UNDERVISNINGSFORLØB
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Den 7. erkendelse i Naturvidenskabens ABC er, at alt i universet er opbygget af små partikler. Partikler kan betyde mange ting lige fra quarker til molekyler. De to typer aktiviteter i dette inspirationsforløb handler om atomer og atomkerner. Find inspiration til undervisningen i Grundstoffernes Periodesystem og i Hydrogenfusion i Stjerner.
Her præsenteres to korte, uafhængige aktiviteter, der kan bruges i forbindelse med et forløb om grundstoffernes periodesystem.
Aktiviteten Quiz og Byt: Grundstof eller ej? har til formål at skærpe elevernes opmærksomhed på, hvad det vil sige, at noget er et grundstof, i modsætning til en kemisk forbindelse. Derudover træner denne aktivitet navne på grundstoffer. Aktiviteten består af 15 minutters Quiz og Byt, hvor hele klassen er engageret i faglig samtale og i bevægelse på en gang. Elevmaterialet består af 28 spørgsmål på formen “Er <indsæt stof> et grundstof?” med tilhørende svar, og kemisk betegnelse hvis svaret er ja. Aktiviteten kan bruges som indledning til et mindre forløb om Grundstoffernes Periodesystem, idet de nævnte stoffer kan forventes kendt fra grundskolen.
Aktiviteten Lav et Kahoot!-spørgsmål kan bruges, efter at eleverne er blevet introduceret til periodesystemet og har lært nogle navne og forkortelse og kender til begreber som atomnummer og tilstandsform. Aktiviteten giver eleverne en anledning til at studere Grundstoffernes Periodesystem og overveje, hvilken information man kan aflæse fra det. Lad eleverne sidde i 2-3 personers grupper og finde på et quiz-spørgsmål ud fra det sidste ark i elevmaterialet. Gå rundt og hjælp dem, og snak om de faglige begreber, betegnelse, atomnummer, atomvægt, hovedgruppe, gas osv. Afsæt ca. 15 minutter til at finde på spørgsmål og ca. 15 minutter den følgende lektion til at gennemføre quizzen. Hvis en eller flere elever er godt kendt med Kahoot!, kan arbejdet med at skrive quiz-spørgsmål ind eventuelt uddelegeres til dem.
Begge disse aktiviteter handler om følgende proton-proton kæder. De kan bruges uafhængigt af hinanden.
Aktiviteten Puslespil om Hydrogenfusion i Stjerner kan udføres, når blot eleverne kender til nukleonbevarelse og ladningsbevarelse. Det er ikke nødvendigt at have gennemgået hydrogenfusion. Aktiviteten tager ca. 15 minutter. Eleverne klipper puslespilsbrikker ud og samler puslespillet i små grupper. To kanter lægges mod hinanden, hvis de svarer til venstre og højre side i et reaktionsskema. Der er 15 forskellige reaktioner i alt. Puslespillets facon fungerer som facitliste, således at grupperne ved, om de er på rette spor. Gå rundt og hjælp eleverne, og brug lejligheden til at repetere benævnelser, nukleonbevarelse og ladningsbevarelse. Aktiviteten kan indledes eller efterfølges af gennemgang af hydrogenfusionsprocesser i stjerner.
Proton-proton reaktioner er en gruppeaktivitet, der med fordel kan bruges i matrixgruppearbejde. Formålet er at træne forståelsen af kernereaktioner ved at knytte billeder og formler sammen og ved at tilskynde til indbyrdes faglig diskussion mellem eleverne. Eleverne skal kunne læse kemiske betegnelse som fx 
og kunne bruge dem til at skrive reaktionsskemaer op for at kunne arbejde med øvelsen.
