astronomi Hans Kjeldsen fortæller om, hvordan man kan se tegn på en exoplanet. Italesæt overfor eleverne, at de skal arbejde med de tre metoder, vi i dag benytter, til at sige noget om exoplaneter. Vis slide 18 i præsentationen, der fortæller om de tre metoder. Det kan være svært for eleverne at skelne mellem metoderne. Gør derfor noget ekstra ud af at betone, at det er tre forskellige metoder, der hver især kan sige noget forskelligt om exoplaneterne. Brug evt. slide 19 i lærerressourcen‘ Præsentation Jorden 2.0’. Sæt fokus på transitmetoden, fx med udgangspunkt i filmklippet ‘Exoplaneter – hvordan opdager man dem?’ fra Exoplaneter – Jagten på liv (1.33 min) fra DR/skole. Ca. 10 min Lad eleverne gøre erfaringer med, hvordan transitmetoden virker, fx med udgangspunkt i elevarket Undersøg hvordan transitmetoden virker. Ca. 20 min Lad eleverne anvende deres viden om transitmetoden, fx ved at løse opgave 1-7 i opgavearket Transitmetoden fra Aktuel Naturvidenskab. |
|
| Ca. 10 min
Genopfrisk arbejdsspørgsmålet ‘Hvordan kan man vide, at der er en planet, når man ikke kan se den – selv med fabelagtige observationer?’, som lektionens undersøgelser drejer sig om. Brug evt. slide 18, 20 og 21 i lærerressourcen ‘Præsentation Jorden 2.0’. Sæt fokus på Doppler-metoden/radialhastigheden, fx ved at gense filmklippet ‘Exoplaneter – hvordan opdager man dem?’ fra Exoplaneter – Jagten på liv (1.33 min). Ca. 20 min Lad eleverne undersøge, hvordan Doppler-metoden/radialhastigheden virker, fx med udgangspunkt i punkt 1 og 2 i Radialhastighedsmetoden – arbejdsark fra Aktuel videnskab. |
||
| Modul 5 | Ca. 10 min
Genopfrisk arbejdsspørgsmålet ‘Hvordan kan man vide, at der er en planet, når man ikke kan se den – selv med fabelagtige observationer?’, som lektionens undersøgelser drejer sig om. Brug evt. slide 18 og 22 i lærerressourcen ‘Præsentation Jorden 2.0’. Vis slide 18, der fortæller om de tre metoder, vi benytter i dag, for at sige noget om exoplaneter. Det kan være svært for eleverne at skelne mellem metoderne. Så gør noget ekstra ud af at betone, at det er tre forskellige metoder, der hver især kan sige noget forskelligt om exoplaneterne. Sæt fokus på, hvordan man med spektralmetoden kan sige noget om stjernens sammensætning og exoplanetens atmosfære. Ca. 40 min Lad eleverne undersøge, hvordan forskellige grundstoffer udsender forskellige flammefarver, fx med Flammefarver og spektrallinjer fra Testotekets julekalendereksperimenter. Ca. 20 min Lad eleverne undersøge spor efter grundstoffer i exoplaneters atmosfære, fx med udgangspunkt i arbejdsarket Spektroskopi af Exoplanet fra Big bang til naturfag. |
|
| Modul 6 | Ca. 5 min
Gør eleverne bekendte med arbejdsspørgsmålet ’Hvis liv udvikler sig ved vand, er det nærliggende at landsætte bakterierne ved et landskab formet af vand. Hvad karakteriserer landskaber formet af vand, og hvordan kan formerne genfindes på andre planeter, fx Mars?’, som lektionens undersøgelser drejer sig om. Brug evt. slide 23-25 i lærerressourcen ‘Præsentation Jorden 2.0’. Ca. 40 min Lad eleverne arbejde med modeller, og hvordan landskabsformer påvirkes af vand, fx med udgangspunkt i aktiviteten Genkend landskabsformer formet af vand del 1 og elevarket Genkend landskabsformer formet af vand del 1. Ca. 35 min Lad eleverne udvikle deres modeller og genfinde landskabsformer på Mars og aktiviteten Genkend landskabsformer formet af vand del 2 og elevarket Genkend landskabsformer formet af vand – tegn en model del 2. Ca. 10 min Saml op på aktiviteten og modelarbejdet. Hæng fx elevernes modeller op på væggen og tal om, hvordan de har forbedret deres tre modeller. Brug evt. side 25 i præsentationen. |
|
| Uge 3-5 | ||
| Modul 7 | Ca.45 min.
