Hvor er der grus i vores lokalområde?
Eleverne kigger på jorddatakort og animationer af istider.
Menu
Forside > Grundskole > Grus i maskineriet
UNDERVISNINGSFORLØB
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Forløbsplan
Aktiviteter og organisering
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om manglen på grus og sand. En grusgrav nær skolen undersøges, og der udarbejdes en model for grusgravning. Der arbejdes med erstatningsmaterialer. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Eleverne kigger på jorddatakort og animationer af istider.
Ud fra et ark med en masse “vidste du” kan eleverne generere problemstillinger.
Eleverne kan fremstille en sammenhængende model af, hvad der sker i grusgraven, når man starter grusgravning, under selve grusgravningen og når grusgravningen er afsluttet.
Eleverne skal aktiviteten foretage en række relevante biologiske og geologiske feltundersøgelser i en grusgrav.
Eleverne støber betonstænger med forskellige mængder af grus og et andet erstatningsmateriale og tester styrken i næste lektion.
Eleverne kigger på jorddatakort og animationer af istider.
Ud fra et ark med en masse “vidste du” kan eleverne generere problemstillinger.
Eleverne kan fremstille en sammenhængende model af, hvad der sker i grusgraven, når man starter grusgravning, under selve grusgravningen og når grusgravningen er afsluttet.
Eleverne skal aktiviteten foretage en række relevante biologiske og geologiske feltundersøgelser i en grusgrav.
Eleverne støber betonstænger med forskellige mængder af grus og et andet erstatningsmateriale og tester styrken i næste lektion.
Forløbet strækker sig over fem ugers naturfagsundervisning. I første del er der aktiviteter, som er fælles for klassen i 14 lektioner (syv moduler à 90 minutter) inklusiv en ekskursion til grusgrav eller lignende gruset lokation. I den mellemste del er der afsat 12 lektioner til elevernes gruppevise arbejde med egne problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål. I sidste del er der fælles aktiviteter i fire lektioner (to moduler).
| Uge 1 | ||
| Modul 1 | Ca. 45 min.
Klargør for eleverne, at et fællesfagligt forløb går i gang, og hvad det indebærer, fx med udgangspunkt i side 2-4 i lærerressourcen ‘Gennemgående præsentation ‘Grus i maskineriet’. Introducér kort forløbets konkrete omdrejningspunkt: At grus er en mangelvare i Danmark. Vis filmen ‘Vi er ved at løbe tør for sand og grus’ (side 5 i præsentationen). ‘Engagér’: Sæt eleverne i gang med at tage jordprøver mange steder på skolen – nær soklen på skolen, under legeredskaberne, i grusgraven, ved springbanen, i buskadset ude ved vejen. Blot to skefulde i et syltetøjsglas, der fyldes næsten med vand og rystes godt (slemme-prøve). Det tunge i bunden er grus. Spørg eleverne: Hvor mange lag kan I se i slemmeprøverne? Hvor finder I grus i slemmeprøverne? I hvor mange af glassene er der grus? Hvorfor der er grus så mange steder på skolen?Hvordan er det kommet der? Hvor kommer det fra? Introducér forløbets fælles problemstilling, som lyder:
Ca. 45 min. Brug evt. side 7-8 i præsentationen på introduktionen til problemstillingen samt tydeliggørelse af arbejdsspørgsmål A, der ligger bag ekskursion til grusgraven: Hvad sker der dér, hvor der graves grus, og hvilke muligheder giver det dyr og planter? Brug evt. præsentationens side 9 til at forklare, hvordan der skal arbejdes gennem det fællesfaglige forløb. Gør eleverne bekendt med arbejdsspørgsmål B, som ligger til grund for delelement i ‘ekskursion’: Hvad sker der dér, hvor der graves grus? Brug evt. side 10 og 11 i præsentationen. |
|
| Modul 2-3 | En skoleformiddag
Tag på ekskursion til grusgrav, som beskrevet i aktivitetsvejledningen Undersøg grusgraven. Eleverne foretager undersøgelser med afsæt i en eller flere arters krav til levesteder. Selve de undersøgende aktiviteter på ekskursionsstedet kan gennemføres på ca. 60-120 minutter. Sørg for, at eleverne undervejs samler deres data. Her kan eleverne blandt andet opsamle data i appen “Beskriv Verden” eller ved at lave noter og tegne skitser i felten. |
|
| Uge 2 | ||
| Modul 4 | 20 min.
