Didaktisk resource

Opnå løbende indblik i elevernes læring – Grus

Læreren kan evaluere ved løbende at rette fokus på forskellige elementer af elevernes læring undervejs i forløbet ‘Grus i maskineriet’.

Når eleverne arbejder fællesfagligt får de lejlighed til at udvikle sig indenfor alle de naturfaglige kompetenceområder på tværs af naturfagene. Det gør de både gennem arbejde med de for naturfagene fælles færdigheds- og vidensområder og inden for færdigheds- og vidensområderne, der er særlige for biologi, fysik/kemi og geografi hver især. Tillige har de anledning til at udvikle sig inden for fællesfaglig arbejdsmåde med at belyse en naturfaglig problemstilling ved hjælp af arbejdsspørgsmål, hvis svar findes bl.a. ved hjælp af arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller. Derfor kan der kigges efter tegn på, at eleverne udvikler sig inden for alle dele i forhold til de mål, der er sat op for forløbet.

Formål og mål for forløbet

Formålet med forløbet er, at eleverne erfarer, at grus er en begrænset ressource, og at udnyttelsen af den kan føre til interessekonflikter. Eleverne undersøger hvilke naturkvaliteter, der kan opstå i gamle råstofgrave og undersøger mulighederne for at arbejde med erstatningsmaterialer – her i støbning af beton. 

Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt (jf. Naturvidenskabens ABC erkendelse 1), og at naturen er rig på biodiversitet (erkendelse 4) samt at Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb (erkendelse 3).

 

Eleverne skal kunne:

  1. Undersøge fysiske, kemiske og biologiske faktorer, der har betydning for biodiversitet i gamle råstofgrave
  2. Undersøge modeller og kort og forklare geologiske forhold, der har betydning for hvor i Danmark, der kan udvindes grus
  3. Designe modeller og anvende disse som udgangspunkt for forklaring af grusgravning 
  4. Forklare interessemodsætninger omkring råstofudvinding 
  5. Formulere arbejdsspørgsmål og finde svar ved hjælp undersøgende og modellerende arbejde, der er med til at besvare en problemstilling
  6. Designe og gennemføre undersøgelser 
  7. Opnå viden ved både at formidle egne erfaringer og lære af andres.  

Det er derfor disse mål, der bruges som kriterier for den vurdering, som evalueringen rummer. 

Kriterier og tegn for vurderingen

Her er et forslag til, hvad der konkret kan kigges efter undervejs i forløbets forskellige aktiviteter. Læreren kan vælge at have fokus på dem alle eller et udvalg:

I fællesdelen af forløbet

Undervejs i elevernes arbejde med slemmeprøve, ‘Undersøg grusgraven’ og ‘Hvilken rolle spiller grus i beton’ kan der kigges efter, hvordan eleverne er i stand til at planlægge og gennemføre naturfaglige undersøgelser (jf. mål A og F ovenfor). Konkrete tegn kan bl.a. være:

  • Eleven udtrykker sig om karakteristika ved naturfaglige undersøgelser – bruger fx ord som ‘hypotese’, ‘variabel’, ‘holde konstant’, ‘variere’ m.m.
  • Eleven viser systematisk fremgangsmåde i sin dataopsamling – noterer fx måleenheder, decimaler og observationer.
  • Eleven bruger fagord som ‘datasæt’, biodiversitet, newton, kraft. 
  • Eleven giver udtryk for kobling mellem abiotiske forhold i grusgraven og grusgraven som levested.
  • Eleven giver udtryk for at forstå de faglige pointer, som knytter sig til sammenhæng mellem de abiotiske og biotiske forhold og en arts tilstedeværelse. Bruger fx vendinger som “da der vokser piletræer, og da der er sandet jord, så er det sandsynligt, at der lever hvidbrystet jordbi her”, og fagord som levested, biodiversitet og sigteprøve.

