Aktiviteter > Vær naturens stemme
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Fra forløbet:
Eleverne skal påtage sig rollen som artsambassadør. De skal være talsperson og repræsentant for hver deres bi-art og skabe opmærksomhed om og muligheder for levesteder for deres bi-art.
Aktiviteten består af tre mindre aktiviteter:
Varighed: 30 min. + 45 min. + 45 min. Aktivitetens tre dele er spredt over en længere periode med flere små nedslag.
Organisering: Eleverne arbejder i grupper på fx tre.
Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan med fordel forløbe således:
Italesæt problemstillingen, som hele forløbet drejer sig om: Hvordan kan vi øge bi(o)diversiteten på vores skole? Det at tale en bestemt bi-art sag er et skridt på vejen til at kunne gøre noget ved problemet.
Engagér eleverne i rollen som artsambassadør, fx med udgangspunkt i side 1 af elevarket ‘Bliv artsambassadør‘.
Introducér eleverne til selve det at have en ambassadørrolle. Lad fx eleverne repræsentere forskellige synspunkter, som de skal argumentere for med udgangspunkt i boksen ‘Børnehaveklassen vil så gerne lege i gymnastiksalen i frikvarteret’.
Børnehaveklassen vil så gerne lege i gymnastiksalen i frikvarteretLad eleverne påtage sig rollen som talsperson for henholdsvis børnehaveklassen og skolelederen. Lad dem finde argumenter fra begges synspunkter, og lad dem præsentere og diskutere disse med hinanden. Hvilke argumenter vil en elev i børnehaveklassen kunne have? Det kunne fx være:
Hvilke argumenter vil skolelederen kunne have? Det kunne fx være:
|
Saml fælles op på ambassadørrollen ved fx at spørge “Hvad virkede godt, når man skulle være ambassadør for andre?” og “Hvad skal man undgå at gøre, når man er ambassadør for andres interesser?”
Lad hver gruppe få en bi-art, de skal være artsambassadør for. Læs eventuelt om forskellige bi-arter og kriterier for at vælge dem i undervisningen i Bi-bliotek. Se forslag til egnede bi-arter i boksen ’Eksempler på vilde bier’:
Eksempler på vilde bier
Jordhumle Agerhumle Hushumle Stenhumle Rødpelset jordbi |
Sæt eleverne i gang med at blive klogere på deres bi-art og dens levesteder, se forslag i forløbsplanen.
Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan med fordel forløbe således:
Italesæt problemstillingen, som hele forløbet drejer sig om: Hvordan kan vi øge bi(o)diversiteten på vores skole? Det at tale en bestemt bi-arts sag er et skridt på vejen til at kunne gøre noget ved problemet.
Italesæt eventuelt overfor eleverne, at hvis ikke de taler deres bi-arts sag i deres lokalområde, er det ikke sandsynligt, at nogen gør det. Dette er et konkret eksempel på, hvordan elever kan tage stilling og handle (jf. Folkeskolens formål).
Lad eleverne arbejde med, hvordan de kan sprede kendskabet om deres bi-arter, fx med udgangspunkt i elevarket del 2 ‘Bliv artsambassadør‘.
Lad eleverne selv komme med bud på, hvordan de kan være med til at synliggøre og iscenesætte sig selv som artsambassadører over for fx andre klasser. Det kunne være ved at have en beklædningsgenstand på, der tydeligt indikerer, at de er artsambassadører: Fx et bånd over skulderen med binavn på, en kasket eller t-shirt, et emblem eller badge, en nøglesnor med skilt på m.m.
Lad eleverne arbejde med, hvordan de kan udbrede kendskabet til deres bi-art. Det kan fx være ved at invitere gæster, holde foredrag, lave en model af bi eller plante, hænge skilte op, dele flyers ud, digte og synge en sang, udføre ‘planteaktivisme’ m.m.
Lad undervejs eleverne dele med hinanden, hvordan de vil formidle, og hvordan de i klassen kan hjælpe hinanden.