Gør eleverne bekendte med arbejdsspørgsmål, som dagens undersøgelser drejer sig om: Hvor finder man grus og sand nær vores skole, og hvordan er det kommet der? Brug evt. slide 13 -17 i lærerressourcen ‘Gennemgående præsentation ‘Grus i maskineriet’. 50 min. Tag udgangspunkt i elevernes forforståelse, fx med spørgsmålene på side 14 i den gennemgående præsentation. Introducér eleverne for jorddatakort. Lad eleverne komme med forslag til, hvilke typer af arbejdsspørgsmål jorddatakort kan svare på. Brug evt. side 15 i præsentationen og lad eleverne selv arbejde med jorddatakortene. 20 min. Saml op på jorddatakortene og forståelse af forskellen på smeltevandssand og grus, og morænesand og grus. Brug evt side 17 i præsentationen. |
|
| Modul 5 | 10 min.
Gør eleverne bekendt med arbejdsspørgsmål, som dagens undersøgelser drejer sig om: Hvilken effekt har grus og andre erstatningsmaterialer på styrken af betonblandinger? Brug evt. slide 18-21 i lærerressourcen ‘Gennemgående præsentation ‘Grus i maskineriet’. 50 min. Tag udgangspunkt i elevernes forforståelse, fx med spørgsmålene på side 19 i den gennemgående præsentation. Introducér eleverne for aktiviteten ‘Hvilken rolle spiller grus i beton’. Lad eleverne designe (brug evt side 21 i præsentationen) og gennemføre undersøgelser af beton. Selve målingen af styrken i det støbte må vente til næste uge, da det skal have tid til at størkne. 20 min. Ryd op og sæt beton-støberierne til tørring. |
|
| Modul 6 | 45 min.
Lad eleverne udføre sidste halvdel af aktiviteten ‘Hvilken rolle spiller grus i beton’ og undersøge, hvor stærke deres betonstøbninger er. Lav en opsamling på resultaterne. Brug evt. s. 23 i lærerressourcen ‘Gennemgående præsentation ‘Grus i maskineriet’. Lad eleverne beskrive hvilke dele af problemstillingen, de nu kan besvare. Brug evt. side 25 i præsentationen. 45 min. Den anden halvdel af dobbeltlektionen bruges nu på at samle op på de modeller af grusgravning, eleverne har udført på ekskursionen: Lad eleverne hænge deres modeller op og giv point som beskrevet i aktivitetsvejledningen ‘Hvad sker der ved grusgravning’ og side 26 i præsentationen. Lad eleverne beskrive hvilke dele af problemstillingen, de nu kan besvare. Brug evt. side 27 i præsentationen. Gør en pointe ud af, at eleverne nu ved noget om det, men ikke alt om den problemstilling. Nogle af arbejdsspørgsmålene kan nemlig bruges som afsæt til elevernes videre arbejde med egne problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål. |
|
| uge 3 – 5 Opnå løbende indblik i elevernes læring | ||
| Modul 7 | 45 min.
Klargør for eleverne, at den selvstændige periode går i gang, og hvad det indebærer, fx med udgangspunkt i side 28-32 i lærerressourcen ‘Gennemgående præsentation ‘Grus i maskineriet’. Introducér processen og de tilhørende hjælpeark, fx med side 29 i præsentationen. Introducér naturfagsposteren som opsamlingsmetode, fx med side 30 i præsentationen. Grupperne skal, når gruppearbejdet slutter, lave en postersession med deres naturfagspostere, og derfor benytter de posteren som opsamling. Vis eleverne, hvor de kan starte deres arbejde med en god naturfaglig problemstilling. Det kan fx være side 31 i præsentationen. Der findes yderligere inspiration til startsteder, artikler m.m. i aktivitetsvejledningen ‘Elevernes egne problemstillinger’. Hent eventuelt inspiration i vejledningen ’Fra den fælles del til gruppernes eget arbejde’. 45 min. Lad eleverne notere vigtige datoer med frister, der skal overholdes – fx hvornår naturfagsposteren skal præsenteres for de andre grupper. Lav evt. en fælles igangsætning med ‘Lav en forundringsvæg’. Lad eleverne skrive spørgsmål på post-its, fx som beskrevet i vejledningen ‘Lav en forundringsvæg’. Foretag en sortering af elevernes mange spørgsmål ud fra arbejdsmåden ‘Stil fire slags spørgsmål i naturfag’ og elevarket ‘Stil til fire slags spørgsmål’, så eleverne bl.a. bliver opmærksomme på, hvilke spørgsmål der giver anledning til arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller, og som de derfor kan bruge som arbejdsspørgsmål i deres videre arbejde. Lad eleverne starte gruppearbejdet med egne problemstillinger. Vejled undervejs – brug fx en log. |
|
| Modul 8-13 | Lad eleverne fortsætte gruppevis arbejde med egne problemstillinger og undersøgelser/modelarbejde. Vejled undervejs. Se elevernes postere ved vejledningerne – også selvom de ikke er færdige. Husk eleverne på at anvende hjælpearket ‘Tjek jeres naturfagsposter’.
