Menu
Aktiviteter > Spil 'Hvem er hvem?'
Vejledning
Materialer og aktivitetsvejledning
Fra forløbet:
Aktiviteten bidrager til elevernes åbenlyse forundring. Eleverne skaber systemer i det, de observerer. Eleverne har i spillet 20 forskellige levende organismer foran sig som repræsentanter for planteriget, dyreriget og svamperiget. Eleverne sætter sprog på, hvad der karakteriserer planter, dyr og svampe.
Organisering: Eleverne spiller parvis.
| Tidsrum | Hvad gør eleven | Hvad gør læreren |
| Ca. 10-15 min. | Reflekterer over forskelle og ligheder Trækker et hemmeligt-kort |
Introducerer aktiviteten og stiller reflekterende produktive spørgsmål |
| Ca. 20-30 min. | Spiller spillet | Understøtter eleverne i at systematisere deres spørgsmål |
Lærerens instruktion og vejledning undervejs i aktiviteten kan med fordel forløbe således:
Det kunne være måle- og tællespørgsmål som fx:
Det kunne også være sammenligningsspørgsmål som fx:
Det kunne være opmærksomhedsfokuserende spørgsmål som fx:
|
Faglig forklaring
Elevernes udbytte
Aktiviteten bidrager til elevernes åbenlyse forundring. Eleverne skaber systemer i det, de observerer. Eleverne har i spillet 20 forskellige levende organismer foran sig som repræsentanter for planteriget, dyreriget og svamperiget. Eleverne sætter sprog på, hvad der karakteriserer planter, dyr og svampe.
Målene med, at eleverne gennemfører aktiviteten ’Spil ‘Hvem er hvem?’’, kan således lyde:
Eleverne formodes efter at have spillet spillet et par gange at kunne kategorisere organismerne i tre hovedkategorier – eller tre riger: planter, dyr og svampe. Når eleverne kan det, vil spillet gå langt hurtigere. Det er ikke som sådan meningen, at eleverne skal have ordet ‘riger’ på de tre kategorier, da dette kan være temmelig abstrakt.
Aktiviteten forsøger ikke at anvende systematiseringen korrekt, men bruger de begreber som vi har fundet, kan være nyttige i undervisningen.
Se skema herunder.
| Birk Løvtræ |
Egern Pattedyr |
Rød fluesvamp Lamelsvamp |
Jordhumle Leddyr Insekt |
| Korsedderkop Leddyr Spindler |
Stor nælde Urt Nælde |
Ræv Pattedyr |
Skovmus Pattedyr |
| Bellis kaldes også Tusindfryd Urt Kurveblomstfamilien |
Champignon Lamelsvamp |
Hættemåge Fugl |
Nældens takvinge Leddyr Insekt |
| Bøg Løvtræ |
Sort skovsnegl Bløddyr Snegle |
Glat bænkebider Leddyr Krebsdyr |
Sort havemyre Leddyr Insekt |
| Stor regnorm Ledorm Sadelorm |
Solsort Fugl |
Ringdue Fugl |
Mælkebøtte Urt Kurveblomstfamilien |
Det kan være svært for eleverne at spørge til kendetegn, der er generelle som for eksempel pels, blade og vinger. Undervejs kan man i klassen tale om, hvad der er fælles for organismerne, og hvad der forskelligt.
Det fælles ord for planter, dyr og svampe er ‘organismer’. Det er et vanskeligt ord, der kan forklares med for eksempel ‘en fælles betegnelse for levende ting’.
Inspiration
Ekstramaterialer til dig som lærer
Spil ‘Hvem er hvem’’ kan bruges med evaluerende sigte, idet læreren kan danne sig indtryk af, hvordan eleverne er på vej mod målene for forløbet. I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer:
I forhold til målet om, at eleverne kan systematisere, kan kriterier være:
I forhold til målet om, at eleverne kan bruge relevant fagsprog, kan kriterier være:
Undervejs, mens eleverne spiller, kan læreren lytte til elevernes indbyrdes samtale. Konkrete tegn kan være:
Tegnene kan eventuelt noteres på stedet i et skema som det nedenfor. Der kan for eksempel sættes krydser, pile som ↑ → ↓ eller noteres noget, den enkelte elev siger.
| Kriterier | Indholdet i systematisering | Nuancer i fagsprog | Eventuel efterfølgende vurdering eller opmærksom- hedspunkt | ||
| Tegn | Inddeler organismerne i ‘dyr’, ‘planter’, ‘svampe’ | Har forskellige slags dyr med i kategorien ‘dyr’ | Har forskellige slags planter med i kategorien ‘planter’ | Bruger fagord om kendetegn hos visse organismer | |
| Aisha | |||||
| Bo | |||||
| Christoffer | |||||
| … | |||||
Pilene kan bruges, hvis der ønskes en vurdering på stedet, som naturligvis er det hurtigste men samtidig mest komplekse. Krydser eller nedfældede ord/sætninger fra eleverne lægger op til en efterfølgende vurdering: Hvordan er dét, jeg så hos Aisha (tegnene), i forhold til det, der var målet, at hun skulle kunne (her udtrykt i kriterierne)? Kolonnen til højre i skemaet kan tages i brug til denne eventuelle eksplicitte vurdering eller note til lærerens brug fremadrettet for at støtte elevens læreproces til for eksempel feedback.
Undersøgelsesaktiviteten guider eleverne et spadestik dybere i deres egne observationer og bidrager til, at eleverne begynder at anvende artsnavne.
Undersøgelsesaktiviteten har til formål at få eleverne til at observere fokuseret ved brug af sanser og iagttagelsesudstyr. Eleverne skal forstå, at det er nødvendigt at stille skarpt på det, der ønskes observeret, og at alle ikke erfarer det samme, selv om de kigger på det samme. Aktiviteten er med til at give et indblik i elevernes forforståelse og hverdagsforestillinger.
Eleverne skal identificere egnede levesteder for dyr, og bagefter skal de selv bygge sådanne.
Undersøgelsesaktiviteten har til formål at skærpe elevernes iagttagelsesevne, ved at de bliver opmærksomme på forskelle og ligheder på blade.
Denne aktivitet bygger videre på aktiviteterne ‘Find og sortér dyr’ og ‘Find og sortér planter’. Det er de faglige pointer fra disse aktiviteter, der er omdrejningspunktet.
Eleverne skal observere variationen inden for planter ved at erfare, at der findes mange flere forskellige slags “mindre planter” (som her dækker over urter, græsser og små buske), end der findes større planter (her træer).
Eleverne skal observere variationen inden for dyr ved at erfare, at der findes mange flere forskellige slags smådyr end forskellige slags større dyr. Der findes for eksempel langt flere insektarter end fuglearter.
Aktiviteten skal engagere eleverne og give dem hjælp og lejlighed til at sætte ord på kendetegn ved dyr, planter og svampe.