Didaktisk resource

Opnå løbende indblik i elevernes læring

Læreren kan evaluere ved løbende at rette fokus på forskellige elementer af elevernes læring undervejs i forløbet ‘Liv og død i Østersøen’.

Når eleverne arbejder fællesfagligt, får de lejlighed til at udvikle sig inden for alle de naturfaglige kompetenceområder på tværs af naturfagene. Det gør de både gennem arbejde med naturfagenes fælles færdigheds- og vidensområder og inden for de færdigheds- og vidensområder, der hver især er særlige for biologi, fysik/kemi og geografi. Tillige har de anledning til at udvikle sig inden for fællesfaglig arbejdsmetode, da de skal belyse en naturfaglig problemstilling ved hjælp af arbejdsspørgsmål, hvis svar bl.a. findes ved hjælp af arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller. Derfor kan der kigges efter tegn på, at eleverne udvikler sig inden for alle dele af de mål, der er sat op for forløbet.

Formål og mål for forløbet

Formålet med forløbet er, at eleverne erfarer, hvilke faktorer der tilsammen truer biodiversiteten i havet – her eksemplificeret ved torskebestande i Østersøen – og hvordan internationalt samarbejde og teknologi kan dæmme op for disse trusler.

Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt (jf. Naturvidenskabens ABC erkendelse 1), og at naturen er rig på biodiversitet (erkendelse 4), samt perifært at Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb (erkendelse 3).

Eleverne skal kunne:

A. undersøge fysiske, kemiske og biologiske faktorer, der har betydning for biodiversiteten i havet eksemplificeret med torskebestanden i Østersøen
B. undersøge modeller og forklare geologiske forhold, der har betydning for vandet i havet: strøm, salinitet og temperatur
C. forklare internationalt samarbejde omkring fiskekvoter
D. designe og gennemføre undersøgelser og sammenligne egne data med andres data
E. formulere arbejdsspørgsmål og finde svar ved hjælp af undersøgende og modellerende arbejde, der er med til at besvare en problemstilling
F. opnå viden ved både at formidle egne erfaringer og lære af andres.

Det er derfor disse mål, der bruges som kriterier for den vurdering, som evalueringen rummer.

Kriterier og tegn for vurderingen

Her er et forslag til, hvad der konkret kan kigges efter undervejs i forløbets forskellige aktiviteter. Læreren kan vælge at have fokus på dem alle eller et udvalg:

I fællesdelen af forløbet

Undervejs i elevernes arbejde med ‘Få torsken på bordet!’, ‘Undersøg jeres farvand: Indsaml’, ‘Undersøg jeres farvand: Behandl data’, ‘Find forskernes data fra Østersøen’ og ‘Eksperimentér med salt og temperatur’ kan der kigges efter, hvordan eleverne er i stand til at planlægge og gennemføre naturfaglige undersøgelser samt sammenligne egne data med andres (jf. mål A og D ovenfor). Konkrete tegn kan bl.a. være:

Eleven udtrykker sig om karakteristika ved naturfaglige undersøgelser – bruger fx ord som ‘hypotese’, ‘variabel’, ‘holde konstant’, ‘variere’ m.m.
Eleven viser systematisk fremgangsmåde i sin dataopsamling – noterer fx måleenheder, decimaler og observationer.
Eleven bruger fagord som ‘leverorm’, ‘salinitet’/’saltholdighed’, ‘iltindhold’, ‘næringsstof’, ‘datasæt’, ‘længde-’ og ‘breddegrad’ m.fl.
Eleven giver udtryk for kobling mellem sine egne undersøgelser og tilsvarende undersøgelser i professionelt regi i Østersøen – siger fx “vores data viser...”, “forskernes data viser…”, bruger sammenligningsord som ‘i forhold til’, ‘mindre/større end’ m.m.
Eleven giver udtryk for at forstå de faglige pointer, som knytter sig til Østersøens hydrografiske forhold – bruger fx vendinger som “det salte vand nederst”, “koldt vand øverst”, “iltfattigt på bunden” og fagord som ‘springlag’, ‘haloklin’/’saltklin’ og ‘termo-’/’temperaturklin’ m.m.

Undervejs i elevernes arbejde med ‘Bliv klog på Østersøens geografiske forhold’ kan der kigges efter, hvordan eleverne er i stand til at planlægge og gennemføre naturfaglige undersøgelser samt sammenligne egne data med andres (jf. mål B og C ovenfor). Konkrete tegn kan bl.a. være:

Eleven fremhæver forskelle og ligheder på kortene over Østersøen og Skagerak
Eleven aflæser kortene, benytter signaturforklaringen, omsætter kortets informationer til sætninger som fx “bundvandet er 10 grader C”
Eleven bruger fagord som ‘strømhastighed’, ‘overfladevand’, ‘bundvand’ m.fl.
Eleven bruger fagord som ‘fiskekvote’, ‘data’ m.fl. og vendinger som ‘EU’, ‘internationalt samarbejde’ m.fl.