Opnå indsigt i elevernes tænkemåde og læringsudbytte ved at læse og eventuelt gå i dialog med grupperne om deres refleksioner over deres naturfagsposter som beskrevet i vejledningen ‘Opnå løbende indblik i elevernes læring’ med det tilknyttede notatark ‘Evalueringsskemaet til ‘Grus i maskineriet’’. Brug denne indsigt formativt til at støtte op om elevernes arbejde med at finde svar på arbejdsspørgsmål ved at arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller. Husk eleverne på hjælpearket ‘Tjek jeres naturfagsposter’. |
|
| uge 5 | ||
| Modul 14 | 45 min
Giv eleverne lejlighed til at gøre deres naturfagsposter færdig, så de kan dele deres viden i en postersession. Husk eleverne på hjælpearket ‘Tjek jeres naturfagsposter’. Brug evt. side 34-36 i lærerressourcen ‘Gennemgående præsentation ‘Grus i maskineriet’. 90 min. Giv evt. eleverne hjælpearket ‘Spørgsmål du kan stille i en postersession med naturfagspostere’, så alle kan stille gode spørgsmål i postersession. Lad eleverne dele viden i en postersession som beskrevet i arbejdsmåden ‘Del viden i karrusel’. Det er relevant at anvende postersession til at vurdere, hvordan eleverne er på vej mod målet for forløbet, og hvordan de er på vej mod at kunne arbejde selvstændigt til den fælles prøve. Det kan derfor være oplagt at benytte postersession til at blive opmærksom på tegn på elevernes naturfaglige kompetencer. Det kan her være en fordel kun at fokusere på en enkelt kompetence. Det kan også anbefales at afprøve Astras vurderingsskema til prøvesituationen. I postersession gennemføres det praktiske arbejde ikke, men det er muligt at danne sig et indtryk af, i hvilket omfang det er gennemført i den selvstændige periode og om der tale om elevernes egne undersøgelser, der peger relevant ind i undersøgelsesspørgsmål og problemstilling. |
|
| Modul 15 | Fortsæt postersession
45 min. Lad eleverne gøre deres naturfagposter færdige og lad eleverne forberede en naturfagsposter med de bedste ideer de kan tage fat i, hvis de trækker fokusområdet som fordybelsesområde ved afgangsprøven. Naturfagsposteren har dels formativt sigte, idet eleverne får anledning til at tænke over, hvad de har lavet, lært og eventuelt ikke har fået svar på, hvorved de har mulighed for at cementere deres læringsudbytte. Notér eventuelt undervejs, som beskrevet i vejledningen ‘Opnå løbende indblik i elevernes læring’ med det tilknyttede notatark ‘Evalueringsskema til ‘Grus i maskineriet’’. Samtidig kan naturfagsposteren bruges summativt som en del af den vurdering, naturfagslærerne foretager af den enkelte elevs læringsudbytte i forhold til de for forløbet opstillede mål, når/hvis der skal foregå en mere formel vurdering af eleverne, fx i forbindelse med karaktergivning. Yderligere har den et prøveforberedende ærinde, hvis forløbet gennemføres i 8. eller 9. klasse og dermed kan opgives til den fælles prøve i naturfagene. I så fald sikrer naturfagsposteren, at den enkelte elev har noget at gøre og gribe i, hvis fokusområdet trækkes. |
|
Mål og pointer
Faglige pointer, mål og evaluering
Når forløbet er gennemført, skulle følgende gerne stå klart for eleverne:
Her er informationer, der kan sættes ind i skolens læringsplatform:
Forløbet er et fællesfagligt fokusforløb. Vi opfatter normalt grus som en helt almindelig ressource og noget, der er alle steder, men faktisk er det en ressource, vi er ved at løbe tør for på grund af alt det anlægsarbejde og byggeri, vi udfører! Grus er lang tid om at blive dannet i den kvalitet, vi finder i vores grusgrave og er derfor ikke en fornybar ressource. I forløbet skal vi både undersøge naturen i grusgravene, finde mulige grusgrave og undersøge, om vi kan erstatte grus i beton.
