Undersøg materialers egenskaber
Eleverne gør sig erfaringer med fire forskellige teknikker til at belyse materialers egenskaber. De undersøger for egenskaberne elektrisk ledeevne, varmeledeevne, magnetisme og massefylde.
Menu
Forside > Grundskole > Er det guld?
UNDERVISNINGSFORLØB
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Eleverne skal med forskellige undersøgelsesteknikker finde frem til om to ‘guldprøver’ er lavet af guld. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 3. og 4. klasse i natur/teknologi kan arbejdes undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7: ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’.
Eleverne gør sig erfaringer med fire forskellige teknikker til at belyse materialers egenskaber. De undersøger for egenskaberne elektrisk ledeevne, varmeledeevne, magnetisme og massefylde.
Aktiviteten introducerer problemstillingen og er rammesættende for elevernes undersøgelser af materialers egenskaber. Eleverne bliver introduceret for forløbets bærende historie om Kong Au og Professor Guldberg.
Eleverne argumenterer skriftligt for deres konklusion på ‘guldprøven’ med udgangspunkt i deres undersøgelseserfaringer og -resultater. De benytter evidens til at understøtte deres forklaring.
Eleverne skal undersøge forskellige materialers massefylde dels med udgangspunkt i materialets rumfang, dels med udgangspunkt i materialets vægt.
Eleverne bliver klogere på, hvad forskellige materialer kan bruges til, og hvordan materialers egenskaber kan udnyttes.
Eleverne gør sig erfaringer med fire forskellige teknikker til at belyse materialers egenskaber. De undersøger for egenskaberne elektrisk ledeevne, varmeledeevne, magnetisme og massefylde.
Aktiviteten introducerer problemstillingen og er rammesættende for elevernes undersøgelser af materialers egenskaber. Eleverne bliver introduceret for forløbets bærende historie om Kong Au og Professor Guldberg.
Eleverne argumenterer skriftligt for deres konklusion på ‘guldprøven’ med udgangspunkt i deres undersøgelseserfaringer og -resultater. De benytter evidens til at understøtte deres forklaring.
Eleverne skal undersøge forskellige materialers massefylde dels med udgangspunkt i materialets rumfang, dels med udgangspunkt i materialets vægt.
Eleverne bliver klogere på, hvad forskellige materialer kan bruges til, og hvordan materialers egenskaber kan udnyttes.
| Engagér
|
Om Engagér-fasen: Via små aktiviteter aktiveres elevernes forforståelse, deres interesse fanges, og der skabes et læringsbehov i forhold til det tema, der arbejdes med. Fasen er central for elevernes videre læring og bør altid indlede et forløb.
Afdæk elevernes forståelse, og introducer dem for begrebet massefylde fx med udgangspunkt i Find massefylden.
Introducer forløbet og problemstillingen ‘Hvordan kan man vide, om det er guld?’ for eleverne fx med udgangspunkt i Navigér i narrativet.
Italesæt over for eleverne, at for at løse opgaven skal de lære så meget som muligt om egenskaberne for materialer. Lad dem observere forskellige materialer fx med udgangspunkt i Navigér i narrativet. |
Læg mærke til i Engagér-fasen:
|
|
| Undersøg
|
Om Undersøg-fasen: Med udgangspunkt i forundringer undersøger eleverne på forskellige måder og registrerer deres resultater systematisk. Det er vigtigt, at der undervejs er mulighed for, at eleverne kan diskutere. Det kan for eksempel ske ved, at eleverne præsenterer og diskuterer deres undersøgelsesspørgsmål med hinanden, før de går videre med undersøgelsen, eller at de sammenligner deres egne data med de andres data og diskuterer mulige forklaringer på resultaterne.
Lad eleverne blive klogere på forskellige materialers egenskaber og fortrolige med metoder til at vise disse egenskaber fx med udgangspunkt i Navigér i narrativet og Undersøg materialers egenskaber.
Lad eleverne med udgangspunkt i deres undersøgelsesresultater og tilegnede undersøgelsesmetoder finde frem til, hvad de to ‘guldprøver’ er lavet af fx med udgangspunkt i Navigér i narrativet og Hvilket materiale er ‘guldprøven af?’. |
Læg mærke til i Undersøg-fasen:
|
|
| Forklar
|
Om Forklar-fasen: Eleverne kommunikerer deres nye viden og færdigheder ved at beskrive, argumentere og forklare. Elevernes forståelser bliver eksplicitte, og læreren bidrager ved at introducere nye ord, begreber og modeller samt udfordre elevernes forståelser.