I gruppedelen af forløbet

Undervejs i elevernes arbejde med gruppernes egne problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål kan der kigges efter, hvordan de bruger deres arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller til at finde svar på arbejdsspørgsmålene (jf. mål E ovenfor). Helt lavpraktisk kan lærerne læse med i elevernes ‘Hjælpeark til naturfaglige undersøgelser’ og ‘Hjælpeark til naturfaglige modeller’, hvor eleverne udtrykker sig skriftligt om deres overvejelser. Konkrete tegn kan bl.a. være:

Eleven stiller arbejdsspørgsmål af en beskaffenhed, så de kan give anledning til en naturfaglig undersøgelse – fx af typen illustrationsforsøg, eksperiment eller observation.
Eleven kobler den konkrete undersøgelse og arbejdsspørgsmålet bag – siger/skriver fx “så kan vi se, om…”, “det kan vise, om…”, “vi kan finde ud af, om…”
Eleven stiller arbejdsspørgsmål af en beskaffenhed, så de kan give anledning til at inddrage naturfaglig(e) model(ler) – fx konkret model, illustrationsmodel, symbolmodel, animationsmodel eller interaktiv model.
Eleven kobler den konkrete model og arbejdsspørgsmålet bag – siger/skriver fx “den kan illustrere, at…”, “den kan vise, hvordan…”
Eleven udviser refleksion over fordele og ulemper ved modeller – siger/skriver fx “den er god til at vise…”, “den siger ikke noget om…”
Eleven sammenligner model(ler/len) med det fænomen eller den sammenhæng, som modellen drejer sig om.

I den del af forløbet, hvor viden deles og gemmes

Undervejs i elevernes arbejde med at forberede sig til og siden gennemføre deling af viden i karrusel kan der kigges efter, hvordan eleverne delagtiggør andre i deres egen viden og søger at få andel i andres (jf. mål E ovenfor). Helt lavpraktisk kan lærerne læse med over skulderen og stille spørgsmål til grupperne undervejs i arbejdet med tjeklisten i elevarket ‘Del jeres viden og få andel i andres’ – Hvad gør de sig af overvejelser? Yderligere giver karrusellen med dialog mellem eleverne læreren lejlighed til at iagttage eleverne – både som “fremlæggere” og “publikum”, ligesom elevernes ‘Hjælpeark – lav en naturfagsportfolio’ kan læses igennem af lærerne for indblik i elevernes tænkemåder. Konkrete tegn kan bl.a. være:

Eleven giver udtryk for overvejelser om aktiv lytning og stiller spørgsmål, der hjælper klassekammerater på vej fremfor fx at bringe dem på glatis.
Eleven nikker, udtrykker forståelse/lytning (fx “ja”, “mmm”, “aha”), stiller spørgsmål og kommenterer konstruktivt undervejs i vidensdelingskarrusellen.
Eleven tager noter eller billeder som del af at modtage pointer fra klassekammerater.
Eleven præsenterer sin viden ud fra konkrete undersøgelser og modeller på bordet.
Eleven præsenterer på en engageret måde – fx kigger sine tilhørere i øjnene, peger på relevante steder på undersøgelsesopstillingen/udstyr, data og modeller, bruger passende gestik og mimik.
Eleven formulerer tydelige pointer, som kammeraterne kan tage med sig.

Hvordan vurderingen kan foregå

Tegnene kan eventuelt noteres i et skema, som det nedenfor, på stedet og i al hast. Der kan fx sættes krydser, pile som ↑ → ↓, eller noteres noget, den enkelte elev siger. Hent eventuelt ‘Evalueringsskema til ‘Liv og død i Østersøen’.

Kriterier	Undersøger fysiske, kemiske og biologiske faktorer, der har betydning for biodiversitet i havet (…) samt designer og gennemfører undersøgelser og sammenligne egne data med andres data	Undersøge modeller og forklare geografiske forhold, der har betydning for vandet i havet: strøm, salinitet og temperatur samt forklarer internationalt samarbejde omkring fiskekvoter	Formulerer arbejds- spørgsmål og finder svar ved hjælp undersøgende og modellerende arbejde, der er med til at besvare en problemstilling	Opnår viden ved både at formidle egne erfaringer og lære af andres	Eventuel efterfølgende vurdering eller opmærksom- hedspunkt
Tegn	– Udtrykker sig om karakteristika ved naturfaglige undersøgelser – Viser systematisk fremgangsmåde i dataopsamling – Bruger fagord – Udtrykker kobling mellem egne undersøgelser og tilsvarende undersøgelser i professionelt regi – Udtrykker at forstå faglige pointer knyttet til Østersøens hydrografiske forhold	– Viser… – Bruger fagord – Udtrykker…	– Stiller arbejdsspørgsmål af en beskaffenhed, så det kan give anledning til en naturfaglig undersøgelse jf. model – Koble konkret undersøgelse jf. model og arbejdsspørgsmålet bag – Udviser refleksion over fordele og ulemper ved modeller – Sammenligner model(ler/len) med det fænomen eller den sammenhæng, som modellen drejer sig om	– Udtrykker overvejelser om aktiv lytning og stiller spørgsmål, der hjælper klassekammerater på vej – Nikker, udtrykker forståelse/lytning, stiller spørgsmål eller kommenterer konstruktivt – Tager noter eller billeder som del af at modtage pointer fra klassekammerater – Præsenterer sin viden ud fra konkrete undersøgelser og modeller på bordet – Præsenterer på en engageret måde – Formulerer tydelige pointer, som kammeraterne kan tage med sig
Aisha
Bo
Christoffer
…

Pilene kan bruges, hvis der ønskes en vurdering på stedet, som naturligvis er det hurtigste, men samtidig mest komplekse. Krydser eller nedfældede ord/sætninger fra eleverne lægger op til en efterfølgende vurdering: Hvordan er det, jeg så hos Aisha (tegnene), i forhold til det der var målet, at hun skulle kunne (her udtrykt i kriterierne)? Kolonnen til højre i skemaet kan tages i brug til denne eventuelle eksplicitte vurdering eller bruges som note til lærerens brug fremadrettet for at støtte elevens læreproces fx til feedback.