Forside > Erhvervsuddannelser > Hvordan bruges elektromagnetiske bølger i undersøgelses- og behandlingsudstyr i sundhedsvæsenet?
UNDERVISNINGSFORLØB
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Inspirationsmaterialet indeholder eksempler på indhold til sundhedsuddannelsen. Eksemplerne kan dog omsættes til de øvrige uddannelser inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb og kan suppleres med egne aktiviteter og øvelser.
Varighed: Forløbet strækker sig over 4 moduler med en tidsramme tilpasset den aktuelle elevgruppe.
Samspil mellem fag: Forløbet skal tilrettelægges så indholdsbidrag fra grundfag og uddannelsesspecifikke fag er i et relevant fagligt flow og samspil.
| Modul 1 |
Elektromagnetiske bølger indgår i mange undersøgelses- og behandlingsmetoder i sundhedsvæsenet: scanning, røntgen, strålebehandling i kræftbehandling og brug af laserstråling til operationer, hvor vi har glæde af at kunne kontrollere disse bølger og gennemføre sundhedsfaglig behandling. Elektromagnetisk stråling omgiver os konstant og er almindeligvis ikke sundhedsskadelige, når vi bruger dem som fx radiobølger eller i en mikrobølgeovn. Men får vi for meget elektromagnetisk stråling fra solens UV-stråling, kan vi udvikle hudkræft, og hvis vi udsættes for meget ioniserende elektromagnetiske stråling fra en atomkraftulykke eller gennem røntgenundersøgelser, kan vore kropsceller blive beskadiget i et omfang, så vi dør af det. I dette forløb skal der være fokus på, hvordan vi bruger elektromagnetiske bølger i sundhedsfaglig behandling. Som behandling på et hospital eller som en del af et telemedicinsk behandlingsforløb. Der vælges en sygdom, hvor elektromagnetisk stråling er en del af undersøgelser eller behandling af sygdommens behandlingsforløb. Der udvælges en sygdom, hvor der traditionelt indgår undersøgelser eller behandling med scannere, strålekanoner, røntgenapparater, telemedicin og lignende. Det må gerne være relateret til praksiserfaring fra praktikforløb. Find inspiration på disse link: Strålebehandling (rigshospitalet.dk) MR-skanninger – Patienthåndbogen på sundhed.dk Hvad er telemedicin? – Region Midtjylland (rm.dk) Der skal i det samlede forløb være fokus på:
Arbejdet i dette modul er indledende, hvor der skal være fokus på overblik og beskrivelse af indhold i det valgte emne.
Der laves modeller/illustrationer, der beskriver indhold og sammenhængen mellem normal tilstand, sygdom og sundhedsfagsfaglig behandling. Der udarbejdes en journal, hvor elevernes arbejde gennem forløbet samles. |
| Modul 2 |
I dette modul skal eleven tilegne sig faglig teoretiske viden i forhold til valgt emne. Uddannelsesspecifikke fag
Grundfag
For eksempel:
Der skal være fokus på transport af energi gennem bølger som afgørende betydning for bølgers anvendelse i sundhedsfaglig behandling. Eleven kan lave forskellige undersøgelser til at underbygge den teoretiske viden, der arbejdes med. Undersøgelser/eksperimenter
Undersøgelserne skal være med til underbygge deres forståelse af, hvorledes kroppen på celleniveau kan påvirkes af elektromagnetiske bølger. Modeller og illustrationer opdateres med indhold fra modul 2. Indholdet sættes ind i journalen fra modul 1. |
| Modul 3 |
I dette modul skal eleven ud fra viden og praktiske erfaringer fra de foregående moduler arbejde med forslag til nye behandlingsmetoder, der kan forbedre den aktuelle behandling, der arbejdes med i forhold til den valgte sygdom. I arbejdet med dette skal der være opmærksomhed på sikring og udvikling af sundhedsfaglige behandlingstænkning- og metoder i foreslåede forandringer.
De foreslåede nye behandlingsmetoder beskrives, og der søges ny viden i det omfang, der er behov for det. Der må gerne opstilles modeller, der kan be- eller afkræfte ideer og forslag. Der kan søges viden hos sundhedsfaglige eksperter, der har arbejdet med de aktuelle sygdomme i det daglige. Modeller og illustrationer opdateres med indhold fra modulet, så den samlede kompleksitet beskrives, og der kan skabes overblik over sammenhænge i kompleksiteten. Indholdet sættes ind i journalen fra modul 1. |
| Modul 4 |
Indholdet i de foregående moduler samles i en præsentation, som formidles til øvrige deltagere i undervisningsforløbet. Præstationen tænkes brugt som oplæg på en sundhedsfaglig temadag arrangeret af en interesseorganisation, der er relateret til den valgte sygdom. I præsentationen skal samspil mellem erhvervsfaglig viden og viden fra grundfag indgå ligeværdigt. Det er vigtigt, at det i præsentationen fremgår, hvilke problemstillinger der er arbejdet med i forbindelse med Naturvidenskabens ABC Erkendelse 8: ‘Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet’ – både i forhold til grundfag og uddannelsesspecifikke fag.
|
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Undervisningsforløbet i forhold til Naturvidenskabens ABC Erkendelse 8: ”Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet” skal bidrage til elevernes erkendelse af, hvordan vores liv på Jorden på alle måder er afhængig af disse fire fundamentale kræfter. Som kræfter, vi kan bruge, som ressource og som kræfter, vi kan opleve som en udfordring.
