Følgende er skrevet, så naturfagslærerne kan opnå et hurtigt indblik i de naturfaglige sammenhænge, der er centrale i forløbet ‘Liv og død i Østersøen’. Der er ikke tale om en fyldestgørende grundbog, men snarere en kort overflyvning. Links til mediers omtale af den i oktober 2021 dagsaktuelle med 88% nedsatte torskekvote i den vestlige del af Østersøen listes op. Kilder og forslag til yderligere læsning for lærere samt andre undervisningssites med havet som omdrejningspunkt fremgår til sidst.
Fagordsliste
- Haloklin: Saltklin. Springlag (altså lagdeling) pga. forskelle i salinitet.
- Hydrografi: Fagord for havets fysiske og kemiske forhold.
- Salinitet: Havvands indhold af salt.
- Termoklin: Temperaturklin. Springlag (altså lagdeling) pga. forskelle i temperatur.
Torskebestandene i Østersøen er for nedadgående
Den populære spisefisk torsk (Gadus morhua), som er en rovfisk, er naturligt hjemmehørende i danske farvande. Imidlertid er bestandene af torsk især i Østersøen i kraftig tilbagegang. Det har de været henover de seneste 30-35 år:
Figur 1: Nedgangen af torsk fra ca. 1986-2021. SSB: spawning stock biomass, dvs. mængden af fisk der kan gyde. Fordi torsk er mindre, når de gyder nu om dage, er også B>35 cm med, som blot viser hvor stor en andel af bestanden, der er over 35 cm.
En række forskellige forhold, der har indvirkning på hinanden, spiller ind på truslen mod torskebestandene, bl.a.:
Øvre og nedre vandmasser blandes ikke
De hydrografiske forhold i Østersøen (uddybes nedenfor) gør, at der dannes et springlag: Varmere, saltholdigt vand lægger sig på bunden, mens koldere mindre saltholdigt vand udgør de øvre vandmasser. Dette springlag er ganske modstandsdygtigt overfor at blive blandet op, eftersom en haloklin (lagdeling pga. forskelle i saltholdighed) er en “stærk” klin. Der sker altså ikke ret let en blanding af de øvre og nedre vandmasser – selv ved vinterstorme, der ellers “rører op” i farvandene.
Vandet på bunden bliver iltfattigt pga. næringsstofforurening
Samtidig bliver de nedre vandmasser fattige på ilt bl.a. på grund af udledning af næringsstoffer (N, P og K) fra landbrugsarealerne og byerne langs Østersøens lange kyststrækning. Næringsstoftilførslen medfører kort sagt algeopblomstring, der resulterer i iltsvind særligt i bunden af farvandene, som atter fører til bl.a. fiskedød.
Springlag forstærker iltsvind og gør livet surt for torsk
Vi har i Østersøen en situation med en haloklin, der gør, at vandet har en lagdeling, der er meget lidt tilbøjelig til at lade vandmasserne blande sig. I kombination med de iltfattige forhold i de nedre vandmasser er dette ret uheldigt. Havde springlaget ikke været så udtalt og svært brydeligt, kunne der lettere ske opblanding af vandmasserne, hvorved der kunne komme mere ilt i det nedre vand.
Alt i alt er de hydrografiske forhold med til at gøre leveforholdene for torsk ringe på mindst to måder:
- Torskens æg flyder i de frie vandmasser. Hvis den iltfrie zone i vandet nær bunden breder sig til højere lag i vandsøjlen, kan det dræbe en helt årgang af torskeæg det givne sted.
- Torsk er bundsøgende fisk, hvilket betyder, at de lever af det, der er på bunden såsom sandorm, søstjerner, krabber m.m. Ved ringe iltforhold på bunden dør torskens føde.
Torsk angribes af leverorm fra det øgede antal sæler – og bliver ædt af sælerne
Tilmed findes der en trussel mod torskebestandene i form af leverorm – en parasit, der angriber torskenes levere og medfører, at de angrebne torsk dels hæmmes i deres vækst, og dels er svækkede, da de har dårlig leverfunktion. De er således dårlige som spisefisk, fordi de er for små og ikke må landes, hvis de er “undermålere” på <30 cm, og da de er svækkede, er de let bytte for sæler.