I første runde gruppearbejde får grupperne 1 ud af 3 forskellige billeder af en af proton-proton kæderne nævnt ovenfor. Gruppen skal svare på uddybende spørgsmål om processen ud fra billedet. Billederne kan fordeles tilfældigt mellem grupper, eller det kan tilrettelægges m.h.p. undervisningsdifferentiering, således at de fagligt stærkeste elever får det mest komplicerede billede, svarende til kæden III. Spørgsmålene til billederne skal lede til, at eleverne overvejer forskellen på stabile og ustabile isotoper, samt hvordan fusionsprocesserne frigiver energi.
Man kan vælge at samle op ved at lade grupperne fortælle om deres resultater på klassen. Eller man kan lade eleverne forklare for hinanden i nye grupper, der er sammensat sådan, at der i hver gruppe sidder en elev, der har arbejdet med protonkæde I, en der har arbejdet med protonkæde II, og en der har arbejdet med protonkæde III.
Proton-proton kæder, der indgår i undervisningsmaterialet.
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Gruppearbejdsøvelserne har til formål at træne eleverne i faglige begreber, mundtlighed og at fremme samarbejde, nysgerrighed og en god læringskultur i klassen. En væsentlig del af undervisningen består i at gå rundt i klassen og overvære gruppearbejdet og hjælpe eleverne. Benyt lejligheden til at lægge mærke til, om gruppearbejdet virker efter hensigten.
Kemi C
Fysik A
Energi
Kvantefysik
Fysik B
Geovidenskab A
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
For aktiviteterne Quiz og Byt, Kahoot! og Puslespil om Hydrogenfusion i Stjerner gælder, at der er indbygget mulighed for eleverne for at kontrollere deres svar i selve aktiviteten. Der er umiddelbar respons på, om man har svaret korrekt eller ej.
Aktiviteten om proton-proton reaktioner evalueres gennem mundtlig fremlæggelse. Enten forklarer tre grupper de tre proton-proton kæder for resten af klassen, eller også fremlægges der i matrixgrupper.
Når du overværer elevernes indbyrdes samtale, kan du kigge særligt efter:
Formålet med aktiviteterne om Grundstoffernes Periodesystem er, at eleverne kender forskel på grundstoffer og kemiske forbindelser. Aktiviteterne fra Hydrogenfusion i Stjerner besvarer spørgsmål om, hvor grundstofferne kommer fra.
Alle inspirationsmaterialerne er lagt an på at fremme elevernes faglige samtale ved at sætte dem til at stille hinanden spørgsmål og besvare dem. Quiz og Byt er en aktivitet for hele klassen. De øvrige aktiviteter er beregnet til at foregå i grupper.
Til Grundstoffernes Periodesystem er der disse to forslag til aktiviteter:
Aktiviteten varer ca. 15 minutter. I skal bruge et åbent areal; find et gangareal, eller skub borde og stole til side. Eleverne går rundt mellem hinanden og stiller hinanden spørgsmål om grundstoffer og forbindelser. Aktiviteten er velegnet til at få elever til at tale sammen på tværs i klassen og til at få bevægelse i undervisningen.
Bed eleverne finde på et spørgsmål om Grundstoffernes Periodesystem. Lav en quiz på grundlag af deres spørgsmål, og indled næste lektion med quizzen. Beregn 20 minutter, til at eleverne laver spørgsmål, og 15 minutter til at afvikle quizzen. Aktiviteten giver stort deltagerengagement og er velegnet til at give indsigt i, hvilke informationer fra Grundstoffernes Periodesystem eleverne i særlig grad lægger mærke til og husker.
Til Hydrogenfusion i Stjerner er der ligeledes to forslag til aktiviteter.
Begge aktiviteter forudsætter, at eleverne har kendskab til reaktionsskemaer for kerneprocesser, nukleonbevarelse og ladningsbevarelse.
Begge aktiviteter supplerer beskrivelserne af proton-proton kæder i solen, som beskrevet fx i Grundstofdannelse i stjerner eller på s. 31-32 i De Dynamiske Stjerner (Hans Kjeldsen & Torben Arentoft, Fysikforlaget, 2009).
