Aktiviteter > Lav et levested
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Fra forløbet:
No results found.
Eleverne skal identificere egnede levesteder for dyr, og bagefter skal de selv bygge sådanne.
Materialer til at bygge et levested. Det kan fx være:
Organisering: Eleverne arbejder i grupper à fire
Tidsrum | Hvad gør eleven | Hvad gør læreren |
Ca. 5 min. | Ser filmen | Viser filmen og igangsætter aktiviteten |
Ca. 15 min. | Finder levesteder | Vejleder eleveren i at finde levesteder |
Ca. 30 min. | Bygger levesteder | Igangsætter og vejleder i at bygge levesteder |
Efterfølgende uge ca. 20 min. | Kigger til deres levesteder og reflekterer i plenum | Stiller reflekterende og opsamlende produktive spørgsmål |
Lærerens instruktion og vejledning undervejs i undersøgelsesaktiviteten kan med fordel indeholde:
Præsentation af undersøgelsesspørgsmålet: Hvordan tror I, insekterne har det på jeres skole?
Introduktion til aktiviteten:
Genbesøg eventuelt levestederne efter en uge for at se, om der er kommet dyr .
Det kunne være måle- og tællespørgsmål som fx:
Det kunne også være sammenligningsspørgsmål som fx:
|
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Eleverne skal identificere egnede levesteder for dyr, og bagefter skal de selv bygge sådanne.
Målene med, at eleverne gennemfører ‘Lav et levested’, kan således lyde:
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Undersøgelsesstedet kan være et hjørne på skolens matrikel, som man i samråd med for eksempel pedellen får udpeget.
Området skal rumme mulighed for, at dyr kan komme et sted fra. Hvis der er tale om en byskole med meget asfalt og bygninger omkring skolens matrikel, kan man have fokus på at vælge det sted, der trods alt forhåbentlig grænser op mod noget “natur”. Hvis der ikke er mulighed på skolen, kan man måske låne et sted i nærheden.
Det kan hjælpe på æstetikken, hvis man samtidig også får området til at se pænt ud ved at der for eksempel er en skarp afgrænsning. Det kan for eksempel være en firkant, hvor man lader græsset gro, eller at man sætter pinde i hjørnerne på et område. Det kan også være, at der bygges pæne insekthoteller.
Hvis der kan vælges mellem flere forskellige steder at bygge, så er et sted med læ og sol – for eksempel sydvendt – ofte det bedste valg.
Undersøgelsesaktiviteten guider eleverne et spadestik dybere i deres egne observationer og bidrager til, at eleverne begynder at anvende artsnavne.
Aktiviteten bidrager til elevernes åbenlyse forundring. Eleverne skaber systemer i det, de observerer. Eleverne har i spillet 20 forskellige levende organismer foran sig som repræsentanter for planteriget, dyreriget og svamperiget. Eleverne sætter sprog på, hvad der karakteriserer planter, dyr og svampe.
Undersøgelsesaktiviteten har til formål at få eleverne til at observere fokuseret ved brug af sanser og iagttagelsesudstyr. Eleverne skal forstå, at det er nødvendigt at stille skarpt på det, der ønskes observeret, og at alle ikke erfarer det samme, selv om de kigger på det samme. Aktiviteten er med til at give et indblik i elevernes forforståelse og hverdagsforestillinger.
Undersøgelsesaktiviteten har til formål at skærpe elevernes iagttagelsesevne, ved at de bliver opmærksomme på forskelle og ligheder på blade.
Denne aktivitet bygger videre på aktiviteterne ‘Find og sortér dyr’ og ‘Find og sortér planter’. Det er de faglige pointer fra disse aktiviteter, der er omdrejningspunktet.
Eleverne skal observere variationen inden for planter ved at erfare, at der findes mange flere forskellige slags “mindre planter” (som her dækker over urter, græsser og små buske), end der findes større planter (her træer).
Eleverne skal observere variationen inden for dyr ved at erfare, at der findes mange flere forskellige slags smådyr end forskellige slags større dyr. Der findes for eksempel langt flere insektarter end fuglearter.
Aktiviteten skal engagere eleverne og give dem hjælp og lejlighed til at sætte ord på kendetegn ved dyr, planter og svampe.