Det øgede antal sæler, der er kommet i Østersøen siden fredningen af dem indtrådte i 1960-70’erne, gør to ting: Både bliver flere torsk ædt af sæler, fordi der er et større antal sæler, og fordi leverormen har svækket torskene, så de er let bytte – og så er det faktisk fra sælerne, leverormen stammer. Leverorm begynder hos en sæl, bruger torsken som mellemvært og ender tilbage i sælen, når denne har ædt den svækkede torsk.
Torsk trues af invasiv gople
Endnu et forhold er med til at true torskebestandene i Østersøen: Den invasive gople Mnemiopsis leidyi, populært kaldet ‘dræbergoplen’, der ikke kaldes sådan, fordi den dræber mennesker, men fordi den i lighed med den invasive art Iberisk skovsnegl kaldet ‘dræbersnegl’ formerer sig meget succesfuldt. Dræbergoplen er dels tvekønnet, så den kan befrugte sig selv, og dels kan den springe et led over i sin udviklingscyklus. Alt i alt kan den formere sig så effektivt, at der principielt kun skal en enkelt gople til at starte en ny population, og ét individ kan blive til 10.000 individer i løbet af få uger. Oveni købet æder goplen fiskeæg og larver, så når der pludselig er mange gopler, går mange fiskeæg og larver til – herunder jo altså torskeæg og -larver.
Trussel mod bestandene – ikke mod arten torsk
I forhold til torsk som truede fisk er det vigtigt at være opmærksom på, at det er bestandene af torsk (især i Østersøen), der er truede. Det er ikke torsken som art, der er udrydningstruet. Det er ikke “den sidste torsk i havet”, men snarere “så få torsk i bestandene, at fiskeriet ikke kan fortsætte bæredygtigt”, der karakteriserer situationen i Østersøen.
Uddybende om hydrografiske forhold i Østersøen
I Østersøen sker der det, at vand strømmer ind fra den danske del af Nordsøen via Skagerrak og Kattegat. Dette vand er varmt, fordi det kommer fra Nordsøen og er påvirket af golfstrømmen, der fører varmt vand nordpå i Atlanterhavet. Det har samtidig en høj salinitet (saltholdighed) sammenlignet med Østersøens vand. Havvand har gennemsnitligt en salinitet på 35‰. I selve Østersøen er vandet koldere end det fra Nordsøen, og det har en lav salinitet – det er brakvand – fordi ferskvand fra land strømmer via floder og vandløb ud i Østersøen fra alle landene omkring Østersøen. Dybest inde i den Botniske Bugt har vandet den allerlaveste salinitet: Ned til 3‰.
Så situationen er, at det varme salte vand fra Kattegat strømmer stadig dybere ind i Østersøen nederst, altså langs havbunden, og det ferskere, koldere vand fra Østersøen strømmer ud mod Kattegat i overfladen. Sådan lægger vandet sig i Østersøen, her forstået som i blandingszonen mellem Sjælland/Fyns nordlige kyster til hen ved Bornholm og evt. hele vejen længere “ind” i Østersøen:
| Øverst | Koldt ferskere vand |
| Nederst | Varmt mere saltholdigt vand |
Normalt ville vi forvente, at varmt vand lægger sig ovenpå koldt vand, eftersom massefylden af koldt vand er større end massefylden af varmt vand:
| Øverst | Varmere vand |
| Nederst | Koldere vand |
Og vi ville forvente, at mere fersk vand vil lægge sig ovenpå mere saltholdigt vand, eftersom massefylden af mere saltholdigt vand er større end i mindre saltholdigt vand:
| Øverst | Ferskere vand |
| Nederst | Saltere vand |
Så det, vi ser ske i Østersøen, er en blanding af de to forhold: Øverst lægger det ferskere, koldere vand sig, og nederst lægger det varmere, mere saltholdige vand fra Nordsøen sig.
Det større saltindhold i det varme vand gør, at Kattegat-vandet er tungt (har større massefylde) og lægger sig nederst, endskønt det er varmere end det ferskere og koldere Østersø-brakvand. Populært sagt “vinder” saltholdigheden over temperaturen her. Dette særlige forhold er karakteristisk for Østersøen og således én blandt flere faktorer, der er med til at påvirke torskebestandenes livsbetingelser.
