Zoom ind på problemet
Eleverne bliver introduceret for de vilde biers fantastiske verden. Samtidig afdækkes elevernes forforståelse af bier og problemstillingen, at bier er under pres, slåes an.
Forside > Grundskole > Bi-rig natur
UNDERVISNINGSFORLØB
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på bier og deres levesteder. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.-6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne bliver introduceret for de vilde biers fantastiske verden. Samtidig afdækkes elevernes forforståelse af bier og problemstillingen, at bier er under pres, slåes an.
Eleverne skal påtage sig rollen som artsambassadør. De skal være talsperson og repræsentant for hver deres bi-art og skabe opmærksomhed om og muligheder for levesteder for deres bi-art.
Aktiviteten består af tre mindre aktiviteter:
Eleverne opbygger viden om deres bi-art ved fx at søge information på internettet.
Eleverne beskriver en bi ved at observere. Deres observation skærpes med udstyr og efterfølgende behandler de den indsamlede data ved at systematiser.
Eleverne skal finde forskelle og ligheder ved forskellige årevingede insekter. Eleverne sætter sprog på særlige kendetegn inden for morfologi og adfærd.
Denne aktivitet bør udføres i biernes flyveperiode. Et overblik over dette kan fås ved at lade eleverne udfylde ‘Flyvetid for bier’. Det er et muligt udfald af observationen, at der slet ingen eller kun få bi-arter findes. I dette tilfælde, er det vigtigt, at det ikke betragtes som et nederlag, men som et reelt resultat.
Eleverne sætter deres specialiserede viden om bi-arter i spil og designer og anlægger selv levesteder for bier, dels ved at eksperimentere med fødegrundlag, dels ved at bygge redesteder.
Aktiviteten beskrives i fire dele
Læs om forskellige bi-arter og kriterier for at vælge dem i undervisningen i Bi-bliotek.
Aktiviteten skal engagere eleverne og give dem hjælp og lejlighed til at sætte ord på kendetegn ved dyr, planter og svampe.
Eleverne bliver introduceret for de vilde biers fantastiske verden. Samtidig afdækkes elevernes forforståelse af bier og problemstillingen, at bier er under pres, slåes an.
Eleverne skal påtage sig rollen som artsambassadør. De skal være talsperson og repræsentant for hver deres bi-art og skabe opmærksomhed om og muligheder for levesteder for deres bi-art.
Aktiviteten består af tre mindre aktiviteter:
Eleverne opbygger viden om deres bi-art ved fx at søge information på internettet.
Eleverne beskriver en bi ved at observere. Deres observation skærpes med udstyr og efterfølgende behandler de den indsamlede data ved at systematiser.
Eleverne skal finde forskelle og ligheder ved forskellige årevingede insekter. Eleverne sætter sprog på særlige kendetegn inden for morfologi og adfærd.
Denne aktivitet bør udføres i biernes flyveperiode. Et overblik over dette kan fås ved at lade eleverne udfylde ‘Flyvetid for bier’. Det er et muligt udfald af observationen, at der slet ingen eller kun få bi-arter findes. I dette tilfælde, er det vigtigt, at det ikke betragtes som et nederlag, men som et reelt resultat.
Eleverne sætter deres specialiserede viden om bi-arter i spil og designer og anlægger selv levesteder for bier, dels ved at eksperimentere med fødegrundlag, dels ved at bygge redesteder.
Aktiviteten beskrives i fire dele
Læs om forskellige bi-arter og kriterier for at vælge dem i undervisningen i Bi-bliotek.
Aktiviteten skal engagere eleverne og give dem hjælp og lejlighed til at sætte ord på kendetegn ved dyr, planter og svampe.
Forløbet strækker sig over fem moduler à 90 minutter og er velegnet til et par fagdage eller til at indgå i en emneuge. Forløbet placeres bedst i biernes flyveperiode fra marts til september.
Forløbet er struktureret efter 5E-modellen, som består af fem faser.
| Engagér | Om Engagér-fasen: Via små aktiviteter aktiveres elevernes forforståelse, deres interesse fanges, og der skabes et læringsbehov i forhold til det tema, der arbejdes med. Fasen er central for elevernes videre læring og bør altid indlede et forløb.
