Tal om energikilder
Eleverne kategoriserer energikilder fra deres hverdag og fremhæver energikildernes fordele og ulemper fx i forhold til Jordens ressourcer og deres kredsløb.
Forside > Grundskole > Varmt vand på Shelterpladsen
UNDERVISNINGSFORLØB
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Eleverne kommer med deres bud på, hvordan man på en bæredygtig måde kan få varmt vand på en shelterplads. De arbejder med engineering ved bl.a. at bygge prototyper ud fra egne ideer og udarbejde information til shelterpladsens brugere. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.- 6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3: ‘Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’.
Eleverne kategoriserer energikilder fra deres hverdag og fremhæver energikildernes fordele og ulemper fx i forhold til Jordens ressourcer og deres kredsløb.
Eleverne udfører forskellige illustrationsforsøg, der illustrerer adskillige sammenhænge med betydning for opvarmning af vand ved hjælp af solenergi samt måder at isolere på.
Eleverne udforsker mulighederne på en shelterplads – enten på en lokal shelterplads eller via kort. Med udgangspunkt i shelterpladsen forklarer de vandets kredsløb.
Eleverne kategoriserer energikilder fra deres hverdag og fremhæver energikildernes fordele og ulemper fx i forhold til Jordens ressourcer og deres kredsløb.
Eleverne udfører forskellige illustrationsforsøg, der illustrerer adskillige sammenhænge med betydning for opvarmning af vand ved hjælp af solenergi samt måder at isolere på.
Eleverne udforsker mulighederne på en shelterplads – enten på en lokal shelterplads eller via kort. Med udgangspunkt i shelterpladsen forklarer de vandets kredsløb.
Forløbet strækker sig over otte lektioner. Der er mulighed for at tilpasse forløbet til en fagdag. Det kan være en god ide at iscenesætte udfordringen på en lokal shelterplads, hvor eleverne samtidig har mulighed for at udforske den.
Det forudsættes, at eleverne har kendskab til vandets kredsløb inden forløbet. Til forløbet benyttes genbrugsmaterialer, der kan indeholde vand, hvorfor det er en god ide at opfordre eleverne på forhånd til at tage disse med hjemmefra.
| Forstå | Om ‘Forstå’: En autentisk udfordring iscenesættes. Eleverne skal forstå, hvad der ligger bag, og hvem der har problemet, de skal løse, for at beskrive udfordringen med egne ord. Mål og rammer for forløbet aftales.
Iscenesæt udfordringen
Afdæk elevernes forståelse af, hvad en shelterplads er, og hvad man kan der, fx med udgangspunkt i besøg på en shelterplads eller denne video Shelterplads, Hegnet Tåsinge og Kort over shelterplads.
Introducer eleverne for Engineering Design Proces-modellen (EDP) fx med udgangspunkt i Interaktiv EDP-model. Udlevér en EDP – plakat til hver af grupperne, og hæng evt. en op i klassen. Brug den som omdrejningspunkt for elevernes arbejde gennem forløbet.
Lad eleverne med egne ord beskrive udfordringen fx med udgangspunkt i Problemskitse. Se evt. Problemskitse-vejledning.
|
Læg mærke til:
|
|
| Undersøg | Om ‘Undersøg’: Med udgangspunkt i den relevante problemstilling kortlægger eleverne den relevante viden, de får brug for, og de tilegner sig denne viden.
Italesæt over for eleverne, hvad formålet med ‘Undersøg’ er, fx med udgangspunkt i EDP – plakat. Lad eleverne afdække deres viden fx med udgangspunkt i metodekortet Videnskortlægning, se også Videnskortlaegning – vejledning. Eleverne kan skaffe sig viden ved at: Undersøge adgangen til vand på shelterpladsen og bringe deres viden om vandets kredsløb i spil fx med udgangspunkt i Undersøg shelterpladsen
Indkredse hvad der forstås ved vedvarende energikilder
Undersøge forskellige måder at opvarme vand på
Undersøg lysstyrken
Eleverne kan også undersøge, hvordan man på skolen opvarmer det varme vand fx i samarbejde med pedellen. |
Læg mærke til i ‘Undersøg’:
|
|
Få idéerSe vejledning |
Om ‘Få idéer’: Eleverne frembringer ideer, kvalificerer dem og udvælger den, de gerne vil arbejde videre med.