Saml op fælles, fx ud fra spørgsmålene: Hvad ved vi nu om den problemstilling, vi fælles har arbejdet med? Hvad har vores arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller givet os af svar på arbejdsspørgsmålene? Hvad mangler vi at blive kloge på? Brug slide 26. Klargør for eleverne, at den selvstændige periode går i gang, og hvad det indebærer, fx med udgangspunkt i side 26-27 i lærerressourcen ‘Gennemgående præsentation Jorden 2.0’. Introducér processen og de tilhørende hjælpeark. Ca. 45min Introducér naturfagsposteren som opsamlingsmetode, fx med side 28 i præsentationen. Grupperne skal, når gruppearbejdet slutter, lave en postersession med deres naturfagspostere, og bl.a. derfor benytter de posteren som opsamling. Vis eleverne, hvor de kan starte deres arbejde med en god naturfaglig problemstilling. Det kan fx være side 29 i præsentationen. Der findes yderligere inspiration til startsteder, artikler mm. i aktivitetsvejledningen ‘Elevernes egne problemstillinger’. Hent eventuelt inspiration i vejledningen ’Fra den fælles del til gruppernes eget arbejde’. Lad eleverne notere vigtige datoer med frister, der skal overholdes – fx hvornår naturfagsposteren skal præsenteres for de andre grupper. Lav evt. en fælles igangsætning med ‘Lav en forundringsvæg’. Lad eleverne skrive spørgsmål på post-its, fx som beskrevet i vejledningen ‘Lav en forundringsvæg’. Foretag en sortering af elevernes mange spørgsmål ud fra arbejdsmåden ‘Stil fire slags spørgsmål i naturfag’ og elevarket ‘Stil fire slags spørgsmål’, så eleverne bl.a. bliver opmærksomme på, hvilke spørgsmål der giver anledning til arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller, og som de derfor kan bruge som arbejdsspørgsmål i deres videre arbejde. Lad eleverne starte gruppearbejdet med egne problemstillinger. Vejled undervejs – brug fx en log. |
|
| Modul 8-14 | Lad eleverne fortsætte gruppevis arbejde med egne problemstillinger og undersøgelser/modelarbejde. Vejled undervejs. Se elevernes postere ved vejledningerne – også selvom de ikke er færdige. Husk eleverne på at anvende hjælpearket ‘Tjek jeres naturfagsposter’.
Opnå indsigt i elevernes tænkemåde og læringsudbytte ved at læse og eventuelt gå i dialog med grupperne om deres refleksioner over deres naturfagsposter som beskrevet i vejledningen ‘Opnå løbende indblik i elevernes læring’ med det tilknyttede notatark ‘Evalueringsskema til Jorden 2.0’. Brug denne indsigt formativt til at støtte op om elevernes arbejde med at finde svar på arbejdsspørgsmål ved at arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller. Husk eleverne på hjælpearket ‘Tjek jeres naturfagsposter’. |
|
| Uge 6 gerne organiseret som én sammenhængende naturfagsdag | ||
| Modul 15-16 | Ca. 90 min.
