Tæl og sæt navn på dyr
Undersøgelsesaktiviteten guider eleverne et spadestik dybere i deres egne observationer og bidrager til, at eleverne begynder at anvende artsnavne.
Forside > Grundskole > Naturen er rig
UNDERVISNINGSFORLØB
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på at observere og sætte ord på variationen af arter inden for dyr og planter. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 1.-2. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Undersøgelsesaktiviteten guider eleverne et spadestik dybere i deres egne observationer og bidrager til, at eleverne begynder at anvende artsnavne.
Aktiviteten bidrager til elevernes åbenlyse forundring. Eleverne skaber systemer i det, de observerer. Eleverne har i spillet 20 forskellige levende organismer foran sig som repræsentanter for planteriget, dyreriget og svamperiget. Eleverne sætter sprog på, hvad der karakteriserer planter, dyr og svampe.
Undersøgelsesaktiviteten har til formål at få eleverne til at observere fokuseret ved brug af sanser og iagttagelsesudstyr. Eleverne skal forstå, at det er nødvendigt at stille skarpt på det, der ønskes observeret, og at alle ikke erfarer det samme, selv om de kigger på det samme. Aktiviteten er med til at give et indblik i elevernes forforståelse og hverdagsforestillinger.
Eleverne skal identificere egnede levesteder for dyr, og bagefter skal de selv bygge sådanne.
Undersøgelsesaktiviteten har til formål at skærpe elevernes iagttagelsesevne, ved at de bliver opmærksomme på forskelle og ligheder på blade.
Denne aktivitet bygger videre på aktiviteterne ‘Find og sortér dyr’ og ‘Find og sortér planter’. Det er de faglige pointer fra disse aktiviteter, der er omdrejningspunktet.
Eleverne skal observere variationen inden for planter ved at erfare, at der findes mange flere forskellige slags “mindre planter” (som her dækker over urter, græsser og små buske), end der findes større planter (her træer).
Eleverne skal observere variationen inden for dyr ved at erfare, at der findes mange flere forskellige slags smådyr end forskellige slags større dyr. Der findes for eksempel langt flere insektarter end fuglearter.
Aktiviteten skal engagere eleverne og give dem hjælp og lejlighed til at sætte ord på kendetegn ved dyr, planter og svampe.
Undersøgelsesaktiviteten guider eleverne et spadestik dybere i deres egne observationer og bidrager til, at eleverne begynder at anvende artsnavne.
Aktiviteten bidrager til elevernes åbenlyse forundring. Eleverne skaber systemer i det, de observerer. Eleverne har i spillet 20 forskellige levende organismer foran sig som repræsentanter for planteriget, dyreriget og svamperiget. Eleverne sætter sprog på, hvad der karakteriserer planter, dyr og svampe.
Undersøgelsesaktiviteten har til formål at få eleverne til at observere fokuseret ved brug af sanser og iagttagelsesudstyr. Eleverne skal forstå, at det er nødvendigt at stille skarpt på det, der ønskes observeret, og at alle ikke erfarer det samme, selv om de kigger på det samme. Aktiviteten er med til at give et indblik i elevernes forforståelse og hverdagsforestillinger.
Eleverne skal identificere egnede levesteder for dyr, og bagefter skal de selv bygge sådanne.
Undersøgelsesaktiviteten har til formål at skærpe elevernes iagttagelsesevne, ved at de bliver opmærksomme på forskelle og ligheder på blade.
Denne aktivitet bygger videre på aktiviteterne ‘Find og sortér dyr’ og ‘Find og sortér planter’. Det er de faglige pointer fra disse aktiviteter, der er omdrejningspunktet.
Eleverne skal observere variationen inden for planter ved at erfare, at der findes mange flere forskellige slags “mindre planter” (som her dækker over urter, græsser og små buske), end der findes større planter (her træer).
Eleverne skal observere variationen inden for dyr ved at erfare, at der findes mange flere forskellige slags smådyr end forskellige slags større dyr. Der findes for eksempel langt flere insektarter end fuglearter.
Aktiviteten skal engagere eleverne og give dem hjælp og lejlighed til at sætte ord på kendetegn ved dyr, planter og svampe.
