Instruktion og vejledning

Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan med fordel forløbe således:

• Afdæk elevernes forståelse ved fx, at de gruppevis reflekterer over “Hvad vejer mest: 1 kilo jern eller 1 kg fjer?” og efterfølgende “Hvad fylder mest: 1 kg jern eller 1 kg fjer?”
• Vis eleverne en massefyldeterning af jern og en pose Krøyerkugler. Lad eleverne reflektere over, hvordan de kan sammenligne dem med hinanden ud fra spørgsmål som “Hvad kan være ens ved dem?” og “Er denne tungere eller lettere end den her?”
• Udlevér forskellige materialer med samme rumfang fx massefyldeterninger, og lad eleverne lægge dem i rækkefølge efter vægt.
• Udlevér en vægt til eleverne, og lad dem veje massefyldeterningerne.
• Italesæt over for eleverne, at de nu har du fundet ud af, hvor meget terningerne vejer, men at de også skal finde ud af, hvor meget de fylder.
• Forklar eleverne, hvordan man beregner rumfanget af en terning (de kender det måske fra matematik) fx med udgangspunkt i en jernterning med sidelængde på 2 cm.

• Forklar eleverne, hvordan man beregner massefylden fx med udgangspunkt i en jernterning, der vejer 63 g.

• Italesæt over for eleverne, hvad der forstås ved massefylde fx ‘Det er et udtryk for, hvad noget vejer, når det har en bestemt størrelse’, ‘Det er et udtryk for, hvor tungt eller let et materiale er’ eller ‘At man kan bruge massefylden til at sammenligne materialer med hinanden’.
• Lad eleverne selv beregne rumfang og massefylde for de øvrige terninger fx med udgangspunkt i del 1 Beregn massefylde.
• Italesæt over for eleverne, at de nu har beregnet rumfanget og massefylden for  forskellige terninger, fordi den var nem at måle siderne på. Hvis man derimod skal finde rumfanget på posen med Krøyerkugler, må man finde en anden måde.
• Forklar for eleverne, at en anden måde at beregne det på er ved hjælp af Archimedes lov. Demonstrer det ved:
  • Hæld vand i et 100 mL måleglas, aflæs vandstanden (fx 50 mL). Notér under ‘før’ (fx på tavlen).
  • Sænk forsigtig fx en massefyldeterning af jern ned i måleglasset.
  • Aflæs på ny vandstanden (fx 58 mL). Notér under ‘efter’ (fx på tavlen). Træk de to tal fra hinanden (8 mL). Det svarer til rumfanget af genstanden.
  • Omregn rumfanget til cm3 (8 mL svarer til 8 cm3).
  • Beregn massefylden.

​​​​

• Gentag med en anden genstand, der har en ujævn form fx en sten. Ønsker man at beregne massefylden af større genstande, end der kan være i et 100 mL måleglas, se ‘Om at måle rumfang med vand’.
• Hvis genstanden ikke kan komme ned i et 100 måleglas kan man fx tage et 250 mL bægerglas eller overløbskar og fylde det helt op til kanten. Nedenunder stilles et større bægerglas (fx 100 mL) eller en balje til at opsamle vandet i. Når genstanden så sænkes ned, vil vandet løbe over. Det overskydende vand hældes så op i et måleglas, og mængden kan aflæses.
• Lad eleverne prøve at finde rumfang og massefylde af forskellige ting fx med udgangspunkt i del 2 Beregn massefylde. Gør dem opmærksom på, at genstanden skal nedsænkes forsigtigt, så vandet ikke skvulper over.