Aktiviteter > Observér en bi
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Fra forløbet:
Eleverne beskriver en bi ved at observere. Deres observation skærpes med udstyr og efterfølgende behandler de den indsamlede data ved at systematiser.
Varighed: 40 min.
Organisering: Fælles, hvor eleverne sidder sammen i en rundkreds på stole eller på gulvet
Tidsrum | Hvad gør eleven? | Hvad gør læreren? |
Ca. 20 min. | Lytter til lærerens instruktion og observerer derefter bien, der bliver sendt rundt | Instruerer og stiller produktive spørgsmål |
Ca. 20 min. | Systematiserer data | Understøtter eleverne |
Lærerens instruktion og vejledning undervejs i undersøgelsesaktiviteten kan med fordel forløbe således:
Brug gerne bevidst ordet ‘observation’, fx “Nu skal vi undersøge på den måde, man kalder observation. Det betyder, at man omhyggeligt registrerer (opsamler) det, man kan sanse. Vi går altså systematisk frem, og vi indsamler det, man kalder data (som er iagttagelser af forskellig slags). Tit kigger vi efter forskelle, ligheder, mønstre – og i dag kigger vi efter detaljer – på bier.”
Instruer eleverne i, at de på skift skal beskrive én ting ved bien og sende den videre.
Notér undervejs elevernes beskrivelser af bien på tavlen.
Det kunne være opmærksomhedsfokuserede spørgsmål som fx:Har I lagt mærke til, hvad der sidder på benene? Det kunne også være måle- og tællespørgsmål som fx:Hvor mange ben kan I se? |
Giv eleverne en håndlup (fx når eleverne får sværere ved at finde ting).
Fortsæt, til ingen af eleverne kan finde flere ting at beskrive.
Systematiser data sammen med eleverne:
Morforlogiske data Hvordan ser bien ud? |
Adfærdsdata Hvad gør bien? |
Lad eleverne på skift komme med bud på, hvilken kategori en iagttagelse hører ind under, og skriv det i skemaet. Der vil formentlig være beskrivelser, der ikke hører ind under nogle af kategorierne, fordi det er tolkninger, fx “Den er bange”. Skærp her elevernes iagttagelse ved at spørge (gerne gentagne gange) “Hvordan ved du det?”
Afslut undersøgelsesaktiviteten ved at få eleverne til at reflektere over observation som undersøgelsesmetode, fx ved at spørge om:
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Eleverne beskriver en bi ved at observere. Deres observation skærpes med udstyr og efterfølgende behandler de den indsamlede data ved at systematisere dem.
Målene med, at eleverne gennemfører aktiviteten, kunne således lyde:
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Vær forsigtig ved indfangningen af bien, hvis det er en bi, der kan stikke. Den kan indfanges med fx en fangstnet. Sørg for, at der er hul i låget så bien kan få luft. Slip bien fri igen efter aktiviteten.
Den kan fx indfanges i nærheden af blomster, der hører til kurvblomstfamilien (fx mælkebøtte, røllike), læbeblomstfamilien (fx salvie og lammeøre) og ærteblomstfamilien (fx kløver).
Eleverne opbygger viden om deres bi-art ved fx at søge information på internettet.
Eleverne beskriver en bi ved at observere. Deres observation skærpes med udstyr og efterfølgende behandler de den indsamlede data ved at systematiser.
Eleverne skal finde forskelle og ligheder ved forskellige årevingede insekter. Eleverne sætter sprog på særlige kendetegn inden for morfologi og adfærd.
Denne aktivitet bør udføres i biernes flyveperiode. Et overblik over dette kan fås ved at lade eleverne udfylde ‘Flyvetid for bier’. Det er et muligt udfald af observationen, at der slet ingen eller kun få bi-arter findes. I dette tilfælde, er det vigtigt, at det ikke betragtes som et nederlag, men som et reelt resultat.
Eleverne sætter deres specialiserede viden om bi-arter i spil og designer og anlægger selv levesteder for bier, dels ved at eksperimentere med fødegrundlag, dels ved at bygge redesteder.
Aktiviteten beskrives i fire dele
Læs om forskellige bi-arter og kriterier for at vælge dem i undervisningen i Bi-bliotek.