Forløbet strækker sig over fire moduler à fx 90 minutter. Der er mulighed for tilpasning til fx en fagdag, men det kan også tilpasses ugentlige lektioner. En væsentlig del af forløbet egner sig bedst til at foregå i et nærliggende naturområde.
| Engagér
|
Om engagér-fasen: Via små aktiviteter aktiveres elevernes forforståelse, deres interesse fanges, og der skabes et læringsbehov i forhold til det tema, der arbejdes med. Fasen er central for elevernes videre læring og bør altid indlede et forløb. Engagér eleverne og giv dem lejlighed til at observere fokuseret:
Afdæk elevernes forforståelse og giv dem lejlighed til at observere:
|
Læg mærke til i engagér-fasen:
|
|
| Undersøg
|
Om undersøg-fasen: Med udgangspunkt i forundring undersøger eleverne på forskellige måder og registrerer deres resultater systematisk. Det er vigtigt, at der undervejs er mulighed for, at eleverne kan diskutere. Det kan for eksempel ske, ved at eleverne præsenterer og diskuterer deres undersøgelsesspørgsmål med hinanden, før de går videre med undersøgelsen, eller at de sammenligner deres egne data med de andres data og diskuterer mulige forklaringer på resultaterne.
Giv eleverne lejlighed til at undersøge biodiversiteten i et afgrænset område:
Lad eleverne zoome ind på de arter af dyr, de har fundet, og således undersøge biodiversiteten i et afgrænset område, hvis der er mere tid:
|
Læg mærke til i undersøg-fasen:
|
|
| Forklar
|
Om forklar-fasen: Eleverne kommunikerer deres nye viden og færdigheder ved at beskrive, argumentere og forklare. Elevernes forståelser bliver eksplicitte, og læreren bidrager ved at introducere nye ord, begreber og modeller samt udfordre elevernes forståelser. Sæt eleverne til at systematisere deres observationer og udbygge deres naturfaglige sprog:
Giv eleverne lejlighed til at koble deres praktiske erfaringer og observationer sammen med mere formaliseret naturfaglig viden:
|
Læg mærke til i forklar-fasen:
|
|
| Engagér
|
Om engagér-fasen: Via små aktiviteter aktiveres elevernes forforståelse, deres interesse fanges, og der skabes et læringsbehov i forhold til det tema, der arbejdes med. Fasen er central for elevernes videre læring og bør altid indlede et forløb.
Afdæk elevernes forforståelse og giv dem lejlighed til at observere:
|
Læg mærke til i engagér-fasen:
|
|
| Undersøg
|
Om undersøg-fasen: Med udgangspunkt i forundring undersøger eleverne på forskellige måder og registrerer deres resultater systematisk. Det er vigtigt, at der undervejs er mulighed for, at eleverne kan diskutere. Det kan for eksempel ske, ved at eleverne præsenterer og diskuterer deres undersøgelsesspørgsmål med hinanden, før de går videre med undersøgelsen, eller at de sammenligner deres egne data med de andres data og diskuterer mulige forklaringer på resultaterne.
Giv eleverne lejlighed til at undersøge biodiversiteten i et afgrænset område:
|
Læg mærke til i undersøg-fasen:
|
|
| Forklar
|
Om forklar-fasen: Eleverne kommunikerer deres nye viden og færdigheder ved at beskrive, argumentere og forklare. Elevernes forståelser bliver eksplicitte, og læreren bidrager ved at introducere nye ord, begreber og modeller samt udfordre elevernes forståelser.
Giv eleverne lejlighed til at koble deres praktiske erfaringer og observationer sammen med mere formaliseret naturfaglig viden:
Sæt eleverne til at systematisere deres observationer og udbygge deres naturfaglige sprog:
|
Læg mærke til i forklar-fasen:
|
|
| Udvid og bearbejd
|
Om udvid og bearbejd-fasen: Eleverne arbejder videre med deres undersøgelser og relaterer dem til andre sammenhænge. De kan lave nye undersøgelser, læse, se film osv. Læreren hjælper med at bygge bro til andre dele af faget.
