Demoforsøg fordampning
Eleverne opbygger viden om opstilling af et simpelt forsøg og får træning i at se, hvad der giver præcise målinger.
Menu
UNDERVISNINGSFORLØB
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
I dette NV-forløb skal eleverne opnå viden og kundskaber om udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og deres perspektiver. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, ligesom Naturvidenskabeligt Grundforløb skal bidrage til såvel elevernes almendannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg.
Eleverne opbygger viden om opstilling af et simpelt forsøg og får træning i at se, hvad der giver præcise målinger.
Eleverne opbygger viden om forskellige perspektiver på vand.
Eleverne opbygger viden om forskellige vitaminer.
Aktiviteten skal engagere eleverne og give dem hjælp og lejlighed til at træne deres fagsprog og styrke forståelse af de 10 naturvidenskabelige erkendelser. Desuden er øvelsen en god måde at træne elevernes formidling på, og den giver dem en oplevelse af at være sammen om at opbygge viden.
Eleverne opbygger viden om hydrofile og hydrofobe stoffer og øver sig på at beskrive, hvad der sker på makroskopisk og mikroskopisk niveau.
Eleverne opbygger viden om opstilling af et simpelt forsøg og får træning i at se, hvad der giver præcise målinger.
Eleverne opbygger viden om forskellige perspektiver på vand.
Eleverne opbygger viden om forskellige vitaminer.
Aktiviteten skal engagere eleverne og give dem hjælp og lejlighed til at træne deres fagsprog og styrke forståelse af de 10 naturvidenskabelige erkendelser. Desuden er øvelsen en god måde at træne elevernes formidling på, og den giver dem en oplevelse af at være sammen om at opbygge viden.
Eleverne opbygger viden om hydrofile og hydrofobe stoffer og øver sig på at beskrive, hvad der sker på makroskopisk og mikroskopisk niveau.
Dette forløb er udviklet i samarbejde med Lasse Seidelin Bendtsen og Joakim Bækgaard, Borupgaard Gymnasium, Ingo Struve og Lena von Hedrich Falk, Sønderborg Statsskole, naturvidenskab lærergruppen fra Egaa Gymnasium og Louise Lund Bækgaard, Astra
Forløbet strækker sig over 45 undervisningstimer, fordelt på tre temaer: Vand (Fy/NG), vitaminer (Bi/Ke) og videnskab (fælles) og eksamen. Her er beskrevet indhold til 23 moduler af 90 min, hvilket efterlader en smule elastik til evt. tilpasninger, som ekskursioner eller lignende.
Tema 1 – fælles |
Videnskab |
|
| Fællesfagligt | Modul 1 | Naturvidenskab er nysgerrighed sat i system. Lad elevernes første møde med Naturvidenskabeligt Grundforløb være præget af engagement og aktivitet. Stimulér elevernes nysgerrighed og motivation.
Gem gennemgangen af de formelle rammer og krav for eksamen til 2. modul og lad dette 1. modul være et inspirerende anslag. En god introduktion er central for elevernes videre læring og engagement. Inddel evt. holdet i stamgrupper, som kan bruges under hele forløbet. Gruppeaktiviteter i dette forløb lægger op til grupper med fire elever, men andre gruppestørrelser er ikke noget problem. Engagér eleverne i, at ‘naturvidenskab er nysgerrighed sat i system’, fx med udgangspunkt i aktiviteten “hvad er der i røret”. Skærp elevernes iagttagelsesevne, og aktivér deres forforståelse: Lad eleverne skrive ned, hvilke nye spørgsmål, der opstår under undersøgelsen “hvad er der i røret”, og lad dem give bud på, hvilke andre metoder, der kan styrke undersøgelsen. Aktiviteter: Hvad er der i røret |
| Modul 2 | Naturvidenskabelig arbejdsmetode
Engagér og fokusér elevernes opmærksomhed ved at starte med aktiviteten “4 skarpe”. Brug gerne “4 skarpe” som et tilbagevendende element. Idé til indhold af “4 skarpe”: 1. Repetér indholdet af sidste modul. 2. Fortæl, hvad du ved om den naturvidenskabelige arbejdsmetode. 3. Fortæl, hvad du ved om Galathea ekspeditionerne. 4. Hvad er vigtigt, når man arbejder i et laboratorium. Sæt nysgerrigheden i system ved at præsentere naturvidenskabelig arbejdsmetode via filmen fra Galathea 3 ekspeditionen. Lad eleverne tegne en figur, der viser den naturvidenskabelige arbejdsmetode og sammenhængen mellem de enkelte punkter. Forklar, hvilke formelle rammer der er for Naturvidenskabeligt Grundforløb generelt, og hvordan eksamen bliver afholdt på jeres skole. Opstart af portfolio. Lad evt. eleverne reflektere over, hvilken sammenhæng der er mellem, hvad de skal forberede til eksamen og den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Aktiviteter: 4 skarpe Elevark: Simpel skabelon til portfolio |
|
| Modul 3 | Undersøg elevernes forforståelse af begreberne
1) hypotese, 2) kvalitative data, 3) kvantitative data og 4) enheder ved at gennemføre aktiviteten “4 skarpe”. Gennemgå de fire begreber med udgangspunkt i elevernes svar. Introducer eleverne til praktiske undersøgelser og lad eleverne arbejde med kvantitative og kvalitative data og hypotesedannelse ved at gennemføre første del af elevarket Lav din egen undersøgelse. |
|
| Modul 4 | Fortsæt arbejdet fra modul 3 ved at introducere reglerne om supergrafer ved at præsentere elevarket Sådan laver du perfekte grafer.