Italesæt over for eleverne, hvad formålet med ‘Få idéer’ er, fx med udgangspunkt i EDP- plakat. Eleverne finder frem til den ide, de gerne vil arbejde med som udgangspunkt i udfordringen og deres nyerhvervede viden fra ‘Undersøg’.
|
Læg mærke til i ‘Få idéer’:
|
|
| Konkretisere | Om ‘Konkretisere’: Eleverne understøttes i deres planlægningsproces. De konkretiserer, skitserer og vælger materialer til deres valgte løsningsmodel. De planlægger deres videre arbejde og fordeler opgaverne.
Italesæt over for eleverne, hvad formålet med ‘Konkretisere’ er, fx med udgangspunkt i EDP – plakat. Lad eleverne konkretisere deres løsningsforslag fx med udgangspunkt i metodekortet Arbejdstegning. Se evt. Arbejdstegning – vejledning. Lad eleverne planlægge deres arbejde ved at udarbejde materialeliste, konstruktionsvejledning og tidsplan fx med udgangspunkt i metodekortet Læg en plan – arbejdsark 1-3’. Se evt. Læg en plan – Vejledning.
|
Læg mærke til i ‘Konkretisere’
|
|
| Konstruere | Om ‘Konstruere’: Eleverne konstruerer deres ide til prototype med udgangspunkt i deres arbejdstegninger og de valgte materialer.
Italesæt over for eleverne, hvad formålet med ‘Konstruere’ er, fx med udgangspunkt i EDP – plakat. Lad først eleverne fordele opgaverne mellem sig fx med udgangspunkt i ‘Opgavefordeling’. Se evt. Opgavefordeling – vejledning. Lad eleverne bygge deres prototype ud fra deres forberedelser.
|
Læg mærke til i ‘Konstruere’:
|
|
| Forbedre | Om ‘Forbedre’: Eleverne tester, evaluerer og forbedrer deres prototype.
Italesæt over for eleverne, hvad formålet med ‘Forbedre’ er, fx med udgangspunkt i EDP – plakat. Lad eleverne teste deres prototype fx med udgangspunkt i Generel prototypetest. Se også Generel vejledning. Lad eleverne efterfølgende samle op på deres testresultater og måske indhente ny ideer fx med udgangspunkt i metodekortet Opsamling. Se evt. Opsamling-vejledning. Lad eleverne forbedre deres prototype ud fra de erfaringer og viden, de har indsamlet fra prototypetest og deres refleksion |
Læg mærke til i ‘Forbedre’:
|
|
| Præsentere | Om ‘Præsentere’: Eleverne forbereder og præsenterer en præsentation af deres løsning, deres overvejelser om designprocessen og de valg, de har truffet undervejs.
Italesæt over for eleverne, hvad formålet med ‘Præsentere’ er, fx med udgangspunkt i EDP – plakat. Lad eleverne udarbejde deres brugerinformation med udgangspunkt i Brugerinformation samt metodekortet Præsentation. Se evt. Præsentation-vejledning. Lad eleverne præsentere deres brugerinformation og prototyper for hinanden, samtidig med at de forholder sig til udfordringen. |
Læg mærke til i ‘Præsentere’:
|
|
| Evaluering
|
Via ‘Læg mærke til’ er formativ evaluering integreret i alle faser og kommer med forslag til, hvad det konkret er, læreren kan fokusere sin opmærksomhed på.