Giv eleverne lejlighed til at koble deres praktiske undersøgelser sammen med mere formaliseret naturfaglig viden:
|
Læg mærke til i Forklar-fasen:
|
|
| Udvid og bearbejd
|
Om Udvid og bearbejd-fasen: Eleverne arbejder videre med deres undersøgelser og relaterer dem til andre sammenhænge. De kan lave nye undersøgelser, læse, se film osv. Læreren hjælper med at bygge bro til andre dele af faget.
Lad eleverne få perspektiv på deres forståelse af erkendelse 7 ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’:
Lad eleverne koble deres viden om materialer til deres hverdag fx med udgangspunkt i Brev 3 Breve fra professor guldberg, og understøt dem med Beskriv materialers anvendelse.
Præsenter eleverne for det periodiske system, og italesæt, at det er den måde, videnskabsfolkene er blevet enige om at få alle grundstofferne fra supernovaeksplosionen samlet og stillet op på. Vis dem, hvor de grundstoffer, de har arbejdet med, er, og fremhæv andre grundstoffer, som de måske kender. |
Læg mærke til i Udvid og bearbejd-fasen:
|
|
| Evaluér
|
Om Evaluér-fasen: Eleverne får gennem hele forløbet formativ feedback på deres arbejde gennem lærerens spørgsmål og de andre elevers arbejde, der kan støtte deres læring i forhold til de opsatte mål. Læreren får feedback på, hvor eleverne er, og hvilke faglige udfordringer eleverne har, så undervisningen løbende kan tilpasses. Evaluering er integreret i alle faser under ‘Læg mærke til’.
Følgende aktivitet kan særligt bruges med evaluerende sigte, som det fremgår af aktivitetsvejledningen: |
| Læg mærke til:
‘Læg mærke til’ er integreret i alle faser og understøtter formativ evaluering løbende gennem forløbet ved at komme med forslag til, hvad det konkret er, læreren kan fokusere sin opmærksomhed på. |
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne:
Her er informationer, der kan sættes ind i skolens læringsplatform:
Det er ikke alt, der glimter, der er guld! Vi undersøger forskellige materialers egenskaber for at se, om det er guld.
Fælles mål for natur/teknologi efter 4. klasse
Disse er centrale:
Undersøgelse
Kommunikation
Mål for forløbet
Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at alt i naturen er opbygget af små partikler (jf. Naturvidenskabens ABC erkendelse 7). Formålet med forløbet er, at eleverne opnår materialekendskab og -fagsprog samt udvikler deres undersøgelsesrepertoire.
Mål for eleverne
Du skal kunne:
I en lærerversion kunne målene lyde således:
Eleverne skal kunne:
I dette forløb lægges der op til formativ evaluering. I forløbsplanen præsenteres forslag til, hvad læreren med fordel kan lægge mærke til. Disse forslag har til formål at klæde læreren på til løbende at give eleverne feedback på det, som er særligt relevant i den enkelte fase af forløbet, for på den måde at hjælpe eleverne på vej i deres læreproces.
Udover at under ‘Læg mærke til’ i alle faser i forløbet giver anledning til feedback, kan aktiviteten ‘Forklar guldprøveresultater’ bruges med mere eksplicit evaluerende sigte. Her kan læreren danne sig indtryk af, hvordan eleverne er på vej mod målene for forløbet.
I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer:
I aktivitetsvejledningen til ‘Forklar guldprøveresultater’ præsenteres konkrete forslag til både kriterier og tegn, samt til hvordan vurderingen kan foregå.
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Formålet med forløbet er, at eleverne udvider deres undersøgelsesrepertoire ved at gøre sig erfaringer med, at materialer har forskellige egenskaber og kendetegn, og at disse kan udnyttes forskelligt i deres hverdag. Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’, som ordlyden af erkendelse 7 i Naturvidenskabens ABC er.
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af undersøgelses- og kommunikationskompetence. Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, læseplanen for natur/teknologi beskriver på 3.-4. klassetrin side 41-43:
Inden for ‘undersøgelse’ drejer det sig blandt andet om, at eleverne kan analysere med et naturfagligt blik, samt at de kan sortere og klassificere materialer i deres hverdag. Inden for ‘kommunikation’ udfordres eleverne til selv at formulere beskrivende tekst på skrift og at anvende fagord i deres forklaringer.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil:
Dette forløb er stilladseret på den måde, man kan kalde struktureret, dvs. at eleverne ikke har mange frihedsgrader. Man kan vælge at justere på frihedsgraderne og således gøre forløbet mere guidet eller åbent alt efter elevgruppen.
Naturvidenskabens ABC, udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020, er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Den beskriver ti grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
Erkendelse 7 lyder: ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’. På 3. og 4. klasses niveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen:
Forløbet er problembaseret, idet der tages udgangspunkt i en problemstillingen, som her er en udfordring: Hvordan kan man vide, om det er guld? I forløbet iscenesættes problemstillingen ved hjælp af et narrativ, der pirrer elevernes nysgerrighed og kalder på tilegnelse af naturfagligt indhold. Narrativet er valgt for at kunne præsentere et ellers abstrakt naturfagligt indhold på en for eleverne forståelig måde. Historien er med til at gøre indholdet livagtigt og meningsfuldt. Der skabes en sammenhæng i det faglige indhold og en ejerfornemmelse hos eleverne.