For at opnå indsigt i elevernes udbytte af forløbet indtil videre kan aktiviteten gennemføres med evaluerende sigte. Undervejs i elevernes arbejde med at sprede kendskabet til deres bi-arter, kan læreren foretage observationer, som beskrevet nedenfor i boksen ‘Hvordan kan aktiviteten bruges med evaluerende sigte?’. Evalueringen kan danne udgangspunkt for det efterfølgende arbejde, hvor eleverne skal forbedre levevilkårene for deres bi-art, som beskrevet i forløbsplanen.
Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan med fordel forløbe således:
Italesæt atter problemstillingen, som hele forløbet drejer sig om: Hvordan kan vi øge bi(o)diversiteten på vores skole? Det at sikre, at en bestemt bi-arts sag fortsat er i fokus, er et skridt på vejen til at kunne gøre noget ved problemet.
Lad eleverne arbejde med, hvordan de kan skabe en forandring, som andre kan gribe og give videre, fx med udgangspunkt i Del 3 Giv den videre i ‘Bliv artsambassadør‘.
Lad eleverne sprede budskabet tre gange, fx til en haveejer, en bedsteforælder, skolens pedel, elever i andre klasser, nogen på rådhuset eller via et opslag i Brugsen eller på biblioteket.
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Eleverne skal påtage sig rollen som artsambassadør. De skal være talsperson og repræsentant for hver deres bi-art og skabe opmærksomhed om og muligheder for levesteder for deres bi-art.
Målene med, at eleverne gennemfører aktiviteten ’Vær naturens stemme’, kunne således lyde:
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
‘Spred kendskab til bi-art’ kan bruges med evaluerende sigte, idet læreren kan danne sig indtryk af, hvordan eleverne er på vej mod målene for forløbet. I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer:
I forhold til målet om, at eleverne skal kunne argumentere for muligheder for at øge biodiversiteten ud fra viden om biers livsbetingelser, kan kriterier være:
Undervejs, mens eleverne aktivt spreder deres kendskab til deres bi-arter, kan læreren lytte til elevernes formidling med fokus på at identificere konkrete tegn, som kan være:
Tegnene kan eventuelt noteres i et skema som det nedenfor på stedet og i al hast. Der kan fx sættes krydser, pile som ↑ → ↓ eller noteres noget, den enkelte elev siger.
Kriterier | Forklarer (og ikke kun beskriver) | Inddrager viden om bier | Udtrykker forståelse af biodiversitet | Inddrager relevante fagord | Eventuel efterfølgende vurdering eller opmærksom- hedspunkt |
Aisha | |||||
Bo | |||||
Christoffer | |||||
… |
Pilene kan bruges, hvis der ønskes en vurdering på stedet, som naturligvis er det hurtigste men samtidig mest komplekse. Krydser eller nedfældede ord/sætninger fra eleverne lægger op til en efterfølgende vurdering: Hvordan er det, jeg så hos Aisha (tegnene), i forhold til det, der var målet, at hun skulle kunne (her udtrykt i kriterierne)? Kolonnen til højre i skemaet kan tages i brug til denne eventuelle eksplicitte vurdering eller note til lærerens brug fremadrettet for at støtte elevens læreproces fx til feedback.
Eleverne opbygger viden om deres bi-art ved fx at søge information på internettet.
Eleverne beskriver en bi ved at observere. Deres observation skærpes med udstyr og efterfølgende behandler de den indsamlede data ved at systematiser.
Eleverne skal finde forskelle og ligheder ved forskellige årevingede insekter. Eleverne sætter sprog på særlige kendetegn inden for morfologi og adfærd.
Denne aktivitet bør udføres i biernes flyveperiode. Et overblik over dette kan fås ved at lade eleverne udfylde ‘Flyvetid for bier’. Det er et muligt udfald af observationen, at der slet ingen eller kun få bi-arter findes. I dette tilfælde, er det vigtigt, at det ikke betragtes som et nederlag, men som et reelt resultat.
Eleverne sætter deres specialiserede viden om bi-arter i spil og designer og anlægger selv levesteder for bier, dels ved at eksperimentere med fødegrundlag, dels ved at bygge redesteder.
Aktiviteten beskrives i fire dele
Læs om forskellige bi-arter og kriterier for at vælge dem i undervisningen i Bi-bliotek.