Fælles mål for efter 9. klasse. Disse er centrale:
| Fælles | Biologi | Geografi | Fysik/kemi | |
| Undersøgelse | Undersøgelser i naturfag, fase 1-3 | Økosystemer, fase 2 | Naturgrundlag og levevilkår, fase 1-3 | Produktion og teknologi, fase 2 |
| Modellering | Modellering i naturfag, fase 1-3 | Naturgrundlag og levevilkår, fase 1-3 | Produktion og teknologi, fase 1-2 | |
| Perspektivering | Perspektivering i naturfag, fase 1-2 | Økosystemer, fase 2
Anvendelse af naturgrundlaget, fase 2 og 3 |
Naturgrundlag og levevilkår, fase 1-3 | Produktion og teknologi, fase 2-3 |
| Kommunikation | Kommunikation, formidling, fase 1
Ordkendskab |
Formålet med forløbet er, at eleverne erfarer, at grus er en begrænset ressource, og at udnyttelsen af den kan føre til interessekonflikter. Eleverne undersøger hvilke naturkvaliteter, der kan opstå i gamle råstofgrave og undersøger mulighederne for at arbejde med erstatningsmaterialer – her i støbning af beton.
Forløbet skal bidrage til elevernes erkendelse af, at natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt (jf. Naturvidenskabens ABC erkendelse 1), og at naturen er rig på biodiversitet (erkendelse 4) samt at Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb (erkendelse 3).
Mål for eleverne
Du skal kunne:
I en lærerversion kunne målene lyde således:
Eleverne skal kunne:
Formålet med forløbet er, at eleverne erfarer, hvilken rolle grus spiller i bl.a. bygge- og anlægssektoren – her eksemplificeret ved støbning af beton – og at grus er en begrænset ressource, fordi det ikke er en fornybar ressource. Forløbet skal give eleverne afsæt til selv at dykke ned i problemstillinger, der har med grus- og sandressourcer at gøre. Forløbet sigter mod at bidrage til elevernes erkendelserne inden for tre nedslagspunkter i Naturvidenskabens ABC:
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af undersøgelses- og modelleringskompetence. Inden for ‘undersøgelse’ drejer det sig blandt andet om, at eleverne gennemfører undersøgelser både i felten (grusgrav) og i faglokalet, og at de gennem disse får erfaring med, at fysiske, kemiske og biologiske forhold kan undersøges helt konkret. Inden for ‘modellering’ får eleverne mulighed for at udarbejde deres egen model for grusgravning og på den måde erfare, hvordan modelarbejdet kan medvirke til forståelse af et fænomen – her processerne i en grusgrav.
I forløbet får eleverne anledning til at foretage egne undersøgelser i lokalområdet på en gruset lokation. De får lejlighed til at tage stilling til interessemodsætninger i forbindelse med råstofudvinding – her grus. Endelig arbejder eleverne med den teknologi, der anvendes råstofgravene, og de fremstiller bl.a. en model af de sorterings-processer, der udføres teknologisk.
Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, læseplanerne samstemmende for biologi, fysik/kemi og geografi beskriver om fællesfaglige forløb (side 28-29):
Det er fællesfagligt, idet det bringer alle tre udskolingsnaturfag i spil på en måde, der har til hensigt at kunne opleves fælles (fremfor fagopdelt) af eleverne: med fælles problemstilling, arbejdsspørgsmål, der besvares ved hjælp af undersøgelser, modeller med de tre fags vinkler, fælles tekster og andre udtryksformer, og så er det baseret på mål, der er formuleret, så de er fælles og går på tværs af fagene (se boks på side 29 i faghæfterne).
Det er problembaseret i sit design jf. de karakteristika, der uddybes på side 28 i faghæfterne – bl.a. at eleverne er medbestemmende og på egen hånd formulerer og undersøger udvalgte spørgsmål samt kommer med forslag til handlinger.