Giv eleverne lejlighed til at gøre deres naturfagsposter færdig, så de kan dele deres viden i en postersession. Husk eleverne på hjælpearket ‘Tjek jeres naturfagsposter’. Giv evt. eleverne hjælpearket ‘Spørgsmål du kan stille i en postersession med naturfagspostere’, så alle kan stille gode spørgsmål i postersessionen. Ca. 90 min. Lad eleverne dele viden i en postersession som beskrevet i arbejdsmåden ‘Del viden i karrusel’. Brug evt. side 30 i lærerressourcen ‘‘Gennemgående præsentation Jorden 2.0’ Det er relevant at anvende postersessionen til at vurdere, hvordan eleverne er på vej mod målet for forløbet, og hvordan de er på vej mod at kunne arbejde selvstændigt til den fælles prøve. Det kan derfor være oplagt at benytte postersessionen til at blive opmærksom på tegn på elevernes naturfaglige kompetencer. Det kan her være en fordel kun at fokusere på en enkelt kompetence. Det kan også anbefales at afprøve Astras vurderingsskema til prøvesituationen. I postersession gennemføres det praktiske arbejde ikke, men det er muligt at danne sig et indtryk af, i hvilket omfang det er gennemført i den selvstændige periode, og om der tale om elevernes egne undersøgelser, der peger relevant ind i undersøgelsesspørgsmål og problemstilling. |
|
| Modul 17 | Ca. 45 min.
Giv eleverne lejlighed til at tage stilling til, om det overhovedet er et realistisk og fornuftigt projekt for menneskeheden at investere i at lede efter exoplaneter – brug evt. side 31 i lærerressourcen ‘Gennemgående præsentation Jorden 2.0’ Eleverne kan enkeltvis eller i grupper nedskrive argumenter for hver af de to scenarier. Lad eleverne få del i hinandens argumenter – fx ved at skrive argumenterne op på tavlen eller hænge post-its op. Giv eleverne anledning til at tage stilling. Lad evt. eleverne placere sig ud for det udsagn, de lige nu hælder mest til. Spørg 2-3 elever i hver gruppe, hvad der er deres primære argument for at have placeret sig der, hvor de står. |
|
| Modul 18 | Ca. 45 min.
Lad eleverne gøre deres naturfagspostere færdige, og lad eleverne forberede en naturfagsposter med de bedste ideer, de kan tage fat i, hvis de trækker fokusområdet som fordybelsesområde ved afgangsprøven. Brug evt. side 32 i lærerressourcen ‘Gennemgående præsentation Jorden 2.0’ Naturfagsposteren har dels formativt sigte, idet eleverne får anledning til at tænke over, hvad de har lavet, lært og eventuelt ikke har fået svar på, hvorved de har mulighed for at cementere deres læringsudbytte. Notér eventuelt undervejs, som beskrevet i vejledningen ‘Opnå løbende indblik i elevernes læring’ med det tilknyttede notatark ‘Evalueringsskema til Jorden 2.0’. Samtidig kan naturfagsposteren bruges summativt som en del af den vurdering, naturfagslærerne foretager af den enkelte elevs læringsudbytte i forhold til de for forløbet opstillede mål, når/hvis der skal foregå en mere formel vurdering af eleverne, fx i forbindelse med karaktergivning. Yderligere har den et prøveforberedende ærinde, hvis forløbet gennemføres i 8. eller 9. klasse og dermed kan opgives til den fælles prøve i naturfagene. I så fald sikrer naturfagsposteren, at den enkelte elev har noget at gøre og gribe i, hvis fokusområdet trækkes. |
|
Her er informationer, der kan sættes ind i skolens læringsplatform:
Kort præsentation af forløbet
Eleverne gør sig overvejelser om at starte liv på en ny planet med bakterier og får indblik i, hvordan bakterier har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Eleverne får kendskab til metoder, der kan opdage exoplaneter.
Kompetenceområder samt færdigheds- og vidensområder
Fælles mål ved afsluttet 9. klasse. Disse er centrale:
| Fælles | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |
| Undersøgelse | Undersøgelser i naturfag, fase 1-3 | Celler, mikrobiologi og bioteknologi, fase 3 | Naturgrundlag og levevilkår, fase 1 | Partikler, bølger og stråling, fase 1-3 |
| Modellering | Modellering i naturfag, fase 1-3 | Naturgrundlag og levevilkår, fase 1 | ||
| Perspektivering | Perspektivering i naturfag, fase 1-2 | Jorden og universet, fase 1-3 | ||
| Kommunikation | Kommunikation, formidling, fase 1
Ordkendskab |
Formålet med forløbet er, at eleverne gør sig overvejelser om at starte liv på en ny planet med bakterier, som er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Eleverne undersøger metoder til at konstatere eksistensen af exoplaneter og undersøger, i hvilken grad bakterier kan overleve forskellige ydre påvirkninger, såsom temperatur og stråling.
Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at Jordens atmosfære, magnetfelt og afstand til solen er afgørende for liv (jf. Naturvidenskabens ABC, erkendelse 10), og at lys, farver og bølgelængder hænger sammen, og at tyngdekraften kan forklare bevægelser som Jordens kredsløb omkring solen, månens kredsløb om Jorden og satellitters kredsløb om Jorden (erkendelse 8), samt at levende organismer kan opdeles i bl.a. planter, dyr, svampe og bakterier, og der findes mange forskellige arter inden for hvert rige (erkendelse 4).
Du skal kunne:
I en lærerversion kunne målene lyde således:
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Formålet med forløbet er, at eleverne gør sig overvejelser om at starte liv på en ny planet med bakterier. Bakterier er den livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Eleverne undersøger metoder til at konstatere eksistensen af exoplaneter og undersøger, i hvilken grad bakterier kan overleve forskellige ydre påvirkninger, såsom temperatur og stråling.
Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, som læseplanerne samstemmende for biologi, fysik/kemi og geografi beskriver om fællesfaglige forløb (side 28-29):
Det er fællesfagligt, idet det bringer alle tre udskolingsnaturfag i spil på en måde, der har til hensigt at kunne opleves fælles (frem for fagopdelt) af eleverne: Med fælles problemstilling, arbejdsspørgsmål, der besvares ved hjælp af undersøgelser og modeller med de tre fags vinkler, med fælles tekster og andre udtryksformer og baseret på mål, der er formuleret, så de er fælles og går på tværs af fagene (se boks på side 29 i faghæfterne).
Det er problembaseret i sit design jf. de karakteristika, der uddybes på side 28 i faghæfterne – bl.a., at eleverne er medbestemmende og på egen hånd formulerer og undersøger udvalgte spørgsmål samt kommer med forslag til handlinger.
‘Jorden 2.0’ er organiseret i fire faser, der uddybes i den didaktiske vejledning ’Fire faser i fællesfagligt forløb’, og hvis omrids ses her:
Forløbet er tilrettelagt, så fællesdelen (se figur ovenfor) er med til at modellere for eleverne, hvordan der kan arbejdes fra det overordnede (fokusområdet) til det mere indsnævrede felt, som problemstillingen rummer, til de endnu mere specifikke arbejdsspørgsmål – og endeligt til det helt konkrete arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller. Dette uddybes i den didaktiske vejledning ‘Fra fokusområde til konkret arbejde med undersøgelser og modeller’.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil i en fællesfaglig kontekst:
Forløbet kan stilladseres på forskellige måder i de enkelte faser. I ‘iscenesæt og engagér’ samt i fællesdelen er forløbet stilladseret på den måde, man kan kalde struktureret, dvs., at eleverne har få frihedsgrader. I gruppedelen gives eleverne flere frihedsgrader, i og med at de har medbestemmelse og selv formulerer spørgsmål. Om det skal være, hvad man kan kalde guidet eller ligefrem åbent, er lærernes valg alt efter elevgruppen, som det uddybes i den didaktiske vejledning ‘Fra den fælles del til gruppernes eget arbejde’.
Naturvidenskabens ABC
Naturvidenskabens ABC udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Den beskriver 10 grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
‘Jorden 2.0’ følger naturvidenskaben til dørs inden for følgende:
| Nr. | Erkendelsens ordlyd | Delerkendelser som trin på vejen – fra progressionsbeskrivelserne til Naturvidenskabens ABC, trin 3 (udskoling) |
| 10 | Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet. | Jordens atmosfære, magnetfelt og afstand til Solen er afgørende for liv. |
| 8 | Fundamentale naturkræfter virker overalt i universet. | Lys, farver og bølgelængder hænger sammen.