Lad eleverne få perspektiv på deres eget arbejde med dyr og planter: *
Giv eleverne chance for at bringe deres viden i spil i nye sammenhænge:
|
Læg mærke til i udvid og bearbejd-fasen:
|
|
|
Evaluér |
Om evaluér-fasen: Eleverne får gennem hele forløbet formativ feedback på deres arbejde gennem lærerens spørgsmål og de andre elevers arbejde, der kan støtte deres læring i forhold til de opsatte mål. Læreren får feedback på, hvor eleverne er, og hvilke faglige udfordringer eleverne har, så undervisningen løbende kan tilpasses. Evaluering er integreret i alle faser under ‘Læg mærke til’.
Følgende aktiviteter kan særligt bruges med evaluerende sigte, som det fremgår af aktivitetsvejledningerne:
|
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne:
Her er informationer, der kan sættes ind i skolens læringsplatform
Naturen er rig på planter og dyr! Vi undersøger naturen omkring os: Hvilke planter og dyr kan vi finde? Hvor finder vi dem? Hvilke forskelle er der på dem? Og hvad mon de hedder?
Fælles mål for natur/teknologi efter 2. klasse
Disse er centrale:
Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at naturen er rig på biodiversitet (jf. Naturvidenskabens ABC erkendelse 4). Formålet med forløbet er, at eleverne erfarer, at naturen rummer mange forskellige dyr, planter og svampe. Formålet er også, at eleverne skærper deres observationsevne.
Du skal kunne:
I en lærerversion kunne målene lyde således:
Eleverne skal kunne:
I dette forløb lægges der op til formativ evaluering. I forløbsplanen præsenteres forslag til, hvad læreren med fordel kan lægge mærke til. Disse forslag har til formål at klæde læreren på til løbende at give eleverne feedback på det, som er særlig relevant i den enkelte fase af forløbet for på den måde at hjælpe eleverne på vej i deres læreproces.
Udover at alle faser af forløbet således giver anledning til feedback, kan to af forløbets aktiviteter bruges med mere eksplicit evaluerende sigte:
Aktiviteterne kan bruges med evaluerende sigte, idet læreren kan danne sig indtryk af, hvordan eleverne er på vej mod målene for forløbet. I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer:
I aktivitetsvejledningerne til ovenstående aktiviteter præsenteres konkrete forslag til både kriterier og tegn, samt til hvordan vurderingen kan foregå.
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Formålet med forløbet er, at eleverne erfarer, at naturen rummer mange forskellige dyr, planter og svampe. Formålet er også, at eleverne skærper deres observationsevne. Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at naturen er rig på biodiversitet, som ordlyden af erkendelse 4 i Naturvidenskabens ABC er.
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af undersøgelses- og kommunikationskompetence. Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, læseplanen for natur/teknologi beskriver på 1.-2. klassetrin; i arbejdet med undersøgelse drejer det sig bl.a. om, at eleverne lærer at observere i deres nære erfaringsverden, og i forhold til kommunikation, at de begynder at tilegne sig et naturfagligt sprog, som gør det muligt for dem at fortælle om og illustrere egne oplevelser og undersøgelser.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil:
Dette forløb er stilladseret på den måde, man kan kalde struktureret, dvs. at eleverne ikke har mange frihedsgrader. Dog har de medbestemmelse, når de bygger levesteder. Man kan vælge at justere på frihedsgraderne og således gøre forløbet mere guidet eller åbent alt efter elevgruppen.
Naturvidenskabens ABC, udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020, er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Den beskriver ti grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
Erkendelse 4 lyder: ‘Naturen er rig på biodiversitet’. På indskolingsniveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen:
Forløbet er struktureret ud fra 5E-modellen for undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning, som fremhæves i faghæfterne for både natur/teknologi, biologi, fysik/kemi og geografi. Således illustreres det, hvordan der i indskolingen kan arbejdes med udgangspunkt i elevernes egne undersøgelser for at fremme både nysgerrighed og observationsevne. Læs eventuelt mere om 5E-modellen.
Astra har valgt at illustrere, hvordan elevernes undersøgende arbejde kan understøttes ved hjælp af produktive spørgsmål og har således formuleret eksempler på sådanne, der kan stilles undervejs i de beskrevne aktiviteter. Læs eventuelt mere om produktive spørgsmål.