Styrk elevernes nysgerrighed og spor dem ind på emnet med fx aktiviteten ‘Kan I gætte, hvem jeg er’, og brug her en bi (billede af en bi). Engagér eleverne i problemstillingen ‘Hvordan kan vi øge bi(o)diversiteten på vores skole’, fx med udgangspunkt i ’Zoom ind på problemet’. Skærp elevernes iagttagelsesevne, og aktivér deres forforståelse:
Introducér eleverne for, hvad det indebærer at være en artsambassadør:
|
Læg mærke til i engagér-fasen:
|
|
| Undersøg | Om Undersøg-fasen: Med udgangspunkt i forundringer undersøger eleverne på forskellige måder og registrerer deres resultater systematisk. Det er vigtigt, at der undervejs er mulighed for, at eleverne kan diskutere. Det kan for eksempel ske ved, at eleverne præsenterer og diskuterer deres undersøgelsesspørgsmål med hinanden, før de går videre med undersøgelsen, eller at de sammenligner deres egne data med de andres data og diskuterer mulige forklaringer på resultaterne.
Skærp elevernes observationsevne:
Lad eleverne gå i gang med at belyse problemstillingen ved at blive klogere på deres bier:
Lad eleverne udføre feltstudier med udgangspunkt i deres viden som et naturligt næste skridt i det problembaserede arbejde:
Understøt elevernes nysgerrighed og interesse for problemstillingen ved for eksempel at udfylde ‘ Kan I finde alle bier’. Opfordr eleverne til at fortsætte med at kigge efter bier henover en periode, så alle bier kan registreres. Det kan for eksempel være hjemme eller i andre naturområder i nærmiljøet. |
Læg mærke til i undersøg-fasen:
|
|
| Forklar | Om Forklar-fasen: Eleverne kommunikerer deres nye viden og færdigheder ved at beskrive, argumentere og forklare. Elevernes forståelser bliver eksplicitte, og læreren bidrager ved at introducere nye ord, begreber og modeller samt udfordre elevernes forståelser.
Giv eleverne lejlighed til at formidle deres viden og dermed handle i forhold til problemstillingen:
|
Læg mærke til i forklar-fasen:
|
|
| Udvid og bearbejd | Om Udvid og bearbejd-fasen: Eleverne arbejder videre med deres undersøgelser og relaterer dem til andre sammenhænge. De kan lave nye undersøgelser, læse, se film osv. Læreren hjælper med at bygge bro til andre dele af faget.
Lad eleverne få perspektiv på deres forståelse af begrebet biodiversitet:
Giv eleverne mulighed for at udvide og bearbejde den specialiserede viden, de har opnået om deres bi-art som helt konkrete handlinger, der følger problemstillingen til dørs:
Saml op på elevernes erfaringer og lad dem sørge for, at kendskabet til deres bi-arter fortsat spredes:
Genbesøg elevernes eksperimenter efterfølgende med jævne mellemrum, så fokus på problemstillingen fortsættes. |
Læg mærke til i Udvid og bearbejd-fasen:
|
|
| Evaluér | Om Evaluér-fasen: Eleverne får gennem hele forløbet formativ feedback på deres arbejde gennem lærerens spørgsmål og de andre elevers arbejde, der kan støtte deres læring i forhold til de opsatte mål. Læreren får feedback på, hvor eleverne er, og hvilke faglige udfordringer eleverne har, så undervisningen løbende kan tilpasses. Evaluering er integreret i alle faser under ‘Læg mærke til’.
Følgende aktiviteter kan særligt bruges med evaluerende sigte, som det fremgår af aktivitetsvejledningen:
|
| Læg mærke til: ‘Læg mærke til’ er integreret i alle faser og understøtter formativ evaluering løbende gennem forløbet ved at komme med forslag til, hvad det konkret er, læreren kan fokusere sin opmærksomhed på. |
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne:
I dette forløb lærer eleverne at skelne mellem forskellige bi-arter, hvis artsnavne de tilmed bliver dus med. Det er nok ikke ofte, elever beskæftiger sig med artsnavne, men det er netop en pædagogisk pointe i forløbet, at vi skal have navn på tingene i naturen for at have et forhold til dem.