Lad billedet af supergrafer bundfælde sig hos eleverne ved at lade eleverne tegne og forklare billedet for hinanden to og to (frit fra hukommelsen). Lad eleverne lave deres egen graf over de resultater, de selv har indsamlet, ved at lade eleverne arbejde videre i elevarket Lav din egen undersøgelse, del 2. Forklar et udvalg af modeltyper: 1) matematisk model, 2) biologisk model og 3) kemisk model. Engagér eleverne i begreberne ved at lade dem finde eksempler på de tre typer modeller og forlæng evt. med overvejelser om, hvorvidt der findes andre modeller end de nævnte. Lad eleverne arbejde med, hvilke modeller der er relevante i den undersøgelse, de selv har gennemført – del 3 i elevarket Lav din egen undersøgelse. Elevark: Sådan laver du perfekte grafer Links: Læs mere om modeller |
|
| Naturvidenskabens ABC
Skærp elevernes forståelse af naturvidenskab som et bredt felt, der er baseret på mange års videnskabeligt arbejde, ved at gennemføre aktiviteten “plakat karrusel” med Naturvidenskabens ABC som omdrejningspunkt. Aktiviteter: Plakat karrusel |
||
| Modul 5 | Brug aktiviteten 4 skarpe som anslag til at fokusere elevernes opmærksomhed på de centrale begreber
1) giv et eksempel på en model, 2) hvad er forskellen på kvalitative og kvantitative størrelser, 3) nævn, hvilke fem ting der skal være opfyldt, når du fremstiller en graf og 4) nævn så mange af de 10 erkendelser fra Naturvidenskabens ABC som muligt. Giv eleverne tid til at udvælge elementer til deres portfolio. Lad dem arbejde i par, hvor de starter med at præsentere for hinanden 1) hvordan ser portfolien ud pt., 2) hvad er endnu ikke færdigt og 3) hvad er der tvivl om. |
|
| Modul 6 | Evaluér forløbet ved at gennemføre aktiviteten Begrebsbørsen.
Aktiviteter: Begrebsbørsen Elevark: Begrebsbørsen |
|
Tema 2 – |
Vitaminer |
|
| Kemi | Modul 7 | Engagér eleverne og spor dem ind på modulets fokus ved at starte med aktiviteten 4 skarpe med følgende punkter
1) hvad ved du om vandopløselige og fedtopløselige stoffer, 2) hvad tror du, der sker, når du spiser chokolade og tygger tyggegummi samtidig, 3) hvad kan du huske om et atoms opbygning og 4) hvad har de tre første punkter med vitaminer at gøre? Se Forskerfilmen til erkendelse 7. Forklar stoffet om atomers opbygning, hydrofobe og hydrofile egenskaber. Lad eleverne undersøge, hvad der sker, når man spiser chokolade og tygger tyggegummi samtidigt ved at gennemføre aktiviteten Tyggegummi og chokolade Forlæng ved at forklare, hvad modulets indhold har med vitaminer at gøre. Vis eventuelt også filmen Vitaminer Aktiviteter: Tyggegummi og chokolade |
| Modul 8 | Brug aktiviteten ekspert på 15 min til at engagere eleverne i de seks vitaminer.