Inspiration til systematisk evaluering kan hentes i Opnå løbende indblik i elevernes læring og det medfølgende Evalueringsskema ‘Varmt vand på shelterpladsen. |
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne:
Her er informationer, der kan sættes ind i skolens læringsplatform:
Vi udvikler løsninger, så vi kan få varmt vand på en shelterplads. Hvor skal vandet komme fra? Hvordan skal det blive varmt, når der ikke er elektricitet derude?
Fælles mål for natur/teknologi efter 6. klasse
Disse er centrale:
Undersøgelse
Modellering
Perspektivering
Kommunikation
Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb (jf. Naturvidenskabens ABC erkendelse 3).
Mål for eleverne
Du skal kunne:
I en lærerversion kunne målene lyde således:
Eleverne skal kunne:
I dette forløb lægges der op til formativ evaluering. Når eleverne arbejder med Engineering Design Proces-modellen (EDP-modellen), får de lejlighed til at udvikle sig inden for både de naturfaglige kompetenceområder og det, der kan kaldes engineering-kompetence. Derfor kan der kigges efter tegn på, at eleverne udvikler sig inden for begge dele i forhold til de mål, der er sat op for forløbet.
I ‘Opnå løbende indblik i elevernes læring’ guides læreren til at rette fokus mod forskellige elementer af elevernes læring undervejs i forløbet.
I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer:
‘Opnå løbende indblik i elevernes læring’ præsenterer konkrete forslag til både kriterier og tegn, samt til hvordan vurderingen kan foregå.
For overblikkets skyld præsenterer forløbsplanen yderligere forslag til, hvad der er særligt relevant at lægge mærke til i den enkelte fase af forløbet, for på den måde at hjælpe eleverne på vej i deres læreproces.
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Formålet med forløbet er, at eleverne erfarer, at vedvarende energikilder kan benyttes på forskellige måder samt oplever, at de kan bruge deres viden og selv løse problemer ved at designe løsninger. Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb, som ordlyden af erkendelse 3 i Naturvidenskabens ABC er.
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af undersøgelses- og perspektiveringskompetence. Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, læseplanen for natur/teknologi beskriver på 5.-6. klassetrin (side 44-46):
Inden for ‘undersøgelse’ drejer det sig blandt andet om, at eleverne udvikler produkter ud fra et givent behov fra ide til prototype og inddrager sensorer. Inden for perspektivering får eleverne mulighed for at fortælle om bæredygtige løsninger og perspektiver med udgangspunkt i vedvarende energikilder og deres udnyttelse.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil:
Dette forløb er stilladseret på den måde, man kan kalde guidet, dvs. at eleverne har mange frihedsgrader. Man kan vælge at justere på frihedsgraderne og således gøre forløbet mere struktureret eller åbent alt efter elevgruppen.
Naturvidenskabens ABC udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Den beskriver ti grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
Erkendelse 3 lyder: ‘Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’. På mellemtrinsniveau lægger det op til, at eleverne opnår forståelse af følgende delerkendelser som trin på vejen:
Forløbet er problembaseret, idet der tages udgangspunkt i en problemstilling: Hvordan kan man skaffe varmt vand på shelterpladsen? I forløbet iscenesættes problemstillingen i et brev, der udfordrer eleverne til at bygge deres egen prototype til at opvarme vand. Dette skal pirre elevernes nysgerrighed og kalde på tilegnelse af naturfagligt indhold. At eleverne kan komme med konkrete forslag på fx en lokal shelterplads kan bidrage til autenticitet og være med til at gøre indholdet meningsfuldt for eleverne, samtidig med at et ejerskab for sagen kan gro frem.
‘Varmt vand på shelterpladsen’ er et problembaseret forløb i overensstemmelse med det, læseplanen lægger op til, skal finde sted på 5.-6. klassetrin.
Astra har valgt at illustrere, hvordan elevernes problembaserede og undersøgende arbejde kan understøttes ved hjælp af produktive spørgsmål, og har således formuleret eksempler på sådanne, der kan stilles undervejs i de beskrevne aktiviteter. Læs eventuelt mere om produktive spørgsmål.