Eleverne udvikler en ret specialiseret viden om bi-arter. Det er netop denne specifikke viden om de enkelte bi-arter, der gør det muligt at vælge de handlinger, som rent faktisk gavner biodiversiteten lokalt: at bygge de rette levesteder og vælge de rette frøblandinger til såning. En lægmandsbetragtning kunne være: “Vi skal have flere bier, så vi bygger nogle bistader.” Men det kunne ikke være mere forkert, hvis det drejer sig om at øge mulighederne for vilde bier. Der skal specifik viden om vilde bi-arter til, for at man aktivt kan handle for at gavne biodiversiteten.
Vi undersøger naturens mangfoldighed ved at kigge nærmere på bier og deres levesteder. De er nemlig truet! Men af hvad? Hvad lever bier overhovedet af – og hvor? Og hvad kan vi selv gøre for at forbedre forholdene for bier på vores skole
Fælles mål for natur/teknologi efter 6. klasse
Disse er centrale:
Undersøgelse
Perspektivering
Kommunikation
Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at naturen er rig på biodiversitet (jf. Naturvidenskabens ABC erkendelse 4).
Mål for eleverne
Du skal kunne:
I en lærerversion kunne målene lyde således:
Eleverne skal kunne:
I dette forløb lægges der op til formativ evaluering. I forløbsplanen præsenteres forslag til, hvad læreren med fordel kan lægge mærke til. Disse forslag har til formål at klæde læreren på til løbende at give eleverne feedback på det, som er særligt relevant i den enkelte fase af forløbet, for på den måde at hjælpe eleverne på vej i deres læreproces.
Udover at alle faser af forløbet således giver anledning til feedback, kan aktiviteten ‘Vær naturens stemme’ del 2 bruges med mere eksplicit evaluerende sigte. Her kan læreren danne sig indtryk af, hvordan eleverne er på vej mod målene for forløbet.
I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer:
I aktivitetsvejledningen til ‘Vær naturens stemme’ præsenteres konkrete forslag til både kriterier og tegn, samt til hvordan vurderingen kan foregå.
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Formålet med forløbet er, at eleverne erfarer, at de kan handle konkret for at øge biodiversiteten. Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at naturen er rig på biodiversitet, som ordlyden af erkendelse 4 i Naturvidenskabens ABC er.
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af undersøgelses- og kommunikationskompetencer. Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, læseplanen for natur/teknologi beskriver på 5.-6. klassetrin: Inden for ‘undersøgelse’ drejer det sig blandt andet om, at eleverne stifter bekendtskab med eksperiment med inddragelse af hypoteser, samt at de videreudvikler deres observationsevne. Inden for kommunikation udfordres eleverne til at argumentere med inddragelse af naturfaglig viden og at gå fra det beskrivende til det stadig mere forklarende.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil:
Dette forløb er stilladseret på den måde, man kan kalde guidet, dvs. at eleverne har en række frihedsgrader fx i valg af bi-arter, måder at være præsentere deres sag på m.m. Man kan vælge at justere på frihedsgraderne og således gøre forløbet mere struktureret eller åbent alt efter elevgruppen.
Naturvidenskabens ABC udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Den beskriver ti grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
Erkendelse 4 lyder: ‘Naturen er rig på biodiversitet’. På mellemtrinsniveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen:
Forløbet er problembaseret, i det der tages udgangspunkt i en problemstilling: Hvordan kan vi øge bi(o)diversiteten på vores skole? I forløbet iscenesættes problemstillingen ved, at eleverne skal agere ambassadører for en selvvalgt art af bier. Dette skal pirre elevernes nysgerrighed og kalde på tilegnelse af naturfagligt indhold. At eleverne skal handle konkret for at øge biodiversiteten på skolen kan bidrage til autenticitet og være med til at gøre indholdet meningsfuldt for eleverne samtidig med, at et ejerskab for sagen kan gro frem. Forløbet kan bruges som en introduktion til at arbejde problembaseret, som læseplanen lægger op til, skal finde sted på 5.-6. klassetrin.
Forløbet er struktureret ud fra 5E-modellen for undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning, som fremhæves i faghæfterne for både natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi. Således illustreres det, hvordan der på mellemtrinnet kan arbejdes med udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser for at fremme både nysgerrighed og undersøgelseskompetence. Læs eventuelt mere om 5E-modellen.