Styrk elevernes ejerskab over næste moduls øvelse ved at lade dem (i grupper) læse øvelsesvejledningen bestemmelse af juice og friskpresset appelsinsaft igennem og gøre sig klar til øvelsen ved at 1) tegne forsøgsopstillingen, 2) tegne arbejdsflowet og 3) stille apparaturet frem. Forklar/repetér laboratoriesikkerhed og R- og S-sætninger Tegningerne efterlades ved det klargjorte apparatur, så det er lige til at gå i gang med i næste modul. Aktiviteter: Ekspert på 15 min Elevark: Ekspert på 15 minutter Links: R- og S-sætninger |
|
| Modul 9 | Gennemfør eksperimentet bestemmelse af juice og friskpresset appelsinsaft
Elevark: |
|
| Modul 10 | Fortsæt og afrund arbejdet med bestemmelse af juice og friskpresset appelsinsaft
Understøt elevernes forståelse af det naturvidenskabelige arbejde ved at spore dem ind på den gode diskussion af resultater, og hvad man kan formulere som konklusion (og hvad man ikke kan, fordi det vil være en overfortolkning af data). Brug artiklen Hvad er videnskabelig evidens? som afsæt til at tale om de data, de selv skal diskutere. Datasæt til samarbejde med matematikfaget findes i denne øvelse. |
|
| Biologi | Modul 11 | Udvid det faglige fundament ved gennemgang af
Gentag arbejdsgangen fra sidste øvelse ved igen at lade dem læse øvelsesvejledningen, Fordøjelse af stivelse igennem og gøre sig klar til øvelsen ved at 1) tegne forsøgsopstillingen, 2) tegne arbejdsflowet og 3) stille apparaturet frem. Tegningerne efterlades ved det klargjorte apparatur, så det er lige til at gå i gang med i næste modul. Elevark: Fordøjelse af stivelse |
| Modul 12 | Gennemfør eksperimentet Fordøjelse af stivelse
Elevark: Fordøjelse af stivelse |
|
| Modul 13 | Skærp elevernes hukommelse ved at gennemføre aktiviteten 4 skarpe med ord fra gennemgangen i modul 11 (kernestof om kulhydrater, fedt og proteiner samt fordøjelse – fra mund til celle.
Kostens energiindhold og energibalance.) Understøt og udvid elevernes fokus på fagbegreber ved at lade dem samle fagbegreber til Begrebsbørsen. Hvis ikke klassen har brugt Begrebsbørsen før i forløbet, kan den sagtens starte her. Lad herefter eleverne skrive forklaringer på de indsamlede ord individuelt. |
|
| Modul 14 | Samfundsrelevans, artikellæsning og perspektivering
Udvælg 5 artikler, der belyser forskellige aspekter af vitaminer og brugen af vitaminer i forskellige sammenhænge. Find dem eventuelt på videnskab.dk. eller Aktuel Naturvidenskab. Gentag aktiviteten plakat karussel, nu med artikler i stedet for naturvidenskabelige erkendelser. Links: Artikler om vitaminer videnskab.dk |
|
Tema 3 |
Vand |
|
| Naturgeografi | Modul 15 | Engager eleverne i den naturgeografiske vinkel på emnet vand ved at gennemgå kernefaglige elementer, herunder vandets kredsløb, dannelse af grundvand, hvordan finder man vand.
Vis evt. animationen om erkendelse 3: Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb. Herunder er foreslået feltarbejde ved vandløb. Afhængig af, hvor langt I har til et egnet vandløb, og hvilken type vandløbet det er, kan det være nødvendigt at udvælge, hvilket af de nævnte undersøgelser, eleverne skal gennemføre. Gentag arbejdsgangen fra sidste øvelse ved igen at lade dem læse øvelsesvejledningen, Feltarbejde ved vandløb igennem og gøre sig klar til øvelsen ved at 1) fordele rollerne i gruppen under feltarbejdet, 2) gøre sig klart, hvilke data de skal have med hjem for at kunne gennemføre databehandlingen og 3) finde de ting frem, de skal bruge. Elevark: Feltarbejde ved vandløb Links: Animation til erkendelse 3 |
| Modul 16 | Udfør feltarbejdet.
Elevark: Feltarbejde ved vandløb |
|
| Modul 17 | Færdiggør feltarbejdet.
Elevark: Feltarbejde ved vandløb |
|
| Modul 18 | Styrk elevernes hukommelse af, hvad der blev gennemgået i det første naturgeografimodul ved at lade eleverne arbejde med elevarket Oversigt over vandets kredsløb
(Gen-)brug aktiviteten ekspert på 15 min II til at engagere eleverne i de seks vitaminer. Er der tid til det, kan I med fordel bruge 1. podcast i Rosenkær-serien om Minik Rosings feltarbejde og forskning. Brug den evt. som et afbræk i arbejdsstrømmen. Sluk lyset og hør podcasten sammen uden andre krav til eleverne, end at de lytter. Elevark: Oversigt over vandets kredsløb Links: Rosenkjær foredrag – Minik Rosing 1:6: Jagten på en sten ved landets yderste |
|
| Fysik | Modul 19 | Engagér eleverne i fysiks vinkel på emnet vand ved at gennemgå kernefaglige elementer, herunder model af vandmolekylet, tilstandsformer og faseovergange.