Tyngdekraften kan forklare bevægelser som Jordens kredsløb omkring solen, månens kredsløb om Jorden og satellitters kredsløb om Jorden. |
| 2 | Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system. | Jordens overflade ændrer sig hele tiden under påvirkning af lokal og global temperatur, vand- og vindsystemer. Det er fx sket under de sidste istider i Danmark. |
| 4 | naturen er rig på biodiversitet | Levende organismer kan opdeles i bl.a. planter, dyr, svampe og bakterier, og der findes mange forskellige arter inden for hvert rige. |
Efter at have anvendt forløbet ‘Jorden 2.0’ kan naturfagsteamet eventuelt vende dette:
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne:
I dette forløb lægges der op til formativ evaluering.
Når eleverne arbejder fællesfagligt, får de lejlighed til at udvikle sig inden for alle de naturfaglige kompetenceområder på tværs af naturfagene. Det gør de både gennem arbejde med de for naturfagene fælles færdigheds- og vidensområder og inden for færdigheds- og vidensområderne, der er særlige for biologi, fysik/kemi og geografi hver især. Tillige har de anledning til at udvikle sig inden for fællesfaglig arbejdsmåde med at belyse en naturfaglig problemstilling ved hjælp af arbejdsspørgsmål, hvis svar findes bl.a. ved hjælp af arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller. Derfor kan der kigges efter tegn på, at eleverne udvikler sig inden for alle dele i forhold til de mål, der er sat op for forløbet.
I ‘Opnå løbende indblik i elevernes læring’ med det tilknyttede notatark ‘Evalueringsskema til Jorden 2.0’ guides læreren til at rette fokus mod forskellige elementer af elevernes læring undervejs i forløbet, og der præsenteres konkrete forslag til både kriterier og tegn samt til, hvordan vurderingen kan foregå.
I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer:
De opnåede indsigter og evalueringsdata, som er foretaget med formativt sigte, kan naturligvis bruges summativt, når/hvis der skal foregå en mere formel vurdering af eleverne, fx i forbindelse med karaktergivning.
Tilpasning af forløbets længde
Sammenlagt er det fællesfaglige forløb rammesat til seks ugers undervisning, men det vil være muligt at tilpasse forløbet til elevgruppen og skolens konkrete situation. Det kan for eksempel være ved at skrue op eller ned for den tid, der afsættes til gruppernes selvstændige arbejde – gruppedelen – som beskrevet nærmere i den didaktiske vejledning ’Fire faser i fællesfagligt forløb’.
Tilpasning af elevernes medbestemmelse omkring problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål
Forløbet kan også tilpasses i forhold til, hvor mange frihedsgrader eleverne skal have i valget af problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål, som det uddybes i den didaktiske vejledning ‘Fra den fælles del til gruppernes eget arbejde’.
Tilpasning af frihedsgrader i forbindelse med aktiviteter i fællesdelen af forløbet
Tillige kan elevernes frihedsgrader tilpasses elevgruppens forudsætninger og lokale forhold i forbindelse med mange af de skitserede aktiviteter, der i forløbets fællesdel viser eleverne, hvordan der arbejdes med naturfaglige undersøgelser og modeller for at finde svar på arbejdsspørgsmål.
Hvis det fællesfaglige forløb ‘Jorden 2.0’ gennemføres i 8. eller 9. klasse, kan det opgives til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi som ét blandt mindst fire fokusområder.
Ifald forløbet opgives, skal der udarbejdes en opgivelse (jf. prøvevejledningen s. 7-8). Her er en oversigt over de elementer fra Astras forløb, der kan indgå i den aktuelle klasses opgivelse til prøven, såfremt de har været anvendt i forløbet:
Lærerteamet kan hente inspiration til opgivelser i ‘Astras skabelon til opgivelser m.m.’, som findes på astra.dk/fællesprøve
Til brug i den del af forløbet, hvor eleverne arbejder med egne problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål, kan lærerne hente inspiration i aktivitetsvejledningen ‘Elevernes egne problemstillinger’. Her er der desuden forslag til artikler og link, der kan være nyttige i forbindelse med elevernes arbejde med egne problemstillinger/arbejdsspørgsmål.