En væsentlig del af forløbet egner sig bedst til at foregå i et nærliggende naturområde. Undersøgelsesstedet kan være et hvilket som helst naturområde i skolens nærhed som fx skovbryn, eng, park m.m. Det kan også være på skolens matrikel, hvis denne rummer forskellige levesteder som buskads, træer, græsplæne, grøftekant, bede eller højbede for bare at nævne nogle eksempler. Et godt undersøgelsessted ligger i læ og i sol.
Der er mulighed for at tilpasse forløbet til elevgruppen og skolens konkrete situation fx ved at strække forløbet over flere lektioner end de foreslåede otte og således give mere tid til undersøgelsesaktiviteterne.
Eleverne arbejder ud fra en case om, at starte liv på en ny planet med bakterier. Bakterier er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 2, 4, 8 og 10 i biologi, fysik/kemi og geografi.
I dette NV-forløb skal eleverne opnå viden og kundskaber om udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og deres perspektiver. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, ligesom Naturvidenskabeligt Grundforløb skal bidrage til såvel elevernes almendannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om manglen på grus og sand. En grusgrav nær skolen undersøges, og der udarbejdes en model for grusgravning. Der arbejdes med erstatningsmaterialer. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Aktiviteterne har evolutionsbiologi, tilpasning, nedarvningsmønstre, biologisk variation og naturlig selektion samt artsdannelse som omdrejningspunkter.
Forslag til aktiviteter, hvor eleverne, fra en økologisk vinkel, kan arbejde med centrale begreber vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1: Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt, med særligt fokus på delerkendelsen “Menneskelig aktivitet kan gøre uigenkaldelig skade på naturgrundlaget”.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 2 i Naturvidenskabens ABC: ‘Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system‘.
Materialet er et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC: ‘Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet’.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om truede torskebestande i Østersøen. Et farvand nær skolen undersøges, og data herfra sammenlignes med forskeres data. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Visuel oversigt over forløbet i fire faser (klik på ikonet eller download som PDF)
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Partikel- og astrofysiker Mads Toudal Frandsens forskning i mørkt stof i universet og iblandt os er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag i grundskolen. Professor Brian Vad Mathiesens forskning ved Aalborg Universitet i energiplanlægning er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Professor Katherine Richardsons forskning på Københavns Universitet i biologisk oceanografi er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Civilingeniør og lektor Steffen Petersens forskning i energieffektivt bygningsdesign er omdrejningspunktet.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 3 i Naturvidenskabens ABC: ‘Naturens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’. Gennem arbejde med caseforsøg, laboratorieforsøg og mundtlig fremlæggelse arbejder eleverne med forståelsen af vand som ressource og ressourcens sårbarhed overfor menneskelig påvirkning samt grundvand som en del af udfordringen med klimaforandringer i Danmark.
Den 7. erkendelse i Naturvidenskabens ABC er, at alt i universet er opbygget af små partikler. Partikler kan betyde mange ting lige fra quarker til molekyler. De to typer aktiviteter i dette inspirationsforløb handler om atomer og atomkerner. Find inspiration til undervisningen i Grundstoffernes Periodesystem og i Hydrogenfusion i Stjerner.
Fire forslag til aktiviteter om energiformer og -bevarelse, som er egnede til at skabe faglig diskussion mellem eleverne om vigtige begreber og pointer vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Eleverne skal med forskellige undersøgelsesteknikker finde frem til om to ‘guldprøver’ er lavet af guld. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 3. og 4. klasse i natur/teknologi kan arbejdes undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7: ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’.
Tre forskellige aktiviteter: fra densitet og opdrift i 1.g, over Atwoods faldmaskine i 2.g og til de fire fundamentale kræfter i 3.g, som er med til at belyse Naturvidenskabens ABCs Erkendelse 8: ‘Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på bier og deres levesteder. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.-6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne kommer med deres bud på, hvordan man på en bæredygtig måde kan få varmt vand på en shelterplads. De arbejder med engineering ved bl.a. at bygge prototyper ud fra egne ideer og udarbejde information til shelterpladsens brugere. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.- 6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3: ‘Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’.