‘Grus i maskineriet’ er organiseret i fire faser, der uddybes i den didaktiske vejledning ’Fire faser i fællesfagligt forløb’, og hvis omrids ses her:
Forløbet er tilrettelagt, så fællesdelen (se figur ovenfor) er med til at modellere for eleverne, hvordan der kan arbejdes fra det overordnede (fokusområdet) til det mere indsnævrede felt, problemstillingen rummer, til de endnu mere specifikke arbejdsspørgsmål – og endelig til det helt konkrete arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller. Dette uddybes i den didaktiske vejledning ‘Fra fokusområde til konkret arbejde med undersøgelser og modeller’.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil i en fællesfaglig kontekst:
Dette forløb kan stilladseres på forskellige måder i de enkelte faser. I iscenesæt og engagér og fællesdelen er forløbet stilladseret på den måde, man kan kalde struktureret, dvs. at eleverne har få frihedsgrader. I gruppedelen gives eleverne flere frihedsgrader i og med deres medbestemmelse og egen formulering af spørgsmål. Om det skal være, hvad man kan kalde guidet eller ligefrem åbent, er lærernes valg alt efter elevgruppen, som det uddybes i den didaktiske vejledning ‘Fra den fælles del til gruppernes eget arbejde’.
Naturvidenskabens ABC
Naturvidenskabens ABC udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Den beskriver ti grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
‘Grus i maskineriet’ følger Naturvidenskaben til dørs inden for følgende:
| Nr. | Erkendelsens ordlyd | Delerkendelser som trin på vejen – fra progressionsbeskrivelserne til Naturvidenskabens ABC, trin 3 (udskoling) |
| 1 | “Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt” | Teknologi kan både afhjælpe og skabe miljømæssige problemer. Menneskets produktion påvirker livsbetingelser og levevilkår andre steder.
Mennesket kan påvirke verdens udvikling gennem en fælles indsats. |
| 3 | “Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb” | Menneskers levevis påvirker Jordens miljø, fx ved forurening med plastik eller udledning af stoffer til atmosfæren. |
| 4 | “Naturen er rig på biodiversitet” | I et økosystem lever organismer i samspil med hinanden og med de ikke-levende faktorer.
Når mennesker påvirker levesteder og dermed arter, påvirker det hele økosystemer og dermed biodiversitet. |
I dette forløb lægges der op til formativ evaluering.
Når eleverne arbejder fællesfagligt, får de lejlighed til at udvikle sig indenfor alle de naturfaglige kompetenceområder på tværs af naturfagene. Det gør de både gennem arbejde med de for naturfagene fælles færdigheds- og vidensområder og inden for færdigheds- og vidensområderne, der er særlige for biologi, fysik/kemi og geografi hver især. Tillige har de anledning til at udvikle sig inden for fællesfaglig arbejdsmåde med at belyse en naturfaglig problemstilling ved hjælp af arbejdsspørgsmål, hvis svar findes bl.a. ved hjælp af arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller. Derfor kan der kigges efter tegn på, at eleverne udvikler sig inden for alle dele i forhold til de mål, der er sat op for forløbet.
I ‘Opnå løbende indblik i elevernes læring’ med det tilknyttede notatark ‘Evalueringsskemaet til ‘Grus i maskineriet’’ guides læreren til at rette fokus mod forskellige elementer af elevernes læring undervejs i forløbet.
I evaluering af elevers læring kan der med fordel indgå tre elementer:
‘Opnå løbende indblik i elevernes læring’ med det tilknyttede notatark ‘Evalueringsskema til ‘Grus i maskineriet’’ præsenterer konkrete forslag til både kriterier og tegn samt til, hvordan vurderingen kan foregå.
De opnåede indsigter og evalueringsdata, som er foretaget med formativt sigte, kan naturligvis bruges summativt, når/hvis der skal foregå en mere formel vurdering af eleverne, fx i forbindelse med karaktergivning.
Til brug i den del af forløbet, hvor eleverne arbejder med egne problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål, kan lærerne hente inspiration i aktivitetsvejledningen ‘Elevernes egne problemstillinger’. Her er der desuden forslag til artikler og link, der kan være nyttige i forbindelse med elevernes arbejde med egne problemstillinger/arbejdsspørgsmål.
Se desuden mere i den didaktiske vejledning ‘Fra den fælles del til gruppernes eget arbejde’, hvor tre forskellige veje at gå i forhold til elevernes medbestemmelse i gruppedelen af forløbet er skitseret.