Det vil være muligt at tilpasse forløbet til elevgruppen og skolens konkrete situation for eksempel ved at strække forløbet over flere lektioner og således give tid til at fordybe sig yderligere i undersøgelserne.
Man kan udbygge forløbet i forhold til elevgruppen ved at knytte an til energiformer jf. erkendelse 9 ‘Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden’. Ligeså kan elektricitet ud fra vedvarende eller ikke-vedvarende energikilder være et muligt næste skridt, der også indgår i erkendelse 9.
Efter at have anvendt forløbet ‘Varmt vand på shelterpladsen’ kan naturfagsteamet eventuelt vende dette:
Dette forløb er tilrettelagt guidet. Hvordan kan der arbejdes videre med at give eleverne flere frihedsgrader, når de arbejder problembaseret?
Eleverne arbejder ud fra en case om, at starte liv på en ny planet med bakterier. Bakterier er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 2, 4, 8 og 10 i biologi, fysik/kemi og geografi.
I dette NV-forløb skal eleverne opnå viden og kundskaber om udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og deres perspektiver. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, ligesom Naturvidenskabeligt Grundforløb skal bidrage til såvel elevernes almendannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om manglen på grus og sand. En grusgrav nær skolen undersøges, og der udarbejdes en model for grusgravning. Der arbejdes med erstatningsmaterialer. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Aktiviteterne har evolutionsbiologi, tilpasning, nedarvningsmønstre, biologisk variation og naturlig selektion samt artsdannelse som omdrejningspunkter.
Forslag til aktiviteter, hvor eleverne, fra en økologisk vinkel, kan arbejde med centrale begreber vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1: Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt, med særligt fokus på delerkendelsen “Menneskelig aktivitet kan gøre uigenkaldelig skade på naturgrundlaget”.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 2 i Naturvidenskabens ABC: ‘Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system‘.
Materialet er et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC: ‘Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet’.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om truede torskebestande i Østersøen. Et farvand nær skolen undersøges, og data herfra sammenlignes med forskeres data. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Visuel oversigt over forløbet i fire faser (klik på ikonet eller download som PDF)
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Partikel- og astrofysiker Mads Toudal Frandsens forskning i mørkt stof i universet og iblandt os er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag i grundskolen. Professor Brian Vad Mathiesens forskning ved Aalborg Universitet i energiplanlægning er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Professor Katherine Richardsons forskning på Københavns Universitet i biologisk oceanografi er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Civilingeniør og lektor Steffen Petersens forskning i energieffektivt bygningsdesign er omdrejningspunktet.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 3 i Naturvidenskabens ABC: ‘Naturens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’. Gennem arbejde med caseforsøg, laboratorieforsøg og mundtlig fremlæggelse arbejder eleverne med forståelsen af vand som ressource og ressourcens sårbarhed overfor menneskelig påvirkning samt grundvand som en del af udfordringen med klimaforandringer i Danmark.
Den 7. erkendelse i Naturvidenskabens ABC er, at alt i universet er opbygget af små partikler. Partikler kan betyde mange ting lige fra quarker til molekyler. De to typer aktiviteter i dette inspirationsforløb handler om atomer og atomkerner. Find inspiration til undervisningen i Grundstoffernes Periodesystem og i Hydrogenfusion i Stjerner.
Fire forslag til aktiviteter om energiformer og -bevarelse, som er egnede til at skabe faglig diskussion mellem eleverne om vigtige begreber og pointer vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Eleverne skal med forskellige undersøgelsesteknikker finde frem til om to ‘guldprøver’ er lavet af guld. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 3. og 4. klasse i natur/teknologi kan arbejdes undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7: ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’.
Tre forskellige aktiviteter: fra densitet og opdrift i 1.g, over Atwoods faldmaskine i 2.g og til de fire fundamentale kræfter i 3.g, som er med til at belyse Naturvidenskabens ABCs Erkendelse 8: ‘Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på bier og deres levesteder. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.-6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på at observere og sætte ord på variationen af arter inden for dyr og planter. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 1.-2. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.