Undervejs i elevernes arbejde med ‘Hvad sker der ved grusgravning’ og ‘Hvor er der grus i vores lokalområde’ kan der kigges efter, hvordan eleverne er i stand til at designe naturfaglige modeller og sammenligne egne modeller med andres og på baggrund heraf forbedre egne modeller (jf. mål B og C ovenfor). Konkrete tegn kan bl.a. være:

  • Eleven bruger fagord som ‘proces’, moræne, morænesand og grus, smeltevand, sand og grus, silt, kornstørrelse.
  • Eleven giver udtryk for at forstå de faglige pointer, som knytter sig til istidslandskaber i Danmark. Bruger fx vendinger som “morænelandskab” og ‘smeltevandssletter’
  • Udtrykker forståelse for, at modellen er en forenklet udgave af grusgravning
  • Kan anvende egen model af grusgravning til at at forklare sammenhæng i processer ved grusgravning
  • Vurderer og forbedrer egne modeller af grusgravning på baggrund af klassens dialog
  • Vigtige elementer på modellen som sortering er fremhævet på modellen
  • Modellen indeholder nødvendige tegnforklaringer.  

I gruppedelen af forløbet

Undervejs i elevernes arbejde med gruppernes egne problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål kan der kigges efter, hvordan de bruger arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller til at finde svar på arbejdsspørgsmålene (jf. mål E ovenfor). Helt lavpraktisk kan lærerne læse med i elevernes ‘Hjælpeark til naturfaglige undersøgelser’, ‘Hjælpeark til naturfaglige modeller’ og særligt i ‘Hjælpeark til naturfagsposter’ hvor eleverne udtrykker sig skriftligt om deres overvejelser. Særligt kan hjælpearkene indgå i vejledningen, hvorved det giver anledning til at se efter tegn. Konkrete tegn kan bl.a. være:

  • Eleven stiller arbejdsspørgsmål af en beskaffenhed, så det kan give anledning til en naturfaglig undersøgelse, fx af typen illustrationsforsøg, eksperiment eller observation.
  • Eleven kobler den konkrete undersøgelse og arbejdsspørgsmålet bag – siger/skriver fx: “så kan vi se, om…”, “det kan vise, om…”, “vi kan finde ud af, om…”
  • Eleven stiller arbejdsspørgsmål af en beskaffenhed, så det kan give anledning til at inddrage naturfaglig(e) model(ler) – fx konkret model, illustrationsmodel, symbolmodel, animationsmodel eller interaktiv model.
  • Eleven kobler den konkrete model og arbejdsspørgsmålet bag – siger/skriver fx: “den kan illustrere, at…”, “den kan vise, hvordan…
  • Eleven udviser refleksion over fordele og ulemper ved modeller – siger/skriver fx: “den er god til at vise…”, “den siger ikke noget om…”
  • Eleven sammenligner model(ler/len) med det fænomen eller den sammenhæng, som modellen drejer sig om

I den del af forløbet, hvor viden deles og gemmes

Undervejs i elevernes arbejde med at forberede sig til og siden gennemføre deling af viden i karrusel kan der kigges efter, hvordan eleverne delagtiggør andre i deres egen viden og søger at få andel i andres (jf. mål F ovenfor). Helt lavpraktisk kan lærerne læse med over skulderen og stille spørgsmål til grupperne undervejs i arbejdet med tjeklisten i hjælpearket ‘Tjek jeres naturfagsposter’. Hvad gør de sig af overvejelser? Yderligere giver karrusellen med dialog mellem eleverne læreren lejlighed til at iagttage eleverne – både som “fremlæggere” og “publikum”, ligesom elevernes naturfagsposter kan læses igennem af lærerne for indblik i elevernes tænkemåder. Konkrete tegn kan bl.a. være:

  • Eleven giver udtryk for overvejelser om aktiv lytning og spørgsmål, der hjælper klassekammerater på vej fremfor fx at bringe dem på glatis.
  • Eleven nikker, udtrykker forståelse/lytning (fx “ja”, “mmm”, “aha”), stiller spørgsmål eller kommenterer konstruktivt undervejs i vidensdelingskarrusellen.
  • Eleven tager noter eller billeder som del af at modtage pointer fra klassekammerater.
  • Eleven præsenterer sin viden ud fra konkrete gennemførte undersøgelser og modeller.
  • Eleven præsenterer på en engageret måde – fx kigger sine tilhørere i øjnene, peger på relevante steder på naturfagsposteren ud for data og modeller og bruger passende gestik og mimik.
  • Eleven formulerer tydelige pointer, som kammeraterne kan tage med sig.

Hvordan vurderingen kan foregå

Tegnene kan eventuelt noteres i et skema som det nedenfor på stedet og i al hast. Der kan fx sættes krydser, pile som ↑ → ↓ eller noteres noget, som den enkelte elev siger. Hent eventuelt ‘Evalueringsskema til ‘Grus i maskineriet’.

 

Kriterier Undersøger fysiske, kemiske og biologiske faktorer, der har betydning for livet i de gamle råstofgrave (…)

samt 

designer og gennemfører undersøgelser og sammenligner egne data med andres data

Undersøger modeller og forklarer geologiske forhold, der har betydning for, hvor man kan udvinde grus

samt 

forklarer interessemodsæt-
ninger omkring råstofudvinding

Formulerer arbejds- spørgsmål og finder svar ved hjælp, undersøgende og modellerende arbejde, der er med til at besvare en problemstilling Opnår viden ved både at formidle egne erfaringer og lære af andres Eventuel efterfølgende vurdering eller opmærksom- hedspunkt
Tegn – Udtrykker sig om karakteristika ved naturfaglige undersøgelser 

– Viser systematisk fremgangsmåde i dataopsamling

– Bruger fagord

– Udtrykker kobling mellem egne undersøgelser og tilsvarende undersøgelser i professionelt regi

– Udtrykker at forstå faglige pointer knyttet til råstofudvinding

– Udtrykker forståelse for, at modellen er en forenklet udgave af grusgravning

-Kan anvende egen model af grusgravning til at forklare sammenhæng i processer ved grusgravning

-vurderer og forbedrer egne modeller af grusgravning på baggrund af klassens dialog

-Vigtige elementer på modellen som sortering er fremhævet på modellen

-Modellen indeholder nødvendig tegnforklaringer.  

– Stiller arbejdsspørgsmål af en beskaffenhed, så det kan give anledning til en naturfaglig undersøgelse af model(ler)

– Kobler konkret undersøgelse hhv. model og arbejdsspørgsmålet bag

– Udviser refleksion over fordele og ulemper ved modeller

– Sammenligner model(ler/len) med det fænomen eller den sammenhæng, som modellen drejer sig om

– Udtrykker overvejelser om aktiv lytning og spørgsmål, der hjælper klassekammerater på vej

– Nikker, udtrykker forståelse/lytning, stiller spørgsmål eller kommenterer konstruktivt 

– Tager noter eller billeder som del af at modtage pointer fra klassekammerater

– Præsenterer sin viden ud fra konkrete undersøgelser og modeller på bordet

– Præsenterer på en engageret måde

–  Formulerer tydelige pointer, som kammeraterne kan tage med sig

Aisha
Bo
Christoffer

 

Pilene kan bruges, hvis der ønskes en vurdering på stedet, som naturligvis er det hurtigste, men samtidig mest komplekse. Krydser eller nedfældede ord/sætninger fra eleverne lægger op til en efterfølgende vurdering: Hvordan er det, jeg så hos Aisha (tegnene), i forhold til det der var målet, at hun skulle kunne (her udtrykt i kriterierne)? Kolonnen til højre i skemaet kan tages i brug til denne eventuelle eksplicitte vurdering eller note til lærerens brug fremadrettet for at støtte elevens læreproces, fx til feedback.