Didaktiske valg
Formål, tilpasning og oplæg til refleksion
Formålet med forløbet er, at eleverne erfarer, hvilken rolle grus spiller i bl.a. bygge- og anlægssektoren – her eksemplificeret ved støbning af beton – og at grus er en begrænset ressource, fordi det ikke er en fornybar ressource. Forløbet skal give eleverne afsæt til selv at dykke ned i problemstillinger, der har med grus- og sandressourcer at gøre. Forløbet sigter mod at bidrage til elevernes erkendelserne inden for tre nedslagspunkter i Naturvidenskabens ABC:
I forløbet arbejdes der især med elevernes udvikling af undersøgelses- og modelleringskompetence. Inden for ‘undersøgelse’ drejer det sig blandt andet om, at eleverne gennemfører undersøgelser både i felten (grusgrav) og i faglokalet, og at de gennem disse får erfaring med, at fysiske, kemiske og biologiske forhold kan undersøges helt konkret. Inden for ‘modellering’ får eleverne mulighed for at udarbejde deres egen model for grusgravning og på den måde erfare, hvordan modelarbejdet kan medvirke til forståelse af et fænomen – her processerne i en grusgrav.
I forløbet får eleverne anledning til at foretage egne undersøgelser i lokalområdet på en gruset lokation. De får lejlighed til at tage stilling til interessemodsætninger i forbindelse med råstofudvinding – her grus. Endelig arbejder eleverne med den teknologi, der anvendes råstofgravene, og de fremstiller bl.a. en model af de sorterings-processer, der udføres teknologisk.
Forløbets fokus er valgt, så det stemmer overens med det, læseplanerne samstemmende for biologi, fysik/kemi og geografi beskriver om fællesfaglige forløb (side 28-29):
Det er fællesfagligt, idet det bringer alle tre udskolingsnaturfag i spil på en måde, der har til hensigt at kunne opleves fælles (fremfor fagopdelt) af eleverne: med fælles problemstilling, arbejdsspørgsmål, der besvares ved hjælp af undersøgelser, modeller med de tre fags vinkler, fælles tekster og andre udtryksformer, og så er det baseret på mål, der er formuleret, så de er fælles og går på tværs af fagene (se boks på side 29 i faghæfterne).
Det er problembaseret i sit design jf. de karakteristika, der uddybes på side 28 i faghæfterne – bl.a. at eleverne er medbestemmende og på egen hånd formulerer og undersøger udvalgte spørgsmål samt kommer med forslag til handlinger.
‘Grus i maskineriet’ er organiseret i fire faser, der uddybes i den didaktiske vejledning ’Fire faser i fællesfagligt forløb’, og hvis omrids ses her:
Forløbet er tilrettelagt, så fællesdelen (se figur ovenfor) er med til at modellere for eleverne, hvordan der kan arbejdes fra det overordnede (fokusområdet) til det mere indsnævrede felt, problemstillingen rummer, til de endnu mere specifikke arbejdsspørgsmål – og endelig til det helt konkrete arbejde med naturfaglige undersøgelser og modeller. Dette uddybes i den didaktiske vejledning ‘Fra fokusområde til konkret arbejde med undersøgelser og modeller’.
Vælg dette forløb, hvis I ønsker at sætte Naturvidenskabens ABC i spil i en fællesfaglig kontekst:
Dette forløb kan stilladseres på forskellige måder i de enkelte faser. I iscenesæt og engagér og fællesdelen er forløbet stilladseret på den måde, man kan kalde struktureret, dvs. at eleverne har få frihedsgrader. I gruppedelen gives eleverne flere frihedsgrader i og med deres medbestemmelse og egen formulering af spørgsmål. Om det skal være, hvad man kan kalde guidet eller ligefrem åbent, er lærernes valg alt efter elevgruppen, som det uddybes i den didaktiske vejledning ‘Fra den fælles del til gruppernes eget arbejde’.
Naturvidenskabens ABC
Naturvidenskabens ABC udgivet af Børne- og Undervisningsministeriet i 2020 er udviklet som en inspirationskilde til undervisere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Den beskriver ti grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser, der har haft stor betydning for udviklingen af naturvidenskaben som felt.
‘Grus i maskineriet’ følger Naturvidenskaben til dørs inden for følgende:
| Nr. | Erkendelsens ordlyd | Delerkendelser som trin på vejen – fra progressionsbeskrivelserne til Naturvidenskabens ABC, trin 3 (udskoling) |
| 1 | “Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt” | Teknologi kan både afhjælpe og skabe miljømæssige problemer. Menneskets produktion påvirker livsbetingelser og levevilkår andre steder.
Mennesket kan påvirke verdens udvikling gennem en fælles indsats. |
| 3 | “Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb” | Menneskers levevis påvirker Jordens miljø, fx ved forurening med plastik eller udledning af stoffer til atmosfæren. |
| 4 | “Naturen er rig på biodiversitet” | I et økosystem lever organismer i samspil med hinanden og med de ikke-levende faktorer.