De to øvelser er:
De to aktiviteter om Grundstoffernes Periodesystem, Quiz og Byt og Kahoot! egner sig både som introduktion og opsamling af et kort forløb om systemet. De kan bruges i både Fysik, Kemi og Geovidenskab i 1.g. Man kan også lade flere klasser lave Quiz og Byt på tværs med to sæt spørgsmål, eller man kan lade klasserne lave Kahoot! til hinanden.
Emnet kan suppleres med den interaktive hjemmeside PhET Byg et atom.
Aktiviteterne om Hydrogenfusion i Stjerner kan suppleres med opgaver om beregning af Q-værdier for kernereaktionerne. De kan også suppleres med undervisning i stabile og ustabile isotoper fx ved hjælp af PhET Isotoper og atommasse.
Se også progressionsbeskrivelsen til Erkendelse 7 for at få yderligere inspiration og information.
Eleverne arbejder ud fra en case om, at starte liv på en ny planet med bakterier. Bakterier er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 2, 4, 8 og 10 i biologi, fysik/kemi og geografi.
I dette NV-forløb skal eleverne opnå viden og kundskaber om udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og deres perspektiver. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, ligesom Naturvidenskabeligt Grundforløb skal bidrage til såvel elevernes almendannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om manglen på grus og sand. En grusgrav nær skolen undersøges, og der udarbejdes en model for grusgravning. Der arbejdes med erstatningsmaterialer. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Aktiviteterne har evolutionsbiologi, tilpasning, nedarvningsmønstre, biologisk variation og naturlig selektion samt artsdannelse som omdrejningspunkter.
Forslag til aktiviteter, hvor eleverne, fra en økologisk vinkel, kan arbejde med centrale begreber vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1: Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt, med særligt fokus på delerkendelsen “Menneskelig aktivitet kan gøre uigenkaldelig skade på naturgrundlaget”.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 2 i Naturvidenskabens ABC: ‘Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system‘.
Materialet er et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC: ‘Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet’.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om truede torskebestande i Østersøen. Et farvand nær skolen undersøges, og data herfra sammenlignes med forskeres data. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Partikel- og astrofysiker Mads Toudal Frandsens forskning i mørkt stof i universet og iblandt os er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag i grundskolen. Professor Brian Vad Mathiesens forskning ved Aalborg Universitet i energiplanlægning er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Professor Katherine Richardsons forskning på Københavns Universitet i biologisk oceanografi er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Civilingeniør og lektor Steffen Petersens forskning i energieffektivt bygningsdesign er omdrejningspunktet.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 3 i Naturvidenskabens ABC: ‘Naturens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’. Gennem arbejde med caseforsøg, laboratorieforsøg og mundtlig fremlæggelse arbejder eleverne med forståelsen af vand som ressource og ressourcens sårbarhed overfor menneskelig påvirkning samt grundvand som en del af udfordringen med klimaforandringer i Danmark.
Fire forslag til aktiviteter om energiformer og -bevarelse, som er egnede til at skabe faglig diskussion mellem eleverne om vigtige begreber og pointer vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Eleverne skal med forskellige undersøgelsesteknikker finde frem til om to ‘guldprøver’ er lavet af guld. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 3. og 4. klasse i natur/teknologi kan arbejdes undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7: ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’.
Tre forskellige aktiviteter: fra densitet og opdrift i 1.g, over Atwoods faldmaskine i 2.g og til de fire fundamentale kræfter i 3.g, som er med til at belyse Naturvidenskabens ABCs Erkendelse 8: ‘Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på bier og deres levesteder. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.-6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på at observere og sætte ord på variationen af arter inden for dyr og planter. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 1.-2. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne kommer med deres bud på, hvordan man på en bæredygtig måde kan få varmt vand på en shelterplads. De arbejder med engineering ved bl.a. at bygge prototyper ud fra egne ideer og udarbejde information til shelterpladsens brugere. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.- 6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3: ‘Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’.