Styrk elevernes forståelse af de gennemgåede begreber ved at lade eleverne arbejde med elevarket Faseovergange, molekyler og massefylde. Giv eleverne et perspektiv på vands egenskaber set i forhold til andre kendte stoffer ved at lade dem finde de relevante oplysninger (smelte- og kogepunkt og molekylestruktur) til at kunne udfylde figuren i elevarket faseovergange og molekyler for stofferne CO2, N2, O2. Lad eleverne i grupper af fire finde på fire begreber til næste moduls 4 skarpe. Elevark: Faseovergange og molekyler |
| Modul 20 | Databehandling
Engagér og fokuser eleverne i dagens faglige indhold ved at lade dem gennemføre de 4 skarpe, som de forberedte i forrige modul. Gennemfør aktiviteten Databehandling ved demoforsøg og lad eleverne arbejde med elevarket Fordampning af vand. Forlæng demonstrationsforsøget med gennemgang af lineære regressioner. Brug datasættet som afsæt. Datasæt til samarbejde med matematikfaget findes i denne øvelse. Aktiviteter: Databehandling ved demoforsøg Elevark: Fordampning af vand |
|
| Modul 21 | Brug modellen fra plakatkarrusel (matrixgrupper) til at gennemføre
Når både del 1 og 2 er gennemført, hænger I modellerne af varmluftballonerne op, og holdet deles op i nye grupper, således at hver model over en varmluftballon er repræsenteret i de nye grupper (matrixgrupper). Nu fordeler grupperne sig ud til hver sin model, hvor modellen præsenteres af den elev i gruppen, der har været med til at lave den. Grupperne roterer, indtil alle grupper har fået præsenteret alle modeller. Elevark: Byg den bedste varmluftballon |
|
| Modul 22 | Reflektion og argumentation
Gennemfør aktiviteten “hvorfor vand?” for at styrke elevernes brug af fagbegreber. Understøt og udvid elevernes fokus på fagbegreber ved at lade dem samle fagbegreber til Begrebsbørsen. Hvis ikke klassen har brugt begrebsbørsen før i forløbet, kan den sagtens starte her. Lad herefter eleverne skrive forklaringer på de indsamlede ord individuelt. Slut forløbet af med at lade eleverne opstille kendetegn for de enkelte fag involveret i dette NV-forløb. Lad eleverne liste forskelle og ligheder fagene imellem. Aktiviteter: Hvorfor vand? Elevark: Begrebsbørsen |
|
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Vurderingsskemaet kan bruges under eksamen til at holde styr på, om eleven kommer rundt om bedømmelseskriterierne, og i hvilken grad målene for forløbet er opnået.
Løbende evaluering
Der foretages jævnligt evaluering med udgangspunkt i de skriftlige produkter for at vejlede eleven i det fremadrettede arbejde.
Afsluttende evaluering
Der afholdes en intern individuel mundtlig prøve af ca. 20 minutters varighed, hvor to af elevens lærere i naturvidenskabeligt grundforløb er til stede. Prøven afvikles i forbindelse med afslutningen af grundforløbet. Prøvegrundlaget er elevens portfolio jf. pkt. 3.2. Portfolioen skal være til stede ved prøvens afholdelse. Der gives ingen forberedelsestid. Eksaminationen indledes med elevens fremlæggelse af udvalgte dele af sin portfolio jf. pkt. 3.2, og former sig derefter som en uddybende samtale mellem eleven og eksaminatorerne. I den uddybende samtale kan øvrige dele af portfolien inddrages. Fremlæggelsen omfatter højst fem minutter af eksaminationstiden.
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvor høj grad elevens mundtlige præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Dette materiale er rettet mod Naturvidenskabeligt Grundforløb 1.g og lever op til kriterier opstillet i læreplanen.
Læreplanens formulering af formål, faglige mål og fagligt indhold er gentaget herunder.
Eleverne skal på elementært niveau kunne forholde sig til naturvidenskabens muligheder og begrænsninger. De skal opnå viden og kundskaber om udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og deres perspektiver. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, ligesom Naturvidenskabeligt Grundforløb skal bidrage til såvel elevernes almendannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg.