Når mennesker påvirker levesteder og dermed arter, påvirker det hele økosystemer og dermed biodiversitet. |
Tilpasning af forløbets længde
Sammenlagt er det fællesfaglige forløb rammesat til fem ugers undervisning, men det vil være muligt at tilpasse forløbet til elevgruppen og skolens konkrete situation, for eksempel ved at skrue op eller ned for den tid, der afsættes til gruppernes selvstændige arbejde – gruppedelen – som beskrevet nærmere i den didaktiske vejledning ’Fire faser i fællesfagligt forløb’.
Tilpasning af elevernes medbestemmelse omkring problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål
Forløbet kan også tilpasses i forhold til, hvor mange frihedsgrader eleverne skal have i valget af problemstillinger og/eller arbejdsspørgsmål, som det uddybes i den didaktiske vejledning ‘Fra den fælles del til gruppernes eget arbejde’.
Tilpasning af frihedsgrader i forbindelse med aktiviteter i fællesdelen af forløbet
Tillige kan elevernes frihedsgrader tilpasses elevgruppens forudsætninger og lokale forhold i forbindelse med mange af de skitserede aktiviteter, der i forløbets fællesdel viser eleverne, hvordan der arbejdes med naturfaglige undersøgelser og modeller for at finde svar på arbejdsspørgsmål.
Der kan fx justeres på stilladseringen af ekskursionen i begyndelsen af forløbet, så den er mere eller mindre struktureret. Fx kan der vælges en konkret undersøgelse, og klassen kan gennemføre på forhånd udvalgte målinger. Der kan også åbnes eller lukkes for elevernes frihedsgrader i forbindelse med undersøgelsen af grus i beton. Fx kan der guides mere, så undersøgelsen får karakter af illustrationsforsøg fremfor eksperiment, bl.a. ved at give eleverne en fremgangsmåde. Dette indsnævrer elevernes frihedsgrader – og reducerer derved kompleksiteten.
Efter at have anvendt forløbet ‘Grus i maskineriet’ kan naturfagsteamet eventuelt vende dette:
Hvis det fællesfaglige forløb ‘Grus i maskineriet’ gennemføres i 8. eller 9. klasse, kan det opgives til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi som ét blandt mindst fire fokusområder.
I fald forløbet opgives, skal der udarbejdes en opgivelse (jf. prøvevejledningen s. 7-8). Her er en oversigt over de elementer fra Astras forløb, der kan indgå i den aktuelle klasses opgivelse til prøven, såfremt de har været anvendt i forløbet:
Der kan suppleres med litteratur og medieklip, som findes i aktivitetsvejledningen “Elevernes egne problemstillinger”, ligesom der formentlig suppleres med tekster og andre udtryksformer, fx fra skolens undervisningsportaler eller lærebogssystemer, som det også omtales i vejledningen ‘Fire faser i fællesfagligt forløb’.
Lærerteamet kan hente inspiration til opgivelser i ‘Astras skabelon til opgivelser m.m.’, som findes på astra.dk/fællesprøve
Eleverne arbejder ud fra en case om, at starte liv på en ny planet med bakterier. Bakterier er en livsform, der har haft stor indflydelse på Jordens udformning og livet på planeten Jorden, som vi kender den i dag. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 2, 4, 8 og 10 i biologi, fysik/kemi og geografi.
I dette NV-forløb skal eleverne opnå viden og kundskaber om udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger og deres perspektiver. Elevernes nysgerrighed og engagement indenfor det naturvidenskabelige område skal fremmes, ligesom Naturvidenskabeligt Grundforløb skal bidrage til såvel elevernes almendannelse som til afklaring af deres studieretningsvalg.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 5: Alt liv har udviklet sig gennem evolution. Aktiviteterne har evolutionsbiologi, tilpasning, nedarvningsmønstre, biologisk variation og naturlig selektion samt artsdannelse som omdrejningspunkter.
Forslag til aktiviteter, hvor eleverne, fra en økologisk vinkel, kan arbejde med centrale begreber vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: Naturen er rig på biodiversitet.
Forslag til undervisningsaktiviteter, der kan anspore elevernes evner til at diskutere emner vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1: Natur, mennesker og samfund påvirker hinanden gensidigt, med særligt fokus på delerkendelsen “Menneskelig aktivitet kan gøre uigenkaldelig skade på naturgrundlaget”.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 2 i Naturvidenskabens ABC: ‘Jordens overflade og klima udgør et dynamisk system‘.