Det skal i samspil primært have fokus og indhold relateret til den aktuelle uddannelse, eleverne er i gang med, men bør også have et alment perspektiv, i forhold til den måde vi lever og forbruger på i hverdagen.
Erkendelse 8 kan relateres tilbage til den erhvervsfaglige uddannelse, hvis indhold handler om produktion, handel, transport og sundhedsfaglig behandling osv., hvor viden om Jordens grundlæggende kræfter kan være med til at give en dybere forståelse af det erhvervsfaglige indhold, der arbejdes med i uddannelsen.
I forløbet arbejdes der i forbindelse med det faglige indhold desuden med elevernes udvikling af en række faglige kompetencer, der kan vægtes i forhold til den aktuelle undervisning.
Følgende kompetencer kan som mål udvælges og sættes sammen på forskellige måder:
Det er væsentligt, at eleven kan bruge den viden, der er tilegnet i forløbet i en erhvervsfaglig hverdag, hvor den kan anvendes i forhold til teknologiske og praktiske valg og løsninger, og derfor bør følgende kompetence indgå i forløbet:
Samlet set er det et mål, at eleven bliver opmærksom på at træffe globale bæredygtige valg i en erhvervsfaglig hverdag med de erhvervsfaglige valg, der skal træffes, og opgaver, der skal løses.
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Det er tanken, at man som underviser sammen med eleverne vælger et emne, der er relevant for den aktuelle uddannelse.
Fokuspunkterne for forløbet er som tidligere beskrevet todelt:
Som eksempel kan der i forløbet være erhvervsfagligt fokus på følgende punkter:
De aktuelle grundfag har følgende faglige indholdsmål, der kan arbejdes med i forløbet.
Eleverne arbejder ud fra en case om, at starte liv på en ny planet med bakterier. Bakterier er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 2, 4, 8 og 10 i biologi, fysik/kemi og geografi.
I dette NV-forløb skal eleverne opnå viden og kundskaber om udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og deres perspektiver. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, ligesom Naturvidenskabeligt Grundforløb skal bidrage til såvel elevernes almendannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om manglen på grus og sand. En grusgrav nær skolen undersøges, og der udarbejdes en model for grusgravning. Der arbejdes med erstatningsmaterialer. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Aktiviteterne har evolutionsbiologi, tilpasning, nedarvningsmønstre, biologisk variation og naturlig selektion samt artsdannelse som omdrejningspunkter.
Forslag til aktiviteter, hvor eleverne, fra en økologisk vinkel, kan arbejde med centrale begreber vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1: Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt, med særligt fokus på delerkendelsen “Menneskelig aktivitet kan gøre uigenkaldelig skade på naturgrundlaget”.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 2 i Naturvidenskabens ABC: ‘Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system‘.
Materialet er et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC: ‘Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet’.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om truede torskebestande i Østersøen. Et farvand nær skolen undersøges, og data herfra sammenlignes med forskeres data. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Visuel oversigt over forløbet i fire faser (klik på ikonet eller download som PDF)
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Partikel- og astrofysiker Mads Toudal Frandsens forskning i mørkt stof i universet og iblandt os er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag i grundskolen. Professor Brian Vad Mathiesens forskning ved Aalborg Universitet i energiplanlægning er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Professor Katherine Richardsons forskning på Københavns Universitet i biologisk oceanografi er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Civilingeniør og lektor Steffen Petersens forskning i energieffektivt bygningsdesign er omdrejningspunktet.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 3 i Naturvidenskabens ABC: ‘Naturens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’. Gennem arbejde med caseforsøg, laboratorieforsøg og mundtlig fremlæggelse arbejder eleverne med forståelsen af vand som ressource og ressourcens sårbarhed overfor menneskelig påvirkning samt grundvand som en del af udfordringen med klimaforandringer i Danmark.
Den 7. erkendelse i Naturvidenskabens ABC er, at alt i universet er opbygget af små partikler. Partikler kan betyde mange ting lige fra quarker til molekyler. De to typer aktiviteter i dette inspirationsforløb handler om atomer og atomkerner. Find inspiration til undervisningen i Grundstoffernes Periodesystem og i Hydrogenfusion i Stjerner.
Fire forslag til aktiviteter om energiformer og -bevarelse, som er egnede til at skabe faglig diskussion mellem eleverne om vigtige begreber og pointer vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Eleverne skal med forskellige undersøgelsesteknikker finde frem til om to ‘guldprøver’ er lavet af guld. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 3. og 4. klasse i natur/teknologi kan arbejdes undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7: ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’.
Tre forskellige aktiviteter: fra densitet og opdrift i 1.g, over Atwoods faldmaskine i 2.g og til de fire fundamentale kræfter i 3.g, som er med til at belyse Naturvidenskabens ABCs Erkendelse 8: ‘Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på bier og deres levesteder. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.-6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på at observere og sætte ord på variationen af arter inden for dyr og planter. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 1.-2. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne kommer med deres bud på, hvordan man på en bæredygtig måde kan få varmt vand på en shelterplads. De arbejder med engineering ved bl.a. at bygge prototyper ud fra egne ideer og udarbejde information til shelterpladsens brugere. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.- 6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3: ‘Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’.