Dette NV-forløb vil demonstrere de naturvidenskabelige fags fællesskab og forskelligheder.
Eleverne skal kunne:
Ved udvælgelsen af det faglige indhold i Naturvidenskabeligt Grundforløb lægges vægt på, at indholdet giver anledning til:
45 undervisningstimer, fordelt på tre temaer: Vand (Fy/NG), vitaminer (Bi/Ke) og videnskab (fælles) og eksamen. Her er beskrevet indhold til 23 moduler af 90 min, hvilket efterlader en smule elastik til evt. tilpasninger, som ekskursioner eller lignende.
Forløbet her indeholder en forløbsplan, der lever op til kravene i læreplanen, med øvelsesvejledninger og forslag til undervisningsaktiviteter.
Materialet er ikke bundet op på enkelte lærebogssystemer, og forløbet er derfor tilrettelagt sådan, at kernestofområdet er angivet, men ikke hvilke kilder det skal komme fra.
Der er lagt vægt på høj elevaktivitet og afveksling i modulernes opbygning.
Flere elementer er designet sådan, at de kan bruges som gennemgående elementer på tværs af de tre forløb. Det drejer sig om aktiviteterne plakatkarrusel, 4 skarpe, begrebsbørsen og ekspert på 15 min og elevarkene sådan laver du perfekte grafer.
Her er et skematisk overblik over forløbets indhold.
Eleverne arbejder ud fra en case om, at starte liv på en ny planet med bakterier. Bakterier er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 2, 4, 8 og 10 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om manglen på grus og sand. En grusgrav nær skolen undersøges, og der udarbejdes en model for grusgravning. Der arbejdes med erstatningsmaterialer. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Aktiviteterne har evolutionsbiologi, tilpasning, nedarvningsmønstre, biologisk variation og naturlig selektion samt artsdannelse som omdrejningspunkter.
Forslag til aktiviteter, hvor eleverne, fra en økologisk vinkel, kan arbejde med centrale begreber vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1: Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt, med særligt fokus på delerkendelsen “Menneskelig aktivitet kan gøre uigenkaldelig skade på naturgrundlaget”.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 2 i Naturvidenskabens ABC: ‘Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system‘.
Materialet er et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC: ‘Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet’.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om truede torskebestande i Østersøen. Et farvand nær skolen undersøges, og data herfra sammenlignes med forskeres data. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Partikel- og astrofysiker Mads Toudal Frandsens forskning i mørkt stof i universet og iblandt os er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag i grundskolen. Professor Brian Vad Mathiesens forskning ved Aalborg Universitet i energiplanlægning er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Professor Katherine Richardsons forskning på Københavns Universitet i biologisk oceanografi er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Civilingeniør og lektor Steffen Petersens forskning i energieffektivt bygningsdesign er omdrejningspunktet.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 3 i Naturvidenskabens ABC: ‘Naturens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’. Gennem arbejde med caseforsøg, laboratorieforsøg og mundtlig fremlæggelse arbejder eleverne med forståelsen af vand som ressource og ressourcens sårbarhed overfor menneskelig påvirkning samt grundvand som en del af udfordringen med klimaforandringer i Danmark.
Den 7. erkendelse i Naturvidenskabens ABC er, at alt i universet er opbygget af små partikler. Partikler kan betyde mange ting lige fra quarker til molekyler. De to typer aktiviteter i dette inspirationsforløb handler om atomer og atomkerner. Find inspiration til undervisningen i Grundstoffernes Periodesystem og i Hydrogenfusion i Stjerner.
Fire forslag til aktiviteter om energiformer og -bevarelse, som er egnede til at skabe faglig diskussion mellem eleverne om vigtige begreber og pointer vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Eleverne skal med forskellige undersøgelsesteknikker finde frem til om to ‘guldprøver’ er lavet af guld. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 3. og 4. klasse i natur/teknologi kan arbejdes undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7: ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’.
Tre forskellige aktiviteter: fra densitet og opdrift i 1.g, over Atwoods faldmaskine i 2.g og til de fire fundamentale kræfter i 3.g, som er med til at belyse Naturvidenskabens ABCs Erkendelse 8: ‘Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på bier og deres levesteder. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.-6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på at observere og sætte ord på variationen af arter inden for dyr og planter. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 1.-2. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne kommer med deres bud på, hvordan man på en bæredygtig måde kan få varmt vand på en shelterplads. De arbejder med engineering ved bl.a. at bygge prototyper ud fra egne ideer og udarbejde information til shelterpladsens brugere. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.- 6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3: ‘Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’.