Forløbet kan bruges som en introduktion til at arbejde problembaseret, som, læseplanen lægger op til, skal finde sted på 5.-6. klassetrin.
Forløbet er struktureret ud fra 5E-modellen for undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning, som fremhæves i faghæfterne for både natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi. Arbejdet med problemstillinger i natur/teknologi kan gennemføres som undersøgelsesbaseret undervisning, hvor elevernes egne undersøgelser har en fremtrædende rolle. Således illustreres det, hvordan der på 3. og 4. klassetrin kan arbejdes problembaseret og undersøgelsesbaseret, dvs. med udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser for at fremme både nysgerrighed og undersøgelseskompetencer. Læs eventuelt mere om 5E-modellen.
Astra har valgt at illustrere, hvordan elevernes problembaserede og undersøgende arbejde kan understøttes ved hjælp af produktive spørgsmål, og har således formuleret eksempler på sådanne, der kan stilles undervejs i de beskrevne aktiviteter. Læs eventuelt mere om produktive spørgsmål.
Efter at have anvendt forløbet ‘Er det guld?’ kan naturfagsteamet eventuelt vende dette:
Eleverne arbejder ud fra en case om, at starte liv på en ny planet med bakterier. Bakterier er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 2, 4, 8 og 10 i biologi, fysik/kemi og geografi.
I dette NV-forløb skal eleverne opnå viden og kundskaber om udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og deres perspektiver. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, ligesom Naturvidenskabeligt Grundforløb skal bidrage til såvel elevernes almendannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om manglen på grus og sand. En grusgrav nær skolen undersøges, og der udarbejdes en model for grusgravning. Der arbejdes med erstatningsmaterialer. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Aktiviteterne har evolutionsbiologi, tilpasning, nedarvningsmønstre, biologisk variation og naturlig selektion samt artsdannelse som omdrejningspunkter.
Forslag til aktiviteter, hvor eleverne, fra en økologisk vinkel, kan arbejde med centrale begreber vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1: Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt, med særligt fokus på delerkendelsen “Menneskelig aktivitet kan gøre uigenkaldelig skade på naturgrundlaget”.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 2 i Naturvidenskabens ABC: ‘Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system‘.
Materialet er et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC: ‘Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet’.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om truede torskebestande i Østersøen. Et farvand nær skolen undersøges, og data herfra sammenlignes med forskeres data. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Visuel oversigt over forløbet i fire faser (klik på ikonet eller download som PDF)
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Partikel- og astrofysiker Mads Toudal Frandsens forskning i mørkt stof i universet og iblandt os er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag i grundskolen. Professor Brian Vad Mathiesens forskning ved Aalborg Universitet i energiplanlægning er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Professor Katherine Richardsons forskning på Københavns Universitet i biologisk oceanografi er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Civilingeniør og lektor Steffen Petersens forskning i energieffektivt bygningsdesign er omdrejningspunktet.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 3 i Naturvidenskabens ABC: ‘Naturens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’. Gennem arbejde med caseforsøg, laboratorieforsøg og mundtlig fremlæggelse arbejder eleverne med forståelsen af vand som ressource og ressourcens sårbarhed overfor menneskelig påvirkning samt grundvand som en del af udfordringen med klimaforandringer i Danmark.
Den 7. erkendelse i Naturvidenskabens ABC er, at alt i universet er opbygget af små partikler. Partikler kan betyde mange ting lige fra quarker til molekyler. De to typer aktiviteter i dette inspirationsforløb handler om atomer og atomkerner. Find inspiration til undervisningen i Grundstoffernes Periodesystem og i Hydrogenfusion i Stjerner.
Fire forslag til aktiviteter om energiformer og -bevarelse, som er egnede til at skabe faglig diskussion mellem eleverne om vigtige begreber og pointer vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Tre forskellige aktiviteter: fra densitet og opdrift i 1.g, over Atwoods faldmaskine i 2.g og til de fire fundamentale kræfter i 3.g, som er med til at belyse Naturvidenskabens ABCs Erkendelse 8: ‘Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på bier og deres levesteder. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.-6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på at observere og sætte ord på variationen af arter inden for dyr og planter. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 1.-2. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne kommer med deres bud på, hvordan man på en bæredygtig måde kan få varmt vand på en shelterplads. De arbejder med engineering ved bl.a. at bygge prototyper ud fra egne ideer og udarbejde information til shelterpladsens brugere. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.- 6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3: ‘Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’.