Se desuden mere i den didaktiske vejledning ‘Fra den fælles del til gruppernes eget arbejde’, hvor tre forskellige veje at gå i forhold til elevernes medbestemmelse i gruppedelen af forløbet er skitseret.
I dette NV-forløb skal eleverne opnå viden og kundskaber om udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og deres perspektiver. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, ligesom Naturvidenskabeligt Grundforløb skal bidrage til såvel elevernes almendannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om manglen på grus og sand. En grusgrav nær skolen undersøges, og der udarbejdes en model for grusgravning. Der arbejdes med erstatningsmaterialer. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i udskolingen kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Aktiviteterne har evolutionsbiologi, tilpasning, nedarvningsmønstre, biologisk variation og naturlig selektion samt artsdannelse som omdrejningspunkter.
Forslag til aktiviteter, hvor eleverne, fra en økologisk vinkel, kan arbejde med centrale begreber vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1: Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt, med særligt fokus på delerkendelsen “Menneskelig aktivitet kan gøre uigenkaldelig skade på naturgrundlaget”.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 2 i Naturvidenskabens ABC: ‘Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system‘.
Materialet er et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC: ‘Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet’.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om truede torskebestande i Østersøen. Et farvand nær skolen undersøges, og data herfra sammenlignes med forskeres data. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i udskolingen kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Partikel- og astrofysiker Mads Toudal Frandsens forskning i mørkt stof i universet og iblandt os er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag i grundskolen. Professor Brian Vad Mathiesens forskning ved Aalborg Universitet i energiplanlægning er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Professor Katherine Richardsons forskning på Københavns Universitet i biologisk oceanografi er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Civilingeniør og lektor Steffen Petersens forskning i energieffektivt bygningsdesign er omdrejningspunktet.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 3 i Naturvidenskabens ABC: ‘Naturens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’. Gennem arbejde med caseforsøg, laboratorieforsøg og mundtlig fremlæggelse arbejder eleverne med forståelsen af vand som ressource og ressourcens sårbarhed overfor menneskelig påvirkning samt grundvand som en del af udfordringen med klimaforandringer i Danmark.
Den 7. erkendelse i Naturvidenskabens ABC er, at alt i universet er opbygget af små partikler. Partikler kan betyde mange ting lige fra quarker til molekyler. De to typer aktiviteter i dette inspirationsforløb handler om atomer og atomkerner. Find inspiration til undervisningen i Grundstoffernes Periodesystem og i Hydrogenfusion i Stjerner.
Fire forslag til aktiviteter om energiformer og -bevarelse, som er egnede til at skabe faglig diskussion mellem eleverne om vigtige begreber og pointer vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Eleverne skal med forskellige undersøgelsesteknikker finde frem til om to ‘guldprøver’ er lavet af guld. Forløbet er et eksempel på, hvordan der på 3. og 4. klassetrin kan arbejdes undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7: ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’.
Tre forskellige aktiviteter: fra densitet og opdrift i 1.g, over Atwoods faldmaskine i 2.g og til de fire fundamentale kræfter i 3.g, som er med til at belyse Naturvidenskabens ABCs Erkendelse 8: ‘Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på bier og deres levesteder. Forløbet er et eksempel på, hvordan du på mellemtrinnet kan arbejde undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på at observere og sætte ord på variationen af arter inden for dyr og planter. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i indskolingen kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne kommer med deres bud på, hvordan man på en bæredygtig måde kan få varmt vand på en shelterplads. De arbejder med engineering ved bl.a. at bygge prototyper ud fra egne ideer og udarbejde information til shelterpladsens brugere.
Forløbet er et eksempel på, hvordan du i 5. og 6. klasse kan arbejde problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3: ‘Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’.