|
Gennem naturvidenskabelig forskning bliver vi dygtigere og dygtigere til at behandle sygdomme.
Basis for forskning er viden om grundstoffer og deres opbygning og viden om celler og deres opbygning og funktion. Ud fra denne baggrundsviden om atomer og molekyler og viden om cellens biokemiske processer kan man udvikle sundhedsfaglig behandling som for eksempel medicin og vacciner, der er essentielt for vores sundhedssystems muligheder for at sikre et højt sundhedsniveau i Danmark.
Som sundhedsmedarbejder er det vigtigt at have grundlæggende indsigt i, hvorledes medicin kemisk indgår i og påvirker kroppens biokemiske processer i sundhedsfaglig behandling.
Der skal i det samlede forløb være fokus på:
-
forståelse af og viden om atomer og molekyler som grundlag i sammenhæng med sundhedsfaglig behandling
-
sammenhængen mellem sygdom og biologiske/biokemiske ændringer i kroppen
-
sammenhængen mellem sygdom og medicinsk behandling med et biokemiske fokus
-
forslag til livsstilsændringer, der kan forebygge sygdom
-
forslag til nye behandlingsmetoder.
Der udvælges en sygdom, der traditionelt behandles med medicin eller vaccine. Valget må meget gerne være relateret til praksiserfaring fra praktikforløb.
Arbejdet i dette modul er indledende, og der skal være fokus på overblik og beskrivelse af indhold i det valgte emne:
-
Sygdommen beskrives med de forandringer, den medfører i forhold til normale kropsfunktioner.
-
Det beskrives, hvilke faktorer der har betydning for udvikling af sygdomstilstanden.
-
Behandlingsmetoder beskrives overordnet ud fra skole- og praksiserfaring.
Der laves modeller/illustrationer, der beskriver indhold og sammenhængen mellem normal tilstand, sygdom og sundhedsfagsfaglig behandling.
Der udarbejdes en journal, hvor elevens arbejde gennem forløbet samles.
|