Hvorfor er det særligt vigtigt med torskebestandene i Østersøen?
Torskebestandene er i dag ringe i mange andre farvande ud over Østersøen, bl.a. Kattegat og Nordsøen. Der er mange forhold, der spiller ind – hydrografiske som økologiske – som allerede forklaret ovenfor, men fagfolk tilskriver også klimaforandringer noget af skylden. Koldtvandsarter som torsk og sild er på retur, mens varmtvandsarter trives, fx brisling, tunge, makrel, tun m.fl.
Normalt reguleres fiskeri ved at skrue op og ned for kvoterne. For mange fiskearter og bestande gælder det, at hovedårsagen til, at det går dem dårligt, er fiskeri. Med hensyn til torsk i Østersøen forholder det sig dog ikke sådan. Her er det primært andre årsager end fiskeri, der truer bestandene: Hydrografiske og økologiske forhold samt klimaforandringer. Dette resulterer imidlertid i, at kvoterne for bl.a. torsk reguleres, da bestandene simpelthen er for sårbare pga. alle de andre forhold til, at der bæredygtigt kan fiskes torsk.
Dette fremgår også af nedenstående medieklip fra oktober 2021.
Ressourcer til undervisningen
Klip fra lokale og landsdækkende medier oktober 2021
Hent PowerPointen med medieklip fra lokale og landsdækkende medier.
Andre undervisningssites med havet som omdrejningspunkt
Samlesiden for undervisningsmaterialer om havet, Havet i Skolen, rummer en mængde undervisningsaktiviteter, besøgstilbud m.m. Det er her, kortet med datapunkter ligger, som forløbet ‘Liv og død i Østersøen’ benytter, som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Find forskernes data fra Østersøen’.
På Hovedet i Havet, som er et formidlingstilbud bl.a. i regi af Aarhus Universitet, kan læreren hente baggrundsinformationer og yderligere inspiration til aktiviteter indenfor en række underemner med relevans for hele det fællesfaglige forløb ‘Liv og død i Østersøen’. Især er der relevante tekster, aktiviteter, modeller, perspektiver og film i forløbene ‘Når havet har åndenød’, ‘Fra bund til mund’ og ‘Den sidste fisk’. Afhængig af elevernes klassetrin, faglige niveau og læsefærdigheder, kan en række af teksterne læses af elever.
Brug fx tekster som ‘Iltsvind i Danmark’, ‘Oxygen – ilt’, ‘Liglagen’.
Aktiviteter og beskrivelser af fremgangsmåder bruges i ‘Liv og død i Østersøen’ som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Undersøg jeres farvand: Indsaml’ og ‘Undersøg jeres farvand: Behandl data’, hvor der linkes direkte til de relevante dele.
På undervisningssitet virtuelgalathea3.dk findes også en relevant artikel om måleinstrumentet CTD’en, som spiller en central rolle i ‘Liv og død i Østersøen’: ’Vandhenteren’ af Helle Houkjær og Lone Skafte Jespersen.
Anden litteratur og andre links med relevans for fokusområdet
- Fisker-forsker netværk: Sælerne mæsker sig i torsk og spreder sygdomme til fiskene og Mød besætningen på Dana
- Miljø- og Fødevareministeriet (2019). ‘Danmarks havstrategi II’
- Nyt Dana på vej
- Ny aftale om urørt hav
- Nyhed fra DTU om reetablering af stenrev
- Nyhed fra DTU om flydende vindmøller
- Overfladevandsdatabasen ODA
- Piorska, H. (2020). ‘Østersøens geografi og biologi’
- Storr-Paulsen, M. (2019). ‘Det ser dystert ud for torsken i den østlige Østersø’
Citerede kilder
Erichsen, A.C. (2017). ‘Havmiljøets naturgivne forhold’, DHI-rapport/notat.
Galatius, A., Dietz, R., Sveegaard, S. & Teilmann, J. (2019). ‘Vurdering af muligheder for jagt på/regulering af sæler i Danmark’, Institut for Bioscience, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet.
Madsen, S. (2008). ‘Hav- og fiskeribiologi’, Fiskericirklen. Væsentlige figurer tillige i Powerpoint-format.
Storr-Paulsen, M. (2021). Sektionsleder på DTU, Aqua. Personlig korrespondance.