UNDERVISNINGSFORLØB
Forløbsplan
Aktiviteter og organsering
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 3 i Naturvidenskabens ABC: ‘Naturens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’. Gennem arbejde med caseforsøg, laboratorieforsøg og mundtlig fremlæggelse arbejder eleverne med forståelsen af vand som ressource og ressourcens sårbarhed overfor menneskelig påvirkning samt grundvand som en del af udfordringen med klimaforandringer i Danmark.
Grundlæggende forståelse af, hvordan grundvand dannes, samt repetition af fagudtryk er vigtig for elevernes evne til at kunne vurdere, diskutere og argumentere efterfølgende emner. Denne del kan variere alt efter, hvor meget eleverne har arbejdet med emnet tidligere.
Som afslutning på del 1 lægges der op til, at eleverne i mindre grupper producerer en pitch om de vigtigste pointer om grundvand som vigtig ressource i Danmark. Feedback på pitch mellem grupper. Det giver eleverne et sprog om grundvand og træning i at bruge fagtermerne til diskussionerne i del 3.
Den danske vandressourcemodel er meget unik. Det er en computermodel, der kan beskrive vandets strømning i undergrunden. Den er grundlaget for beslutning om lukning af grundvandsboringer ved fund af forurening og fremskrivning af problemer med stigende grundvand som følge af klimaforandringer, og dermed hvilke initiativer der skal igangsættes for at tilpasse infrastruktur og byområder fra oversvømmelser grundet grundvandsstigning.
Som afslutning på del 2 lægges der op til, at eleverne i mindre grupper producerer en pitch om de vigtigste pointer om og dele af grundvandsmodellen. Udgangspunktet skal være, hvilke dele af modellen vi som samfund kan påvirke, og hvilke punkter der påvirkes af klimaforandringer, og dermed har indvirkningen på mængden af grundvand som ressource. Feedback på pitch mellem grupper. Det giver eleverne et sprog om grundvand, argumenter og træning i at bruge fagtermerne til diskussionerne i del 3.
Grundvandet i Danmark er en uvurderlig ressource, som mange af os tager for givet. Det er en ressource, vi i stigende grad skal passe ekstra på i forbindelse med klimaforandringerne.
Som afslutning på forløbet kan eleverne diskutere, hvordan vi passer bedst på vores dyrebare vandressource. Arbejdet i del 1 og 2 samt nedenstående artikler og hjemmesiden kan bruges som baggrundsviden i forbindelse med diskussionsgrupper i klassen. Hver diskussionsgruppe udformer en pitch med de vigtigste pointer omkring, hvilke tiltag kommunen/Danmark bør gøre for at passe på vores vandressourcer og samtidig sikre vores samfund mod oversvømmelser. Alternativt kan gruppearbejde også munde ud i en skriftlig anbefaling til politikerne (fx de lokale politikere) om, hvilke tiltag gruppen vil anbefale.
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Efter at have anvendt forløbet, hørt elevernes faglige diskussioner og hørt elevernes pitch og anbefalinger, vend så eventuelt dette i fagteamet:
I dette forløb lægges der op til formativ evaluering gennem feedback, i forbindelse med at underviseren indgår i faglig dialog mellem og med eleverne under gruppearbejdet og feedback ved fremlæggelse af gruppearbejde.
Evalueringen i dette forløb kan have fokus på, i hvilken grad eleverne formår at kombinere viden fra øvelser, artikler, hjemmeside samt gruppediskussioner i deres endelige pitch om emnet. Disse aktiviteter kan bruges med evaluerende sigte:
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Formålet med forløbet er, at eleverne skal forstå vigtigheden af at passe på vores grundvand i Danmark. Rent grundvand er en unik ressource, som få lande har tilgængelig i det omfang, som vi har.
Vi tager det for givet, at vi har vand nok, men nutidens industrialisering og teknologi kræver store mængder vand, og det sætter pres på grundvandet. Samtidig ændrer klimaforandringerne forudsætningerne for dannelsen af grundvand, som giver nye udfordringer, der kræver nytænkning af forbrug og teknologier.