Astra har valgt at illustrere, hvordan elevernes problembaserede og undersøgende arbejde kan understøttes ved hjælp af produktive spørgsmål, og har således formuleret eksempler på sådanne, der kan stilles undervejs i de beskrevne aktiviteter. Læs eventuelt mere om produktive spørgsmål.
Det vil være muligt at tilpasse forløbet til elevgruppen og skolens konkrete situation for eksempel ved at strække forløbet over flere lektioner og således give tid til at fordybe sig yderligere i undersøgelserne og/eller formidlingen.
Efter at have anvendt forløbet ‘Bi-rig natur’ kan naturfagsteamet eventuelt vende dette:
Eleverne arbejder ud fra en case om, at starte liv på en ny planet med bakterier. Bakterier er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 2, 4, 8 og 10 i biologi, fysik/kemi og geografi.
I dette NV-forløb skal eleverne opnå viden og kundskaber om udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og deres perspektiver. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, ligesom Naturvidenskabeligt Grundforløb skal bidrage til såvel elevernes almendannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om manglen på grus og sand. En grusgrav nær skolen undersøges, og der udarbejdes en model for grusgravning. Der arbejdes med erstatningsmaterialer. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Aktiviteterne har evolutionsbiologi, tilpasning, nedarvningsmønstre, biologisk variation og naturlig selektion samt artsdannelse som omdrejningspunkter.
Forslag til aktiviteter, hvor eleverne, fra en økologisk vinkel, kan arbejde med centrale begreber vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1: Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt, med særligt fokus på delerkendelsen “Menneskelig aktivitet kan gøre uigenkaldelig skade på naturgrundlaget”.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 2 i Naturvidenskabens ABC: ‘Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system‘.
Materialet er et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC: ‘Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet’.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om truede torskebestande i Østersøen. Et farvand nær skolen undersøges, og data herfra sammenlignes med forskeres data. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Visuel oversigt over forløbet i fire faser (klik på ikonet eller download som PDF)
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Partikel- og astrofysiker Mads Toudal Frandsens forskning i mørkt stof i universet og iblandt os er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag i grundskolen. Professor Brian Vad Mathiesens forskning ved Aalborg Universitet i energiplanlægning er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Professor Katherine Richardsons forskning på Københavns Universitet i biologisk oceanografi er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Civilingeniør og lektor Steffen Petersens forskning i energieffektivt bygningsdesign er omdrejningspunktet.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 3 i Naturvidenskabens ABC: ‘Naturens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’. Gennem arbejde med caseforsøg, laboratorieforsøg og mundtlig fremlæggelse arbejder eleverne med forståelsen af vand som ressource og ressourcens sårbarhed overfor menneskelig påvirkning samt grundvand som en del af udfordringen med klimaforandringer i Danmark.
Den 7. erkendelse i Naturvidenskabens ABC er, at alt i universet er opbygget af små partikler. Partikler kan betyde mange ting lige fra quarker til molekyler. De to typer aktiviteter i dette inspirationsforløb handler om atomer og atomkerner. Find inspiration til undervisningen i Grundstoffernes Periodesystem og i Hydrogenfusion i Stjerner.
Fire forslag til aktiviteter om energiformer og -bevarelse, som er egnede til at skabe faglig diskussion mellem eleverne om vigtige begreber og pointer vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Eleverne skal med forskellige undersøgelsesteknikker finde frem til om to ‘guldprøver’ er lavet af guld. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 3. og 4. klasse i natur/teknologi kan arbejdes undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7: ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’.
Tre forskellige aktiviteter: fra densitet og opdrift i 1.g, over Atwoods faldmaskine i 2.g og til de fire fundamentale kræfter i 3.g, som er med til at belyse Naturvidenskabens ABCs Erkendelse 8: ‘Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på at observere og sætte ord på variationen af arter inden for dyr og planter. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 1.-2. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne kommer med deres bud på, hvordan man på en bæredygtig måde kan få varmt vand på en shelterplads. De arbejder med engineering ved bl.a. at bygge prototyper ud fra egne ideer og udarbejde information til shelterpladsens brugere. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.- 6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3: ‘Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’.