Materialet er et eksempel på, hvordan der kan arbejdes med erkendelse 10 i Naturvidenskabens ABC: ‘Solsystemet er en meget lille del af en enkelt af milliarder af galakser i universet’.
Eleverne arbejder ud fra en case, der drejer sig om truede torskebestande i Østersøen. Et farvand nær skolen undersøges, og data herfra sammenlignes med forskeres data. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 7.-9. klasse kan arbejdes fællesfagligt med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1, 3 og 4 i biologi, fysik/kemi og geografi.
Visuel oversigt over forløbet i fire faser (klik på ikonet eller download som PDF)
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Partikel- og astrofysiker Mads Toudal Frandsens forskning i mørkt stof i universet og iblandt os er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag i grundskolen. Professor Brian Vad Mathiesens forskning ved Aalborg Universitet i energiplanlægning er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Professor Katherine Richardsons forskning på Københavns Universitet i biologisk oceanografi er omdrejningspunktet.
Dette er en temapakke med inspirationsmaterialer til dig, som underviser i naturfag. Civilingeniør og lektor Steffen Petersens forskning i energieffektivt bygningsdesign er omdrejningspunktet.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale ligger på fire universelle kræfter på Jorden, der har fundamental betydning for vores liv på Jorden. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 8 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
I dette materiale er der fokus på at give en forståelse for, hvordan vores Univers er opbygget af meget små partikler, der kan blive til alt, der findes. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Fokus i dette materiale er på balancen mellem Jordens ressourcelagre og vores ressourceforbrug. Det er tænkt ind alle forhold, der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Teknologi, byggeri og transport.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Kontor, handel og forretningsservice.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Omsorg, sundhed og pædagogik.
Inspirationsforløbet er udarbejdet til erkendelse 3 i Naturvidenskabens ABC: ‘Naturens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’. Gennem arbejde med caseforsøg, laboratorieforsøg og mundtlig fremlæggelse arbejder eleverne med forståelsen af vand som ressource og ressourcens sårbarhed overfor menneskelig påvirkning samt grundvand som en del af udfordringen med klimaforandringer i Danmark.
Den 7. erkendelse i Naturvidenskabens ABC er, at alt i universet er opbygget af små partikler. Partikler kan betyde mange ting lige fra quarker til molekyler. De to typer aktiviteter i dette inspirationsforløb handler om atomer og atomkerner. Find inspiration til undervisningen i Grundstoffernes Periodesystem og i Hydrogenfusion i Stjerner.
Fire forslag til aktiviteter om energiformer og -bevarelse, som er egnede til at skabe faglig diskussion mellem eleverne om vigtige begreber og pointer vedrørende Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 9: Energien i universet er bevaret, men kan ændres fra én form til en anden.
Hovedbegrebet i dette materiale er bæredygtighed, i alle forhold der vedrører elevernes hverdag og faglige uddannelse. Materialet indeholder forslag til opbygning af et forløb til Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 1 inden for hovedområdet Fødevarer, jordbrug og oplevelser.
Eleverne skal med forskellige undersøgelsesteknikker finde frem til om to ‘guldprøver’ er lavet af guld. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 3. og 4. klasse i natur/teknologi kan arbejdes undersøgelses- og problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 7: ‘Alt i universet er opbygget af små partikler’.
Tre forskellige aktiviteter: fra densitet og opdrift i 1.g, over Atwoods faldmaskine i 2.g og til de fire fundamentale kræfter i 3.g, som er med til at belyse Naturvidenskabens ABCs Erkendelse 8: ‘Fundamentale fysiske naturkræfter virker overalt i universet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på bier og deres levesteder. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.-6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne undersøger naturens mangfoldighed med fokus på at observere og sætte ord på variationen af arter inden for dyr og planter. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 1.-2. klasse i natur/teknologi kan arbejdes hen imod Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 4: ‘Naturen er rig på biodiversitet’.
Eleverne kommer med deres bud på, hvordan man på en bæredygtig måde kan få varmt vand på en shelterplads. De arbejder med engineering ved bl.a. at bygge prototyper ud fra egne ideer og udarbejde information til shelterpladsens brugere. Forløbet er et eksempel på, hvordan der i 5.- 6. klasse i natur/teknologi kan arbejdes problembaseret med Naturvidenskabens ABC’s erkendelse 3: ‘Jordens ressourcer er konstante og indgår i et kredsløb’.