Materialer i alle tre dele af forløbet kan til- og fravælges efter behov og elevernes forhåndsviden. Længden kan ligeledes justeres.
Man kan med fordel supplere 3. del med besøg fra enten ambassadører fra Concito til en snak om klima og ressourcer, en lokalpolitiker til debat med eleverne om udfordringer og tiltag i kommunen eller forskere fra DTU, som arbejder med grundvand, og andre relevante forskere.
Aktiviteterne relaterer til dette punkt fra Naturgeografi C-læreplanen:
Aktiviteterne relaterer til dette punkt fra Naturgeografi B-læreplanen:
Aktiviteterne relaterer til dette punkt fra Geovidenskab A-læreplanen:
Eleverne arbejder ud fra en case om, at starte liv på en ny planet med bakterier. Bakterier er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i udskolingen kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4.
I dette NV-forløb skal eleverne opnå viden og kundskaber om udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og deres perspektiver. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, ligesom Naturvidenskabeligt Grundforløb skal bidrage til såvel elevernes almendannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om manglen på grus og sand. En grusgrav nær skolen undersøges, og der udarbejdes en model for grusgravning. Der arbejdes med erstatningsmaterialer. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i udskolingen kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Aktiviteterne har evolutionsbiologi, tilpasning, nedarvningsmønstre, biologisk variation og naturlig selektion samt artsdannelse som omdrejningspunkter.
Forslag til aktiviteter, hvor eleverne, fra en økologisk vinkel, kan arbejde med centrale begreber vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1: Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt, med særligt fokus på delerkendelsen “Menneskelig aktivitet kan gøre uigenkaldelig skade på naturgrundlaget”.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 2 i Naturvidenskabens ABC: ‘Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system‘.
Materialet er et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC: ‘Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet’.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om truede torskebestande i Østersøen. Et farvand nær skolen undersøges, og data herfra sammenlignes med forskeres data. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i udskolingen kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Partikel- og astrofysiker Mads Toudal Frandsens forskning i mørkt stof i universet og iblandt os er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag i grundskolen. Professor Brian Vad Mathiesens forskning ved Aalborg Universitet i energiplanlægning er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Professor Katherine Richardsons forskning på Københavns Universitet i biologisk oceanografi er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Civilingeniør og lektor Steffen Petersens forskning i energieffektivt bygningsdesign er omdrejningspunktet.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Den 7. erkendelse i Naturvidenskabens ABC er, at alt i universet er opbygget af små partikler. Partikler kan betyde mange ting lige fra quarker til molekyler. De to typer aktiviteter i dette inspirationsforløb handler om atomer og atomkerner. Find inspiration til undervisningen i Grundstoffernes Periodesystem og i Hydrogenfusion i Stjerner.
Fire forslag til aktiviteter om energiformer og -bevarelse, som er egnede til at skabe faglig diskussion mellem eleverne om vigtige begreber og pointer vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Eleverne skal med forskellige undersøgelsesteknikker finde frem til om to ‘guldprøver’ er lavet af guld. Forløbet er et eksempel på, hvordan der på 3. og 4. klassetrin kan arbejdes undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7: ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’.
Tre forskellige aktiviteter: fra densitet og opdrift i 1.g, over Atwoods faldmaskine i 2.g og til de fire fundamentale kræfter i 3.g, som er med til at belyse Naturvidenskabens ABCs Erkendelse 8: ‘Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på bier og deres levesteder. Forløbet er et eksempel på, hvordan du på mellemtrinnet kan arbejde undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på at observere og sætte ord på variationen af arter inden for dyr og planter. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i indskolingen kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne kommer med deres bud på, hvordan man på en bæredygtig måde kan få varmt vand på en shelterplads. De arbejder med engineering ved bl.a. at bygge prototyper ud fra egne ideer og udarbejde information til shelterpladsens brugere.
Forløbet er et eksempel på, hvordan du i 5. og 6. klasse kan arbejde problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3: ‘Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’.